Fattige bønder skal støttes uden spændetrøje

Man skal ikke gentage Vestens fejlslagne landbrugspolitik, mener udviklingsministeren

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) mener, at der skal fokuseres på de fattigste landmænd i udviklingslandene.
Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) mener, at der skal fokuseres på de fattigste landmænd i udviklingslandene. Foto: Torkil Adsersen.

I denne uge er udviklingsminister Christian Friis Bach (R) her i avisen blevet kritiseret for ikke at prioritere landbruget i fattige lande højt nok i den danske udviklingspolitik på et tidspunkt, hvor over 800 millioner mennesker stadig sulter. Ironisk nok er den uddannede agronom indkaldt som deltager i et ekspertpanel om netop landbrugets rolle i fattigdoms- og sultbekæmpelsen. Det sker på Bruxelles svar på Roskildefestivalen for bistands-, nødhjælps- og udviklingsmiljøet, European Development Days, der løber af stablen lige nu i EU-hovedstaden.

LÆS OGSÅ: Landbrug i Den Tredje Verden. Sæt fuld skrue på udviklingen

Mens åbningstalerne stadig gjalder ud fra et proppet auditorium, medgiver den danske minister, at der skal fokuseres mere på den landbrugspolitik, der føres i de lande, der modtager udviklingsbistand.

Rammepolitikken for de fattige landmænd er helt afgørende for, at de kan producere. Det har været Afrikas problem i 20 år, at man har beskattet og i virkeligheden udplyndret sine egne landmænd for at skaffe billig mad til byerne. Det har man heldigvis fået gjort op med. Men derfra er der lang vej til at få skabt en landbrugspolitik, der for alvor investerer i fattige landmænd. Det prøver vi at sætte fokus på, siger Friis Bach.

Han giver Europas ellers udskældte landbrugssektor som eksempel på, hvordan en central indsats kan være med til at skabe et erhverv.

Man kan sige meget om den europæiske landbrugspolitik. Gavnlig for verden er den bestemt ikke i dag, men den har jo været med til i høj grad at styrke hele landbrugsudviklingen. Det er ikke sådan, at de skal kopiere den. Men de kan godt kopiere for eksempel den massive forskningsindsats i europæisk landbrug, traditionen med en stærk landbrugsrådgivning og måske nogle af de målrettede subsidier til de fattige landmænd i en overgangsperiode, så de kan komme i gang, siger han og påpeger, at u-landene ikke må låse sig fast i den spændetrøje af landbrugspolitik, som vi har haft i Europa.

I stedet skal de indføre bæredygtig, målrettet støtte og fjerne unødvendige skatter og andre barrierer.

Danmark prøver nu sammen med Verdensbanken og andre internationale aktører at skabe et landbrugsindeks, der sammenholder, hvor det er godt at være landmand, på samme måde som de indekser, der i dag gør klart, hvor det er godt at lave forretning. På den måde skal der kastes lys over manglerne. Men Christian Friis Bach understreger, at det ikke er de gigantiske blomsterfarme i Kenya eller Vestens opkøb af store landområder til at dyrke energiafgrøder, der gør noget ved sultproblemerne.

Fokus skal være på de fattigste landmænd. Hvis det kun er store plantager og investeringer i jord og eksportafgrøder, der driver landbrugsudviklingen, giver det ikke mindre fattigdom. Men hvis det er ting, som folk selv spiser, og hvis de fattige landmænd har ordentlige jordrettigheder, så er landbrugsvæksten helt afgørende, siger han.

Især hvis Vesten samtidig hjælper med at få koblet den fattige landmand op på det globale marked, sådan som det allerede sker i visse projekter.

Vi prøver at se helt fra den fattige landmand i Kenya til den færdige mangojuice i Danmark, siger Christian Friis Bach.