Prøv avisen

FN frygter græshoppeplage på Afrikas Horn

PLAGE: Et stigende antal græshopper ved Det Røde Hav vækker bekymring i FN. Der er stor risiko for, at insekterne i den kommende tid vil æde sig vej gennem marker og grønne områder i Eritrea, Sudan og det nordlige Somalia

Antallet af vandregræshopper stiger nu så meget i de afrikanske lande ved Det Røde Hav, at FN's Organisation for Fødevarer og Landbrug, FAO, advarer om risiko for en ødelæggende insektplage. Det er Eritrea, Sudan og det nordlige Somalia, som kan blive ofre for insekternes hærgen inden for meget kort tid. FAO opfordrer derfor landene til at overvåge situationen tæt i håb om at kunne undgå udviklingen af kæmpesværme af vandregræshopper, hvis natur er – som navnet hentyder til – at vandre fra sted til sted, så flere lande vil blive ramt.

– Når vegetationen tørrer ud ved kysten, er det sandsynligt, at sværmene vil flytte sig længere mod nord langs den sudanske kyst og ind i Eritreas højland, lød vurderingen fra FAO i sidste uge.

Det er ikke overraskende, at en græshoppeplage rammer netop disse lande, forklarer Peter Esbjerg, som er professor ved Institut for Økologi ved Københavns Universitet, hvor han blandt andet arbejder med skadedyr.

– Områder, som i perioder lider af vedvarende tørke, men som pludselig får vand, rammes af disse vandregræshopper. Insekterne ligger som æg i den tørre jord, og når der så kommer vand og frisk vegetation, så går det stærkt med opformering, siger han og fortæller, at størrelsen af græshoppesværme varierer meget, men at man har set sværme, som man beregnede til at veje op mod 100.000 ton.

Selvom Sudan, Somalia og Eritrea i høj grad har fokus på de konflikter, der udspiller sig i landene, bør man både nationalt og internationalt tage risikoen for græshoppeplagen alvorligt. Insekternes adfærd og omfang kan nemlig skabe store problemer.

– Hvis man er så uheldig, at en græshoppesværm lander på ens mark, så bliver insekterne et døgns tid, indtil de har ædt alt grønt – både afgrøderne og løvet på de træer, der står i området, siger Peter Esbjerg og peger på, at et sådant angreb i værste fald kan medføre sult blandt de mennesker, som er totalt afhængige af deres afgrøder – en pointe, som også FAO har understreget.

Store sværme af vandregræshopper kan hærge meget store områder på kort tid. En sværm kan – hjulpet med særlige vinde – flyve med over 100 kilometer i timen og kan bogstaveligt talt spise sig fra Østafrika til Vestafrika, hvor marker lægges øde efter insekternes besøg. Ofte krydser græshopperne også Det Røde Hav til Yemen, hvor de kan spise løs af landets kaffe- og bomuldsmarker. Akut handling er derfor nødvendig, hvis man ikke pludselig vil stå over for en omsiggribende landeplage og et muligt akut behov for fødevarer.

Både Sudan og Yemen har ifølge FAO allerede forberedt sig på den grønne plage. Ved den sudanske kyst holder et sprøjtefly med insektgift i venteposition, og i Yemen har man igangsat en plan til at bekæmpe en mulig invasion af græshopper. Denne plan inkluderer omkring 300 mennesker, som bevæbnet med insektgift er klar til at bekæmpe de alt-ædende insekter med gift. I samme land kunne man allerede for to uger siden se mænd, der via biler spredte gift ud over et stor område, hvor en sværm med op mod 300.000 græshopperne opholdt sig.

Det kommer ikke bag på Peter Esbjerg, at våbnet mod græshopperne er gift – men det bekymrer ham.

– At hælde gift i hovedet på græshopperne er ikke et godt valg. Det er skidt for miljøet og menneskene i området, hvor der sprøjtes. Samtidig er det svært at få ram på græshopperne på en effektiv måde, når man bruger giftfly, simpelthen fordi en sværm er spredt ud over et meget stort område, siger Peter Esbjerg.

Foruden arbejdet som professor er han også bestyrelsesformand ved forskningscenteret The International Centre of Insect Physiology and Ecology, ICIPE, som har base i Kenya. Her arbejder man blandt andet på at finde miljøvenlige løsninger på Afrikas problemer med skadedyr.

Man har allerede lavet miljøvenlige forsøg med vandregræshopper i Sudan, og han håber, at man i fremtiden vil tage disse metoder til sig.

– Centerets forskning har vist, at det er muligt at bekæmpe græshopperne biologisk. Det koster lidt mere, men gevinsten er, at miljøet ikke lider skade, siger Peter Esbjerg.

En af de måder, hvorpå man kan gøre bekæmpelsen biologisk og dermed skånsom, er ved at udnytte græshoppernes egne duftstoffer. Græshopperne udskiller nemlig nogle naturlige stoffer, som gør, at insekterne synkroniserer deres udvikling. Udnytter man en del af denne mekanisme, kan man samle græshopperne på bestemte steder, og med biologiske midler eller med en begrænset mængde kemiske midler bekæmpe dem, inden de er voksne og danner sværme, der er svære at få bugt med, forklarer Peter Esbjerg.

Han påpeger, at man under alle omstændigheder bør blive bedre til at tage disse tilbagevendende græshoppeplager i opløbet.

– Der er store chancer for at undgå udviklingen af de store sværme, hvis man er klar til kamp mod græshopperne, allerede når der er tørke, siger han og opfordrer vestlige donorer, der gerne vil hjælpe med at bekæmpe insektplagen, til at indse, at en effektiv kamp varer over flere år og ikke kun står på, når store sværme af græshopper spiser sig vej gennem utallige marker, som der er risiko for at se i den kommende tid.

bendix@kristeligt-dagblad.dk