Hip og tilbage i rampelyset: Barack Obama fylder 60 år

Efter sine otte år som verdens mest magtfulde mand forsvandt Barack Obama næsten helt fra offentlighedens søgelys. Nu er USA’s populære ekspræsident, der i dag fylder 60 år, ved at finde en rolle som celeber statsmand og kulturikon.

Tidligere præsident Barack Obama, der i dag fylder 60 år, var i hopla, da han for tre år siden kunne afsløre sit officielle portræt af maleren Kehinde Wiley på USA’s nationale portrætgalleri på Smithsonian-museet i forbundshovedstaden Washington.
Tidligere præsident Barack Obama, der i dag fylder 60 år, var i hopla, da han for tre år siden kunne afsløre sit officielle portræt af maleren Kehinde Wiley på USA’s nationale portrætgalleri på Smithsonian-museet i forbundshovedstaden Washington. Foto: Jim Bourg/Reuters/Ritzau Scanpix.

”Hvor er Barack Obama?”. Det spørgsmål blev stillet så ofte i de første fire år efter hans afgang som amerikansk præsident i 2017, at det udviklede sig til et selvstændigt meme ; de visuelle og letafkodelige afarter af vittigheder på internettet. Offentligheden fik i de år kun få glimt af den tidligere præsident. Et billede af ham, mens han kitesurfede i Caribien. En video, hvor han gør sin borgerpligt og dukker op til en juryudvælgelse på et nedslidt offentligt kontor i Chicago. En optræden i et populært talkshow, hvor han fortæller om at knibe en tåre, da han hjalp sin ældste datter, Malia, med at flytte hjemmefra og ind på et kollegieværelse.

Men Barack Obama, som fylder 60 år i dag, holdt sig fra partipolitik og undlod – til nogle demokraters ærgrelse – at omtale sin efterfølger Donald Trump eller kritisere dennes forsøg på at omstøde så godt som alle hans bedrifter som præsident.

Det begyndte at ændre sig for et år siden. Først optrådte Obama på Demokraternes partikonvent, hvor han talte varmt om sin tidligere vicepræsident, daværende præsidentkandidat Joe Biden, og skarpt kritiserede Trump. Så var han blandt de første verdensledere til at lykønske Biden med valgsejren i november, og senere samme måned væltede første bind af hans seneste selvbiografi, ”Et forjættet land”, bestsellerlister både i og uden for USA.

Og i år er han pludselig her, der og allevegne. Obama har flittigt promoveret sin bog og ladet sig interviewe af alle fra tv-dronningen Oprah Winfrey til New York Times’ litteraturanmelder Michiko Kakutani. Han har sammen med et andet moderne amerikansk ikon, rockstjernen Bruce Springsteen, udgivet en tilbagelænet podcast-serie om livet, musikken og deres fælles kærlighed til USA, som nu også bliver til en bog. Og det produktionsselskab, som han har stiftet sammen med sin hustru, Michelle Obama, har en stor kontrakt med streamingtjenesten Netflix og skal nu producere en komedieserie om overgangsfasen mellem hans og Trumps administrationer.

Barack Obamas genindtræden på den offentlige scene minder amerikanerne om, at hans præsidentskab, der sluttede for blot fire og et halvt år siden, både synes at være nær og fjern fortid. Og den minder dem om, hvor særegen han var som præsident.

Med sine 60 år er Barack Obama mindst 15 år yngre end både sine forgængere George W. Bush og Bill Clinton samt sine efterfølgere Donald Trump og Joe Biden. Som landets første sorte præsident symboliserer han USA’s forbløffende tendens til at svinge mellem modsatrettede poler. Den cool og eftertænksomme Obama, der sammen med sin fotogene unge familie bragte stil og glans til det ufashionable Washington i en sådan grad, at mange – med henvisning til den legendariske kong Arthurs eventyrlige hof – talte om ”et sort Camelot”, blev præsident efter den konservative værdikriger George W. Bush. Og han blev efterfulgt af Donald Trump, hvis præsidentskab blev det mest kaotiske og ukonventionelle i nationens moderne historie.

Barack Obama var fra barnsben en usædvanlig kulturel hybrid. Han er såvel sort som hvid, og han er en verdensborger, der har pendlet mellem forskellige kulturer og miljøer. Og han er en dybt kristen mand, der hedder Hussein til mellemnavn.

Obamas far var muslim og fra Kenya, og hans mor var hvid og fra Kansas. Han voksede op med sin mor i Hawaii og Indonesien, og han studerede i Los Angeles, New York og Boston, inden at han slog sig ned i Chicago, hvor han indledte sin politiske karriere som delstatssenator. Det var her, han mødte sin hustru, og det var her, han blev vækket religiøst, da han i slutningen af 1980’erne kom i kontakt med aktivistiske sorte kirker i storbyens belastede kvarterer. Obama, der betegner sig selv som ”en kristen af eget valg”, har forklaret, hvordan hans forvandling fra skeptiker til stærkt troende blev udløst af en blanding af en åndelig længsel og en anerkendelse af afroamerikanske kirkers historiske rolle som lokomotiver for social forandring.

Han bragede ind på den nationale scene, da han på Demokraternes partikonvent i 2004 holdt en nu ikonisk tale om splid og samling.

”Der er ikke et liberalt og et konservativt Amerika; der er et Amerikas Forenede Stater. Der er ikke et sort Amerika og et hvidt Amerika og et latino-Amerika og et asiatisk Amerika; der er et Amerikas Forenede Stater,” sagde Obama.

I 2008 blev han i en alder af blot 47 år USA’s 44. præsident. De høje forventninger, som mange havde til den idealistiske og karismatiske politiker, blev dæmpet af virkelighedens barske kendsgerninger. Men han lykkedes også med flere mærkesager, heriblandt først og fremmest en banebrydende sundhedsreform. Han var også effektiv i rollen som USA’s sjælesørger, der efter hver nationale tragedie, som fandt sted på hans vagt, talte empatisk til en forslået nation. Ifølge en meningsmåling fra Pew Research Center i 2018 indtager Obama en klar førsteplads som den, amerikanerne peger på som ”den bedste præsident” i deres livstid.

Barack Obama planlægger ifølge amerikanske medier at fejre sin runde fødselsdag med et kæmpe brag af en fest i familiens sommerbolig på rigmandsøen Martha’s Vineyard i Massachusetts.