Dansk forsker: Sådan skal vi bekæmpe fedme i ulande

Dansk professor argumenterer i Science for, at vi ved at bekæmpe infektioner i ulande også kan overvinde problemer med fedme og diabetes i den tredje verden.

Ved at bekæmpe infektioner i ulande kan vi også overvinde problemer med fedme og diabetes i den tredje verden, ifølge dansk professor.
Ved at bekæmpe infektioner i ulande kan vi også overvinde problemer med fedme og diabetes i den tredje verden, ifølge dansk professor. Foto: colourbox.com.

Engang hørte vi om tuberkulose, hungersnød og malaria i ulandene. Mens fedme, hjertekarsygdomme og diabetes hørte til i det rige Vesten.
Nu er billedet imidlertid blevet mere mudret.

Flere rapporter viser, at der i dag dør flere i ulandene af kroniske sygdomme end af infektionssygdomme. I en fælles aftale har FNs generalforsamling derfor vedtaget at sætte hårdt ind mod den nye sygdomsbyrde.

En dansk professor advarer nu i Science kraftigt imod, at man i den proces glemmer de gamle sundhedsproblemer i ulandene. Hungersnød og infektioner hænger nemlig i ulandene sammen med de nye problemer med overvægt, kræft og diabetes.

Hør forskeren forklare sig i en video på Videnskab.dk

"Vi skal passe på ikke at smide barnet ud med badevandet ved kun at fokusere på velfærdssygdomme og kroniske sygdomme," siger professor i international sundhed Ib Bygbjerg fra Københavns Universitet.

For at undgå det ene problem er vi altså nødt til også at tage hånd om det andet.

Ib Bygbjerg nævner fedmeepidemien i ulandene som eksempel. Forskning viser nemlig at overvægt kan være forårsaget af noget helt andet end for meget mad og for lidt motion:

"Hvis man eksempelvis er undervægtig i mors mave, så er man mere modtagelig for at blive overvægtig som voksen. Og hvis man har lav fødselsvægt, så er man mere disponeret for at udvikle sukkersyge og blodpropper," siger professoren.

Læs flere af forskerens eksempler her.

Andre artikler fra Videnskab.dk:
Kvinde døde mellem hænderne på dansk forsker
Alle bliver fede i fremtidens USA
Bryllupper gør kvinder fede