Afrika, som i mange årtier har været opfattet som et nærmest håbløst kontinent, oplever eksplosiv vækst, hører vi, og bidrager nu for første gang til vækst i den globale økonomi. I Asien har der gennem længere tid været voldsom økonomisk fremgang, og selv i befolkningstunge lande som Kina og Indien er der for alvor kommet gang i hjulene.
Generelt fylder de positive historier efterhånden lidt mere i mediebilledet, hvilket i en dansk kontekst blandt andet skyldes initiativet Verdens bedste nyheder, hvor Danida og de danske udviklingsorganisationer ønsker at minde os om, at det på mange områder går bedre i Den Tredje Verden, end vi måske går og tror: Flere og flere har adgang til rent drikkevand, mulighederne for at komme i skole og få en uddannelse er stærkt forbedrede, og på endnu et par områder går det faktisk fremad.
Det er alt sammen helt korrekt, men hvor vi tidligere måske havde en tendens til at være for negative, kan det godt se ud, som om vi har bevæget os for langt over i den modsatte grøft, hvilket kan vise sig at være et selvmål for det internationale udviklingsarbejde på længere sigt.
Sagen er jo, at man kun får svar på det, man spørger om, hvorfor rigtigt meget overses.
Et eksempel er den eksplosivt voksende ulighed, som tidligere har været debatteret her i Kristeligt Dagblad: Det er muligt, at det teoretisk set går godt i Indien og store dele af Afrika, men den vækst, vi kan registrere, koncentrerer sig hos den meget lille gruppe, der i forvejen var velhavende. På globalt plan for-holder det sig ifølge organisationen Oxfam således sådan, at verdens 100 rigeste hvis man forestillede sig, at deres formue blev omfordelt kunne brødføde verdens fattige fire gange.
Men det er faktisk for intet at regne imod, hvad det ville betyde, hvis man løste verdens korruptionsproblem. FN offentliggjorde i marts i år beregninger, der viste, hvad korruption koster årligt på verdensplan. Hvert år forsvinder et beløb, der er 10 gange større end al interna-tional udviklingshjælp tilsammen, og for disse penge, som via korruption ender i lommerne på de forkerte, kunne man brødføde klodens fattigste intet mindre end 80 gange. Det er meget vigtigt at pointere, at der ikke er tale om korruption med bistandsmidler, men korruption generelt, hvilket dog ikke ændrer på, at hvis man adresserede dette problem og kanaliserede pengene derhen, hvor der er brug for dem, kunne meget se anderledes ud.
Når vi ser optimistisk på udviklingen i Den Tredje Verden, er der endnu en udfordring måske den vigtigste af alle hvor det ikke bare går langsomt, men med fuld fart den helt forkerte vej: klimaforandringer.
Prisen for, at det går godt for middel- og overklassen i store dele af eksempelvis Asien, er at CO2-udslippet, forureningen og belastningen af miljøet kun bliver større og større. Det kan med andre ord vise sig at være en meget dyrekøbt udvikling, vi oplever i disse år. Ikke nok med at verdens fattige ikke rigtigt får del i goderne, det kan ende med, at vi alle sammen får en regning, som ingen penge kan betale nemlig en ødelagt jordklode, hvor klimaforandringer har resulteret i store ørkenområder og massive stigninger i hav-niveauet.
Det er vigtigt at anerkende de fremskridt, der bliver gjort, ligesom det er vigtigt altid at bevare optimismen og troen på, at vores udviklingsarbejde nytter noget. Men netop hvis det hele ikke skal være spildt, er det også helt vitalt at erkende, at vi har store udfordringer foran os.
På nogle udvalgte områder går det godt og det er fantastisk men verdens fattigdomsproblemer er ikke forsvundet; de er bare blevet mere komplekse.
Derudover beror mange af fremskridtene stadig på en skrøbelig udvikling, som tørke eller flygtningestrømme på grund af klimaændringer hurtigt kan sætte over styr.
At adressere de udfordringer, der kan sikre en stabil, lige og bæredygtig udvikling, er ikke bare i de udsatte områders interesse det er også vores, og derfor skal vi måske nok bevare optimismen, men med den forståelse i baghovedet, at det vigtigste udviklingsarbejde stadig ligger foran os.
Brian Esbensen er cand.scient.soc. med speciale i udviklingsstudier og internationale politiske forhold. Han kommenterer aktuelle udviklingspolitiske problemstillinger for Kristeligt Dagblad.