Banken med de fattige kunder U-LANDENESDANSKEVENNER: Uffe Gjerding er formand for andelskassen OIKOS, der har specialiseret sig i at låne penge til fattige i Den tredje Verden

Egentlig er den kirkeligt inspirerede andelskasse OIKOS lidt af et paradoks. For ganske vist er OIKOS, der blev dannet i 1994, en bankvirksomhed på lige fod med de øvrige banker i bankverdenen. Virksomheder, hvor maksimering af profitten er nøgleordet. Men ud over at stræbe efter at være en sund bankforretning, hvor tingene skal løbe rundt - og helst med overskud - så udmærker OIKOS sig også ved at være noget så sjældent som en bank, der satser på fattige kunder.

Andelskassen, der i dag har omkring 500 brugere og to afdelinger i henholdsvis Århus og København, fungerer således som et almindeligt pengeinstitut. Men forskellen på OIKOS og resten af bankverdenen er, at OIKOS ikke giver rente, og at indskuddene bliver brugt som såkaldte mikrolån i Den tredje Verden - lån til fattige mennesker i udviklingslandene. OIKOS har på de godt 10 år, banken har eksisteret, lånt penge ud for cirka seks millioner kroner.

Senest har OIKOS lånt 500.000 kroner ud til et projekt for fattige i Nairobi i Kenya. Pengene er overført til en lokal organisation, Jamii Bora, der yder små lån til familier i slumkvartererne i Nairobi. 50 familier, der ellers levede af at tigge, tog i 1999 initiativ til at etablere Jamii Bora. I dag har organisationen mere end 21.000 medlemmer. Lånene, der ydes, blandt andet med hjælp fra OIKOS, er ganske små.

56-årige Uffe Gjerding har været formand for bestyrelsen i OIKOS siden 1997. Jobbet som ulønnet bestyrelsesformand passer han ved siden af sit job som koordinator for Folkekirkens Nødhjælps aktiviteter i Mellemøsten. Om baggrunden for OIKOS forklarer Uffe Gjerding:

- I slutningen af 1980'erne diskuterede man i de kirkelige miljøer meget de makroøkonomiske mekanismer i verden, og hvordan bistanden til u-landene skulle forholde sig til de mere overordnede økonomiske systemer. Inden for kirkemiljøet oplevede vi mange begrænsninger i bistandens muligheder for at ændre forholdene i Den tredje Verden, og det var foranlediget af den debat, at OIKOS opstod. Først som en slags kirkelig arbejdsgruppe og siden hen som en egentlig bank, siger Uffe Gjerding, der har arbejdet med kirkelig bistand det meste af sit liv - først i det Økumeniske Fællesråd, siden hen i Kirkernes Verdensråd og i dag i Folkekirkens Nødhjælp.

Uffe Gjerding betegner sig selv som en idealist, og det var da også derfor, han sin tid sagde ja til at være formand for OIKOS' bestyrelse.

- Når man har arbejdet med bistand i så mange år, som jeg har, begynder man at stille nogle grundlæggende spørgsmål til, hvordan de økonomiske mekanismer virker. Så da idéen om OIKOS opstod - hvor man ville skabe ny bevidsthed om, hvordan pengene fungerer, og så oven i købet kanalisere det over i bistand, vakte det selvfølgelig min interesse, forklarer Uffe Gjerding.

- Samtidig var jeg begyndt at se begrænsningerne i det arbejde, jeg hidtil havde lavet. Den almindelige u-landsbistand er god nok, men der er ting, der kan gøre den bedre. Det er ikke altid godt nok bare at give penge. Mikrokreditlån hjælper de fattige med en bæredygtig udvikling. De lærer at være ansvarlige og bruge pengene til produktiv virksomhed, siger han.

Mikrokreditter

Ideen om de såkaldte mikrokreditter opstod i Bangladesh for 25 år siden, da Grameen Bank blev oprettet med det formål at gøre fattige familier i stand til at låne penge til lave renter til små projekter. I dag nyder over 30 millioner mennesker verden over godt af forskellige former for mikrokreditlån, herunder dem, andelskassen OIKOS yder.

Hovedsamarbejdspartneren for OIKOS er Oikocredit i Holland, som videreformidler en del af OIKOS' rentefri pulje. OIKOS er sammen med cirka 30 andre støtteorganisationer med til at finansiere Oikocredits investeringer i u-landene.

I 2001 investerede Oikocredit i alt 170 millioner kroner til gavn for u-landene - blandt andet penge fra OIKOS, der blev brugt til mikrokreditlån.

OIKOS kommer af det græske ord for sund husholdning, og paradoksalt nok er det OIKOS' største opgave at overbevise folk om, at andelskassen godt kan være en sund forretning - også på trods af andelskassens skarpe humanistiske og etiske profil.

- Vores idealisme kan nogle gange være vores værste fjende. Hvor andre virksomheder kæmper med at vise, at de har en etisk profil, kæmper vi med at overbevise folk om, at idealisme og god forretningssans ikke behøver at være to adskilte størrelser, siger Uffe Gjerding.

Han henviser til, at mange potentielle kunder tit er nervøse for, om der overhovedet vil være dækning for deres penge, hvis de opretter en konto i OIKOS. Ifølge Uffe Gjerding er denne frygt aldeles ubegrundet. Således har banken i sine knap 10 års levetid endnu ikke oplevet at tabe penge på sine udlån.

- Vores image er, at vi låner penge til Den tredje Verden, enten gennem vores andele eller gennem vores rentefrie indlån. Derfor bliver vi tit spurgt, hvorvidt det kan lade sig gøre at være gode forretningsmænd, samtidig med at vi er idealister. Så må vi forklare, at vi altså er underlagt Finanstilsynet, og at for eksempel beløb på op til 200.000-300.000 kroner er dækket af garanti, siger han.

- Med store banker regner folk overhovedet ikke med, at der er problemer. Vores vigtigste og fornemste opgave for fremtiden må derfor være at overbevise folk om, at vi godt kan være en sund forretning på et idealistisk grundlag, lyder Uffe Gjerdings kontante vurdering af fremtidens udfordringer.

En udfording

Men Uffe Gjerding er meget bevidst om, at det er svært at trække nye kunder til butikken. Senest har OIKOS dog introduceret en netbank, som har skaffet omkring 100 nye, unge kunder. Med to fuldtidsansatte og en andelskapital på godt fire millioner kroner har OIKOS dog selvsagt ikke de store muligheder for at lancere massive reklamekampagner.

- Netbanken har været en stor succes, og den har i det halve år, den har eksisteret, allerede skaffet omkring 100 nye kunder. Men folk er generelt meget konservative, når det drejer sig om at skifte bank. Desuden er det svært at lave reklame for os selv, medmindre vi er i direkte kontakt med folk, hvor vi kan forklare, at vi altså er en sund forretning, samtidig med at vi altså låner penge ud til projekter i Den tredje Verden.

Selv er Uffe Gjerding af den overbevisning, at OIKOS - selvom det er en lille andelskasse.- spiller en vigtig rolle i forbindelse med u-landsdebatten. OIKOS kan, ifølge Uffe Gjerding, være med til at rejse debat om vigtige spørgsmål, når det gælder mikrokreditter og makroøkonomi i forbindelse med bistanden til u-landene.

- Vores målsætning er, at vi mindst én gang om året får sat fokus på et makroøkonomisk spørgsmål. For eksempel var debatten omkring Jubilee 2000 (kampagne for eftergivelse af u-landenes gæld, red.) et eksempel på, at man kunne tage et komplekst spørgsmål og forenkle det på en måde, så der blev skabt grobund for en god debat, understreger Uffe Gjerding.

schulz@kristeligt-dagblad.dk