I et klasseværelse i Berbera i det nordlige Etiopiens Amhara-region sidder 40 elever klemt sammen på ti bænke, hver beregnet til to elever. Nogle sidder med siden til tavlen, så de må dreje sig for at følge med. Hoveder stikker op i vidt forskellige højder, for klasseopdelingen er bestemt efter hvem, der skal passe geder hvornår, og ikke alder.
En af de mindre drenge skal op til tavlen og skrive det engelske ord for pige. Men selvom der hænger plakater i lokalet med tegninger og de tilsvarende ord på engelsk, får han byttet om på bogstaverne og skriver "gilr". Flokken, der ellers har været stille, bryder ud i en mumlen om, hvordan det rigtigt staves.
I Etiopien møder mange børn i skole på tom mave, og så kan det være svært at koncentrere sig om ny lærdom. Men der er ikke kun problemer med at få dækket hjernens daglige behov for brændstof. Mange børn lever med kronisk underudviklede hjerner på grund af fejlernæring i de allerførste leveår, og det betyder, at de har indlæringsvanskeligheder og i nogle tilfælde simpelthen en lavere IQ. Det får en række Etiopien-eksperter til at frygte, at de kloge hoveder ikke bare forlader landet, som man ser i mange andre u-lande. Fejlernæring under moderens graviditet og i barnets første leveår betyder, at hjernerne simpelthen drænes fra fødslen.
Jakob Mikkelsen fra Red Barnet er tidligere leder af Ernærings- og Uddannelsesafdelingen i FN's fødevareorganisation, WFP, i Etiopien. Han har set, hvad fejlernæring i de første leveår betyder for børnenes senere skolegang.
– Børnene får simpelthen svært ved at følge med i skolen og kan ikke abstrahere svarende til det klassetrin, de befinder sig på, siger han.
Etiopien er blandt de lande i verden, hvor der er flest børn med indlæringsvanskeligheder som følge af fejl- og underernæring.
Det anslås, at en stor del af de etiopiske børn har en 15 point lavere intelligenskvotient end verdensgennemsnittet på 90-110 point. Emnet er følsomt, og der er ikke lavet konkrete undersøgelser af, hvor mange etiopiske børn, det drejer sig om. Men andre undersøgelser af fejl- og underernæringens betydning for den fysiske udvikling i Etiopien viser, at knap halvdelen af alle de etiopiske børn under fem år er undermålere.
Det betyder, at deres højde ikke svarer til deres alder, og dertil kommer, at flere end hver tredje barn under fem år vejer for lidt i forhold til alderen.
Professor Kim Fleischer Michaelsen er leder af forskningsgruppen Børneernæring og International Ernæring ved Københavns Universitet og har deltaget i forskningsprojekter i Etiopien. Han forklarer, at en korrekt ernæring er særligt vigtig under moderens graviditet og de første to år af barnets levealder, da hjernen i denne periode færdigudvikles med op til 90 procent. Næringsstoffer som jod, der i Danmark ved lov er blevet tilsat alt spisesalt siden 2000, og Omega-3 fedtsyrer er utroligt vigtige for hjernens udvikling. De fås primært gennem fisk og skaldyr – en spise, der ikke er udbredt i et land som Etiopien, hvor der ingen kystlinjer er. Også jern og B12-vitaminer, som fås gennem animalske produkter, er essentielle.
– Jernmangel kan påvirke den kognitive indlæring på en måde, så den ikke kan genoprettes. Det samme gælder jod, hvilket man har set i for eksempel Østrig og Schweiz, der som bjerglande ikke har en stor tradition for at spise fisk. Der findes dog eksempler på, at den rette kost og stimulering af hjernen senere kan rette noget op på skaderne, men de, der ikke har ressourcerne til at give deres børn den rette ernæring, har ofte heller ikke overskud til at stimulere dem, siger han.
Etiopiens regering præsenterede først en ernæringsstrategi i 2008, og ordet ?ernæring? findes simpelthen ikke på det officielle sprog, amharisk. Man har i mange år vendt det blinde øje til, måske fordi man har vidst, at det var et kæmpe problem, der ikke var midler til, siger Jakob Mikkelsen, tidligere leder af WFP's Ernærings- og Uddannelsesafdeling i Etiopien.
Regeringen har dog nu med finansiering fra internationale donorer iværksat et nationalt ernæringsprogram, der prioriterer børn under to år, gravide og ammende kvinder højest. Så der sker noget på området, men det går langsomt og ikke problemfrit. Blandt andet fordi mange ikke har råd til det salt, der efter planen skal tilsættes jod. Befolkningen er på knap 80 millioner mennesker, og i 2008 blev der kun uddelt jodtilskud til 1,2 millioner børn under fem år og 300.000 gravide og ammende kvinder. Samtidig havde kun 10 procent af de gravide kvinder modtaget jerntilskud i 2008.
– Det er en stor mundfuld, der kræver et langt, sejt træk. Det er ikke inden for de næste fem eller 10 år, målet nås, siger Jakob Mikkelsen og henviser til Chile – et bedre stillet land end Etiopien, men hvor det tog 30 år at komme fejlernæringen til livs.
Problemet er blevet ekstra tydeligt i en tid, hvor Etiopien mere end nogensinde har brug for bogligt stærke personer. 85 procent af befolkningen lever af landbrug, men i takt med at jorden bliver mere og mere udpint og allerede i dag ikke kan levere mad nok til at mætte befolkningen, bliver der i højere grad brug for, at folk skifter erhverv.
– Når man har en landbrugsstruktur, der ikke kan understøtte udviklingen, bliver uddannelsen af børnene endnu vigtigere. Men hvis de ikke er i stand til at tage en videregående uddannelse, risikerer de at blive en del af den fattige byrde. De er jo munde, der skal mættes – og man kan frygte, at de ikke vil kunne bidrage til udviklingen, siger Jakob Mikkelsen.
dalsgaard@kristeligt-dagblad.dk
Rejsen til Etiopien blev finansieret af Folkekirkens Nødhjælp