Bangladesh er en af de største danske succeshistorier, når det gælder om at yde u-lande hjælp til selvhjælp. Bistand fra Danmark og samarbejdsaftaler mellem danske og bangladeshiske virksomheder har skabt udvikling, arbejdspladser og vækst inden for helt nye sektorer i Bangladeshs økonomi.
Danmark var et af de første lande, der stod klar til både at anerkende Bangladesh som en selvstændig nation og yde livsvigtig nødhjælp og bistand til landet, der efter en blodig befrielseskrig i 1971 opstod som verdens fattigste nation. Den tidlige indsats fra dansk side huskes i Bangladesh, hvor politikerne stadig udtrykker taknemmelighed, når officielle danske delegationer besøger landet.
LÆS OGSÅ: Humlebien Bangladesh flyver mod bedre tider
Trods en kraftig vækst er Bangladesh endnu så fattigt, at Danmark giver både direkte bistand og lån på meget favorable vilkår. Men Danmarks hjælp ændrede karakter for 10 år siden. Fra at være rene donationer bliver en del af hjælpen nu ydet i form af partnerskabsaftaler, hvor danske og bangladeshiske virksomheder samarbejder om specifikke forretningsplaner.
Målet er, at partnerne i Bangladesh skal have tilført ny teknologi, som skaber arbejdspladser og vækst i landet og handel med den danske partner.
Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) har netop besøgt Bangladesh. Og hun er yderst tilfreds med, hvordan modellen Danida Business Partnership (Danidas Erhvervspartnerskab) virker.
Udviklingen i Bangladesh viser, at der er god grund til at tænke bistand og handel bedre sammen. Den model virker meget effektivt i Bangladesh, hvor der er et stort økonomisk potentiale og et udbredt ønske om at rykke op ad den sociale rangstige, sagde ministeren til Kristeligt Dagblad under besøget.
Det er specielt inden for to sektorer, at den danske udviklingshjælp og danske virksomheder har formået at bidrage meget positivt til Bangladeshs økonomiske udvikling.
Den ene er værftsindustrien. En ombygning af en dansk færge på et værft i havnebyen Chittagong førte til et stort teknologisk løft, så værftet udviklede sig i retning af at kunne bygge andet og mere end blot fiskekuttere og trawlere. I dag er værftet, og hele landets værftsindustri, en kæmpe succes.
It-sektoren er den anden, hvor danske virksomheder har bidraget til at udvikle en decideret industri i Bangladesh. Det var nemlig danske it-virksomheder, der som de første kom til landet for at finde forretningspartnere til at løse it-opgaver.
Forretningsmodellen krævede som regel, at de danske virksomheder selv påtog sig opgaven med at uddanne bangladeshiske it-folk, så de dels kunne løse opgaverne og dels undervise andre bangladeshere.
I dag er Bangladesh blevet en stormagt inden for it, computerteknologi og grafisk design. Det dårlige niveau på landets universiteter betyder, at nyuddannede skal direkte på kurser for at specialisere sig inden for programmering. Men derefter er de klar til det globale, digitale arbejdsmarked, hvor projekter og ad hoc-opgaver udbydes og løses på internettet. Bangladesh er i dag er verdens anden største freelance nation inden for it-opgaver efter Indien. Men selv Indien lægger i dag projekter ud til Bangladesh, hvor timelønnen kun er halvt så høj.
Aftalen om erhvervspartnerskaber kostede i 2012 Danida 18 millioner kroner i alt. Det er en meget lav pris at betale for de arbejdspladser og den handel, som aftalen har skabt, mener handelsminister Pia Olsen Dyhr. Hun ønsker derfor at sætte aftalen i system og udvikle den, så den fører til endnu mere handel og jobskabelse.
Handelsministeren blev dog også præsenteret for de negative sider ved at gøre forretning i Bangladesh, nemlig uforklarlige hindringer og pludselige ekstra toldsatser på varer fra danske virksomheder. Den slags er ofte tegn på forsøg på bestikkelse eller korruption.
Under sit møde med premierminister Sheikh Hasina tog Pia Olsen Dyhr problemet op på vegne af en håndfuld danske virksomheder.
Og står det til premierministeren, bliver hindringerne fjernet hurtigst muligt, vurderer den danske handelsminister.
De relevante ministre blev i hvert fald telefonisk orienteret om problemerne og beordret til at få dem løst, mens jeg stadig sad sammen med premierministeren, fortæller Pia Olsen Dyhr.