I dag er vi godt 6,1 milliarder mennesker på kloden, og der kommer hele tiden nye til. Så mange, at den økonomiske vækst ikke kan følge med, den spises i bogstaveligste forstand op. I 2050 vil der formentlig være mindst 9,3 milliarder af os, mener FN´s eksperter. De vil være født i fattige u-lande til fattigdom, langt de fleste i Afrika, hvor kvinderne får næsten dobbelt så mange børn som i andre u-lande.
Nøglen til at komme ud af problemet virker simpel; Kontroller befolkningstilvæksten, så den ikke overstiger den økonomiske vækst.
Men lige så simpel som løsningen umiddelbart virker, lige så kontroversiel er den blevet. Især på grund af det lille ord kontrol.
Indien og Kina gennemførte i 1960-70´erne omfattende fødselskontrolprogrammer. Tusindvis af kvinder blev tvangssteriliseret, et indgreb i menneskets rettigheder. Den slags har vakt afsky for gennemførelsen af projekter, der skal skabe mindre familier, og den er kun så småt ved at lægge sig.
- Afrikas regeringer har anerkendt, hvor stor en betydning familieplanlægning har for bekæmpelse af fattigdom, og så længe ordet kontrol ikke anvendes i den forbindelse, er der forståelse for det, siger dr. Fred Sai, som er professor ved Accra Universitet i Ghana og rådgiver for FN´s befolkningsfond, UNFPA. Fonden arbejder med begrænsning af befolkningstilvæksten i verdens fattige lande.
- I modsætning til tidligere er regeringerne komfortable med diskussionen om familieplanlægning, som føres offentligt i aviser, radio og tv.
Hver afrikansk kvinde føder nu godt fem børn mod seks eller syv i 1960-70´erne. Globalt er gennemsnittet lidt under tre børn.
Langsom erkendelse
Der er i dag sket et brud med det tabu, som har omgærdet enhver offentlig diskussion af noget, der har med seksualvaner at gøre i de afrikanske lande. Nøjagtig som det sker med hiv og aids, som langsomt anerkendes i Afrika som andet end en dødelig "lungebetændelse". Det mener Fama Hane-Ba, den kvindelige direktør for UNFPA´s Afrika-division.
- Frem til 1970´erne var det pinligt for en afrikaner at indrømme, at han eller hun var letlevende, hvilket gjorde programmer for familieplanlægning helt umuligt. I dag er den slags programmer blevet institutionaliseret i de fleste afrikanske lande, siger Fama Hane-Ba, som denne uge var i København sammen med Fred Sai for at informere om UNFPA´s arbejde i Afrika.
- Attituden har ændret sig, så folk nu kommer til sundhedsklinikker for at tale om familieplanlægning og få seksualundervisning, hvor de tidligere undgik det, fordi de var bange for at møde en onkel eller et andet familiemedlem.
Emnet er stadig så ømtåleligt, at hverken dr. Sai eller Hane-Ba vil sætte et tal på, hvor mange fødsler, der skal til, før situationen bliver bæredygtig i Afrika, så økono-mien kan vokse hurtigere end befolkningstilvæksten og dermed mindske fattigdommen. De nøjes med at sige, at befolkningerne skal "stabiliseres".
- Det går ikke, hvis man taler om tal, så vil det straks blive opfattet, som om vi taler for kontrol, lyder det næsten undskyldende fra dr. Fred Sai.
Han tilføjer, at der i dag ikke findes noget modelland i Afrika, som er en succeshistorie, når det gælder befolkningsbegrænsning. Men i Asien, hvor en del lande oplever beder levevilkår, får familierne halvt så mange børn som i Afrika.
- Det handler blandt andet om at vise, at lavere børnedødelighed gennem bedre sundhedssystemer og bedre uddannelse betyder, at man kan klare sig med færre børn, siger han.
- Colombia er det tætteste, vi kommer på en succes, som kan bruges som eksempel for Afrika. Her får hver kvinde nu kun tre børn, og det fald er sket på baggrund af, at der arbejdes med familieplanlægning på sundhedsklinikker over næsten hele landet, blandt andet rådgives der om sterilisation. Det er en meget positiv udvikling i et katolsk land, siger Fred Sai.
Lang vej endnu
Men i Afrika er vejen stadig lang. Fra 1995 til 2000 fødte Afrikas kvinder 5,06 børn årligt. Fra 2000 til 2005 ventes tallet ifølge FN at falde til 4,97. Begrænsning af befolkningstilvæksten hænger uløseligt sammen med effektive sundhedssystemer. Denne post er meget lille på de statslige budgetter i Afrika, typisk omkring 15 kroner pr. indbygger.
Der bruges penge på militær, der bygges veje og måske også hospitaler, som regeringer kan få prestige af. Men ofte mangler de små sundhedsklinikker, som tager det sure slid med at undervise i små skridt til familieplanlægning - for eksempel at vente lidt længere med at få sit første barn eller bruge prævention.
- Der er en tendens til, at både lån, bistand og landenes egne statsbudgetter bruges til alt muligt andet end sundhed, siger Fred Sai.
- Derfor er der brug for politisk styring, hvor lederne prioriterer at bruge flere penge på sundhed. På den måde kan befolkningen i Afrika stabiliseres.
FAKTA:
Afrika er det kontinent, hvor der fødes flest børn. De kommende fem år ventes hver kvinde, at føde knap fem børn om året i gennemsnit.
n I Asien, Latinamerika og det caribiske område får hver kvinde 2,5 børn i gennemsnit om året. I Europa er tallet 1,43 i gennemsnit de kommende fem år (Danmark 1,65).
n Befolkningstilvæksten vil ske i u-landene, som i 2050 vil udgøre 85 procent af klodens til den tid godt ni milliarder indbyggere. Afrikas befolkning vil blive mere end fordoblet fra 812 millioner i fjor til to milliarder i 2050.
n FN´s befolkningsfond (UNFPA) arbejder med humane metoder til at begrænse befolkningstilvæksten. Blandt andet seksualundervisning, træning i brug af prævention samt oplysning om familiestørrelsens indflydelse på familliens økonomiske og sundhedsmæssige situation.
Læs mere på www.unfpa.org