Inden for en meget overskuelig årrække på kun 10-20 år vil landene i Den Tredje Verden stå over for endnu en massiv sygdomsbyrde på sundhedsområdet. Forekomsten af de såkaldte livsstilssygdomme – såsom diabetes 2, hjertekarsygdomme og kræft – er nemlig i eksplosiv vækst og vil om kort tid udgøre en dobbeltbyrde sammen med smitsomme sygdomme som hiv/aids, tuberkulose og malaria, viser ny forskning.
– Mine kolleger har sammen med kenyanske forskere fundet, at 10 procent af den voksne befolkning i Nairobi allerede nu har diabetes – og mange af disse ved ikke engang, at de lider af en kronisk sygdom. I dag er 30-40 millioner mennesker i verden smittet med hiv/aids, men dette er intet at regne for de 300-400 millioner, der om 20-30 år vil lide af diabetes 2, fortæller Ib Christian Bygbjerg fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
Hertil skal lægges prognoser, der fortæller, at hjertekarsygdomme sammen med hiv/aids og graviditetsrelaterede sygdomme i løbet af to-tre årtier vil udgøre de væsentligste årsager til dødsfald i Den Tredje Verden – og at lunge-, mave- og leverkræft i 2020 vil være blandt de 10 hyppigste dødsårsager.
Den eksplosive udvikling af kroniske livsstilssygdomme skyldes forbedrede livsvilkår og ændringer i livsstil samt en stigende forventet levealder. Sygdommene er det negative resultat af de pågældende landes positive, økonomiske udvikling.
Når et fattigt land begynder at udvikle sig økonomisk, stiger befolkningens gennemsnitsvægt og kolesteroltal faretruende, samtidig med at befolkningen lever længere. Det går blandt andet ud over de mennesker, der tidligere har været underernærede, og som derfor har vænnet sig til et lavt energiindtag trods højt energiforbrug. Deres stofskifte er ikke tilpasset ændringer i livsstil, og det vil have enorme konsekvenser.
Netop derfor er det en myte, at livsstilssygdomme kun rammer de velstillede fra øvre middelklasse eller overklassen, forklarer Dan Meyrowitsch fra Institut for Folkesundhedsvidenskab:
– Det er snarere et byfænomen, fordi byboere bevæger sig mindre og spiser mere usundt, end man gør på landet. Det er helt forkert at antage, at sygdommene kun rammer de velstillede borgere i Den Tredje Verden. Vi ser også, at fattige mennesker i periferien af byen eller i slumkvartererne udvikler disse sygdomme.
Og udsigterne er dystre. Fremtiden byder på "double trouble" for landene i Den Tredje Verden, siger Ib Christian Bygbjerg, der i mange år har forsket i sygdomsmønstre i Den Tredje Verden.
– Der bliver om få år tale om en dobbelt byrde for sundhedssystemerne i Den Tredje Verden, hvor der både skal kæmpes mod smitsomme og ikke-smitsomme sygdomme. Og livsstilssygdommene er ofte komplicerede, ressourcekrævende og dyre, hvad angår diagnosticering og behandling, siger han.
FN's befolkningsfond, UNFPA, har netop udsendt en rapport om den omfattende migration, der finder sted fra Den Tredje Verden. En af pointerne i rapporten er, at sundhedssystemerne i Den Tredje Verden i forvejen lider under en omfattende "brain drain", hvor blandt andre læger og sygeplejersker forlader landene i Den Tredje Verden for at søge lykken, rigdommen og udfordringerne i mere velstillede lande. Det konstateres blandt andet, at der findes flere læger fra Malawi i Manchester end i Malawi.
Opråbet fra de to forskere er klokkeklart: Der skal handles nu. Men handlingen støder brutalt ind i den politiske virkelighed.
– For det første er der kampen mod fordommen om, at disse kroniske sygdomme kun rammer de velstillede, fortæller Ib Christian Bygbjerg.
– For det andet er det svært at fortælle en afrikansk sundhedsminister, at hans befolkning dør af fedme, hjertekarsygdomme og sukkersyge. Han vil sige: "Jeg slås med hiv/aids, underernæring, børnedødelighed og tuberkulose – og nu fortæller du mig, at jeg skal tage mig af livsstilssygdomme også?" Så bliver han meget træt.
I Danida, hvor 7,9 procent af budgettet i 2005 blev brugt til sundhedsprogrammer i udviklingslandene, er man opmærksom på stigningen i livsstilssygdomme, men også her peger flaskehalsen på de nationale regeringer i modtagerlandene. Det er i sidste instans dem, der skal prioritere sig ud af problemerne, fortæller Anna Kjær fra det udviklingspolitiske kontor:
– Man er nødt til at se den danske udviklingsbistand i et bredere perspektiv. Det primære formål med Danidas sundhedssektor-programmer er at opbygge kapaciteten og administrationen inden for den offentlige sektor, herunder sundhedssektoren, til at kunne tackle dagens og fremtidens udfordringer, siger hun og fortsætter:
– Dernæst er det et hovedprincip i den danske udviklingsbistand, at bistanden baseres på udviklingslandenes egne prioriteter og sundhedsplaner. Derfor vil den danske udviklingsbistand også støtte bekæmpelsen af livsstilssygdomme, når det af modtagerlandet vurderes som en væsentlig del af sygdomsbyrden.
Men der er langt mellem lyspunkterne i den politik, der i dag føres flere steder i Den Tredje Verden. Dan Meyrowitsch har haft en gruppe studerende i blandt andet Tanzania for at se på, på hvilken måde regeringen dér oplyste om sund livsstil. Resultatet var nedslående.
– De fandt kun én radiostation, der fortalte, at den på et tidspunkt havde diskuteret sund livsstil. Problemet var, at en af radioens større sponsorer – et multinationalt og kommercielt selskab inden for nydelsesmiddelindustrien – ringede og sagde, at man ville stoppe støtten, hvis lignende budskaber blev udbredt, fortæller han og fortsætter:
– Det er så vigtigt på nuværende tidspunkt at få erkendt problemet og at få oplyst om denne eksplosive vækst. Denne oplysningskampagne skal ikke bare rettes mod sundhedssystemet, men også mod civilsamfundet.
Ib Christian Bygbjerg påpeger, at der også skal gøres en indsats over for verdenssundhedsorganisationen WHO, der for tiden har sat én procent af sit budget af til bekæmpelse af kroniske sygdomme.
– Det er for lidt, siger han.
Samtidig skal der forskes meget mere i forholdet mellem økonomisk udvikling og livsstilssygdomme i Den Tredje Verden. På den front har Novo Nordisk Fonden netop kastet 15 millioner kroner i et professorat, hvis fokusområde bliver netop det. Samtidig har virksomheden gennem World Diabetes Foundation støttet bekæmpelse og forebyggelse af diabetes i de fattige lande med 500 millioner kroner over 10 år.