Burkaer går af mode i Afghanistan

I det nordvestlige Afghanistan er salget af burkaer faldet med 50 procent, siden Taleban mistede magten

Nehmatullah Yusefu sælger burkaer på markedet i Herat, men det er ved at være en dårlig forretning. Siden Taleban mistede magten i 2001, er salget af burkaer faldet til det halve. --
Nehmatullah Yusefu sælger burkaer på markedet i Herat, men det er ved at være en dårlig forretning. Siden Taleban mistede magten i 2001, er salget af burkaer faldet til det halve. --. Foto: .

Nehmatullah Yusefus afsætning af burkaer er halveret, siden Taleban blev sat fra magten i 2001, og han siger, at han snart må tage andre islamiske klædestykker ind for at rette op på sit profittab.

Yusefu har de sidste 10 år solgt den støvblå beklædningsgenstand, som dækker kvinder fra isse til fod. Det var pligtmæssig påklædning for kvinder under det islamistiske Talebans strenge styre.

Men han har gjort det modvilligt.

– Om Gud vil, falder salget af burkaer, og så vil jeg sælge chador namaz og måske endda mantau chalvar, siger Yusefu bag disken i sin lille stand blandt en stribe af burka-forretninger på det vigtigste marked i Herat – landets næststørste by, der ligger i det nordvestlige Afghanistan, den mest fredelige del af landet.

Chador namaz er en lang, bølgende kjole i sort eller mørkt mønstret materiale, som er meget brugt i Iran. Den blotlægger kvindens ansigt, men dækker resten af hendes hoved og krop ned til anklerne. Mantau chalvar er en lang frakke, der bæres uden på bukser og er populær blandt kvinderne i hovedstaden Kabul, som i forhold til kvinderne andre steder i landet er friere til at klæde sig, som de ønsker. Den bæres altid sammen med et tørklæde, der dækker hovedet og bindes stramt under hagen.

–Jeg håber, om Gud vil, at tingene i Afghanistan vil udvikle sig mere; at folk vil få mere åbne sind og blive mere fornuftige, så en kvinde, en søster, en mor er fri til at gå på markedet, siger Yusufu og tilføjer, at han selv aldrig har krævet af sin kone og sine to døtre, at de gik med burka.

Yusefu, som sælger mellem 5 og 15 burkaer om dagen, har planer om med tiden at udvide med den stadig mere populære chador namaz, som ikke skjuler ansigtet. Han håber på at kunne fordoble sit kundegrundlag og sit salg ved at henvende sig til dette voksende marked. I dag går halvdelen af Herats kvinder med chador namaz.

Men mens ingen i Kabul ville løfte øjenbrynene ved synet af en mantau chalvar, vender man sig i Herat stadig om efter én. Mange anser selv chador namaz for at være lige lovlig vovet.

I haverne omkring en beundret sufi-digters valfartssted går kusinerne Margol og Amirejan Adbulzai tur blandt rosenbuskene og gravstenene af marmor. Margol har løftet sin burka over sit hoved, fordi hun kan slappe lidt mere af på dette aflukkede og stille sted. Amirejan bærer en sort chador namaz pyntet med hvirvlende hvide blomster.

– Når jeg går med burka, giver det mig en virkelig dårlig følelse. Jeg kan ikke lide at gå med burka. Min familie er ikke rigtig glade for, at jeg går med chador namaz; de siger altid, at jeg skal gå med burka. Men jeg kan ikke lide den. Jeg kan ikke trække vejret ordentligt, siger den 18-årige Amirejan.

Margol, som er i begyndelsen af 20?erne, siger, at hun har vænnet sig til burkaen nu, efter at have gået med den, siden hun var 15 år. Hendes familie billiger ikke, at hun går omkring i gaderne og viser sit ansigt frem.

– Min familie siger, at jeg er nødt til at gå med den; de siger, at chador namaz er en skidt ting. Hvis du ikke går med burka, og dit ansigt er synligt, vil folk bare sladre om dig, siger Margol fnisende og tilføjer: – Men den giver mig nogle slemme hovedpiner. Den trykker voldsomt på mit hoved, især hvis den er syet for stramt.

Burkasælgeren Yusefu mener, at tanken om at blive begloet af mændene kan være grunden til, at kvinder føler sig drevet til at bære burka.

– Mændene burde ikke kigge. Det er måske deres fejl, fordi de kigger. Hvis en kvinde kommer til markedet uden at være dækket til, vil hundrede par øjne betragte hende. Sådan er omstændighederne her, siger Yusefu.

Men skal mændene så ikke have noget til at dække deres øjne med, så de kan holde op med at kigge på kvinderne?

– Tja, nej, man kan ikke stoppe dem. Mænd vil altid stirre. Det er kultur. Kulturen er anderledes, hvert land er forskelligt, siger han.

Yusefu tager en burka ned fra metalkrogen på væggen i sin stand og vender vrangen ud på den for at vise det hæklede stykke dækket med det gennemsigtige blå stof, gennem hvilket mange afghanske kvinder ser verden.

– Se det her, der er vældig godt udsyn herindefra, siger han.

udland@kristeligt-dagblad.dk

Oversat af Sara Høyrup