Mens vi herhjemme diskuterer, hvad der til november skal kåres som Danmarks officielle nationalret, er fødevaresituationen i andre dele af verden noget mere dyster:
805 millioner mennesker lider på verdensplan af kronisk underernæring, hvilket svarer til, at lidt mere end hele Europas befolkning hver dag spiser så lidt, at det i værste fald er livstruende for dem. Det viser en ny rapport fra FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO), der blev offentliggjort tidligere i dag.
Sammenlignet med en lignende opgørelse fra 1990-92 er det dog en positiv udvikling. Antallet af kronisk undernærede er i den 23-årige periode faldet fra lige over en milliard til nu at ligge på de 805 millioner - det er et fald på omtrent 20 procent.
Særligt i Kina er antallet af sultende raslet ned. Der er i dag 138 millioner færre underernærede, sammenlignet med for 23 år siden, og ifølge FAO skyldes det landets politiske indsats for at bekæmpe sult.
Helt anderledes står det dog til i Afrika, hvor det anslås, at omkring hver fjerde person syd for Sahara er underernæret. Et omfattende problem primært forårsaget af naturkatastrofer, klimaforandringer og konflikter i regionen, anslår rapporten.
Selvom udviklingen på verdensplan er positiv, så skal der stadig gøres en særlig indsats for at få Afrika ind på det samme spor som Asien, siger rådgiver i katastrofeforebyggelse og klimatilpasning ved Røde Kors, Anne Mette Mayer. For at bekæmpe sult, skal der arbejdes med andre faktorer end bare fødevareproduktion.
”I en fødevaresammenhæng, er Afrika og Asien helt usammenlignelige. I Afrika handler det ikke om, hvorvidt der er mad nok. Det handler også om, at man har adgang til den. Social ulighed er et stort problem, når det handler om fordelingen af ressourcer, og i nogle sammenhænge har man set, at hungersnød er blevet brugt som våben mod befolkningen. Der er mange samfundsmæssige omstændigheder, der påvirker sult,” siger hun.
”Derudover er der de klimaforandringer, som har fundet sted over de sidste 20 år. I Røde Kors har vi registreret at antallet af vejrkatastrofer, voldsomheden af dem og ikke mindst deres uforudsigelighed er steget betydeligt. Det går for mange ud over høsten, så vi bliver nødt til at arbejde på at hjælpe afrikanske bønder med at optimere deres marker til de ændrede vejrforhold,” siger hun.
FN’s erklærede mål har siden 2005 været, at antallet af sultende i verden skal halveres i perioden 1990 til 2015. Det erklæres med udgivelsen af rapporten som værende realistisk, især fordi flere regeringer, heriblandt de afrikanske, har vist større engagement end tidligere. Der er dog lang vej igen, hvis udviklingen skal blive lige så omfattende som i Asien, siger Anne Mette Mayer.
”Det, der foregår i Afrika lige nu, kan ikke fortsætte. Den nuværende fødevareproduktion syd for Sahara, kan ikke brødføde befolkningen. Klimaændringer har forværret situationen. Hvis man virkelig vil arbejde med problemet, bliver man nødt til at begrænse uligheden og give folk bedre adgang til de ressourcer, der er,” siger hun.