Fistula - de afrikanske pigers glemte sygdom

Over to millioner piger helt ned til 12 år lider af den invaliderende fistula-sygdom, fordi de føder, inden deres krop er klar til det. Som resultat bliver pigerne inkontinente, udstødt fra familien og ekskluderet fra lokalsamfundet

Doktor Igor Vaz har 25 års erfaring i fistulaforskning og -kirurgi ved hospitalet i Mozambiques hovedstad, Maputo. –
Doktor Igor Vaz har 25 års erfaring i fistulaforskning og -kirurgi ved hospitalet i Mozambiques hovedstad, Maputo. –. Foto: Pedro Sa Da Bandeira.

Mens emner som kvindelig omskæring, voldtægt og menneskehandel ofte optager den vestlige verden, hører man sjældent om Afrikas fistula-problem. En sygdom, der hvert år rammer 100.000 unge piger, hvoraf få bliver behandlet.

Obstetrisk fistula skyldes fødselskomplikationer, hvor der som følge af pres på bækkenet skabes hul mellem pigens underliv og endetarm eller blære. I særligt svære tilfælde begge dele.

LÆS OGSÅ: Ghanas kvinder skal være feminister

Det er unge kvinder og piger i alderen 12 til 30 år, der rammes af fistula, fordi deres bækken ikke er udviklet tilstrækkeligt til at kunne gennemføre en fødsel. Enten som følge af underernæring, eller fordi de bliver gravide allerede i de tidlige teenageår. Og det har store konsekvenser for de ramte piger:

De giftes væk som børnebrude til ældre mænd, så det handler grundlæggende om menneskerettigheder og om, at pigerne ikke kan bestemme over deres eget liv. For mange kvinder i Afrika er realiteten, at de har to hovedopgaver: De skal give deres mand sex og føde hans børn. Og så snart de rammes af inkontinens, begynder de at lugte enormt grimt. Pigerne ekskluderes fra lokalsamfundet, ægteskabet opløses, og familien udstøder dem, fortæller doktor Igor Vaz, der er urolog og har 25 års erfaring i fistulaforskning og -kirurgi ved hospitalet i Mozambiques hovedstad, Maputo.

Særligt for de helt unge piger kan det være svært at håndtere de udfordringer, sygdommen giver.

Nogle kvinder lever med det i op til 40 år, fordi de tror, fistulaen er en straf fra Gud, eller fordi de er skeptiske over for sundhedssystemet. Andre skammer sig og tror, at fistulaen kommer, fordi de har haft flere sexpartnere. Pigerne ved slet ikke, hvad det er, der sker med deres krop, og mange helt unge i Afrika giftes væk, mens de stadig er børn. Så står de unge piger lige pludselig og skal have sex med en fremmed mand, bare fordi forældrene siger, de skal. Og konsekvensen af det første samleje bliver så, at pigernes underliv bliver fuldstændigt maltrakteret, siger Igor Vaz.

Mens man i Vesten kan løse fødselsproblemer med kejsersnit, føder de fattige afrikanere enten hjemme eller på primitive lokale sundhedsklinikker. Hvert år registreres der alene i Mozambique 2000 nye fistula-tilfælde, hvoraf kun omkring 400 bliver behandlet. Ifølge Igor Vaz er fattigdom hovedårsagen til, at så få behandles:

Når jeg taler med andre fistula-læger, plejer jeg at sige, at fistula er et samfundsproblem og ikke et medicinsk problem. I Mozambique har mindre end 40 procent adgang til sundhedsydelser, og i hele Afrika syd for Sahara og Asien er problemet stort. Hovedårsagen er den voksende fattigdom, og at der ikke er lokale sundhedsklinikker, der kan håndtere behandlingen. Desuden har man ikke ambulancer, der kan transportere patienterne til større hospitaler i hovedstaden, siger Igor Vaz.

Ved hjemmefødslerne dør mange mødre og spædbørn som følge af komplikationerne. Men i de mindre alvorlige tilfælde, hvor fistulaen viser sig som en smal kanal mellem blære og skede, kan det som regel syes sammen på en lokal sundhedsklinik.

Men i de komplicerede tilfælde, hvor det døde barn har siddet fast i dagevis, kan hele vævet mellem tarm, blære og skede være ødelagt og erstattet af et stort betændt hulrum. Og så er det særdeles svært at søge hjælp:

Vores hospital i Maputo behandler kun de rigtig alvorligt tilfælde. Og 60 procent af vores patienter kommer fra hjemmefødslerne. Men der er ikke nemt for dem at komme hertil. Pigerne bliver henvist til os fra de lokale klinikker, men har ikke transportmulighed, og så kan de være tvunget til at gå flere hundrede kilometer, før de kommer frem, siger Igor Vaz.

Fistula-problemet har ud over konsekvenserne for de to millioner piger og kvinder, der er ramt af obstetrisk fistula, også en negativ samfundseffekt i og med, at pigerne hverken får uddannelse eller kan bidrage til arbejdsmarkedet.

Flere internationale organisationer støtter de lokale afrikanske hospitaler med udstyr og forebyggelse igennem oplysning og prævention. Og flere af organisationerne har også projekter rundt i de afrikanske landsbyer, hvor læger opererer fistula-patienter i mobile operationsstuer.

Men der findes ingen nem løsning, når det kommer til fistula. For selvom man med mobile klinikker kan behandle mange patienter på kort tid, slipper organisationerne ansvaret, så snart de forlader landsbyerne:

Og det er et kæmpe problem, fordi det kan tage lang tid, før man ved, om fistula-patienterne har fået tilbagefald. Det kan sagtens være dygtige kirurger, og de kan komme hjem med en succesrate på 100 procent, men når så alle komplikationer kommer tilbage efter tre måneder, er lægerne og sundhedspersonalet væk. Og så er der ingen, der kan hjælpe. Desuden bruger mange af de internationale organisationer alt for mange ressourcer på administration og bureaukrati. Det er meget få dråber, der rent faktisk hjælper ude i de fattige landsbyer, siger Igor Vaz.

Og mens regeringer i mange afrikanske lande har travlt med at bede verdenssamfundet om hjælp til at løse problemerne, mener Igor Vaz, at landenes politiske ledelse også selv har et ansvar:

I de fleste afrikanske lande er sundhedsbudgettet meget lavt, og det er ikke vokset i mange år. Politikerne bruger til gengæld enormt mange penge på at føre krig, lave politiske spil og fremme egne interesser. Og så sidder de og venter på, at det internationale samfund kommer og redder landbruget, uddannelsessystemet og sundhedssystemet. De afrikanske regeringer bliver simpelthen nødt til at forandre sig, siger han.

Der er dog enkelte succeshistorier. Eksempelsvis har Etiopien i de senere år med vestlig hjælp haft held til at oprette faste klinikker rundt om i landet. Også i de fattige landområder. Og på den måde har man fået et lille gennembrud i behandlingen af fistula:

De har fået et stort antal lokale klinikker, som virkelig har gjort en indsats, og man har fået opereret rigtig mange fistula-patienter. Det er et skridt på vejen, men man har stadigvæk ikke nedbragt antallet af piger, der får obstetrisk fistula i første omgang, siger Igor Vaz.

Selvom der er enkelte positive tendenser, er udviklingen i de afrikanske samfund i de 27 år, han har opereret fistula-tilfælde, ikke fulgt med problemerne.

Og derfor vurderer Igor Vaz også, at der vil gå mange år, før de afrikanske kvinder kan føde i sikre omgivelser og på den måde undgå sygdommen:

Det er meget frustrerende at arbejde med det her område, selvom fistualen kun er et lille problem i et kæmpe univers af problemer for vores lande. Jeg er 56 år og har arbejdet med fistula hele min karriere, men intet har ændret sig på den tid. Jeg er virkelig, virkelig træt, fortæller han.

Jeg kommer helt sikkert ikke til at se en ende på problemet i min levetid. Min belønning er at se en glad pige, når en svær operation er lykkedes. Det er min betaling, og det varer i to måneder indtil den næste patient, siger han.

Doktor Igor Vaz besøgte København i midten af september for at holde et oplæg til ECTMIH 2013-konferencen om tropisk medicin og international sundhed