Prøv avisen

Fra heksedoktor til sundhedsplejer

Den 57-årige Asiya Bahanuwenda har arbejdet som traditionel fødselshjælper siden 1968. Hun er begejstret for det nye system. -- Foto: Jeppe Villadsen.

Rwanda har stor succes med at nedbringe mødredødeligheden - traditionelle fødselshjælpere bliver omskolet fra urter og overtro til moderne sundhedsassistenter

Fødsler på lerstampede gulve. Eller mellem majsplanterne i marken. Uden anden hjælp end landsbyens traditionelle fødselshjælper og hvad hun måtte medbringe af urter og overtro.

Sådan fødte langt de fleste kvinder i Rwanda indtil for nylig. Mange døde, ligesom mange af de nyfødte heller ikke overlevede fødslen.

Men ikke længere. På et kontinent, hvor 1 ud af 22 kvinder kan forvente at dø som resultat af graviditet og fødsler, lyser Rwanda op som en bemærkelsesværdig succeshistorie. Som et af få lande i regionen har Rwanda succes med at sikre, at langt færre kvinder dør under graviditet og fødsel – faktisk er det noget nær afrikansk rekord med en halvering af mødredødeligheden på kun fire år.

"At sænke mødredødeligheden har den allerhøjeste prioritet for Rwandas regering," fastslår Avite Mutaganzwa, medicinsk chef på Rwamagana Hospital i den nordøstlige del af landet, og peger på udbredelsen af moderne præventionsmidler og færre hjemmefødsler som to af de vigtigste indsatser for at sænke mødredødeligheden.

I 2003 fødte 85 procent af kvinderne hjemme. I dag er andelen under 40 procent.

Kvinderne er desuden begyndt at få råd og vejledning under graviditeten, og sundhedsvæsenet er begyndt at indsamle statistik for mødredødeligheden, så man ved, hvor mange kvinder der dør, og hvad de dør af. Tidligere fandtes der ingen dokumentation for, hvorfor kvinderne døde.

"De tre hovedårsager til, at kvinderne dør, er blødninger under fødslen, infektioner efter fødslen og bristet livmoder, og de er alle tre faldet til under halvdelen i løbet af de to år, vi har indsamlet tal på mødredødeligheden," siger Avite Mutaganzwa.

Det er ikke kun lægerne, der skal blive klogere. Det samme skal de gravide kvinder, påpeger han.

"Uvidenhed er et stort problem. Hvis en kvinde tidligere har født hjemme, og alt gik godt, tænker hun, at hun bare kan gøre det igen. Der eksisterer også det traditionelle syn, at kvinder, der føder selv, er stærke og ikke giver besvær for familien. En kvinde, der arbejder i marken til det sidste og bare trækker sig lidt væk og føder barnet siddende, bliver betragtet som sej!"

Det spiller også ind, at nogle kvinder ikke bryder sig om at ligge i den gynækologiske position, men foretrækker at føde, mens de sidder på hug for at undgå at blotte sig.

Men succesen med at mindske mødredødeligheden skyldes også et helt særligt rwandisk påfund. Nemlig at omskole de traditionelle fødselshjælpere, som gravide kvinder i Afrika i generationer har lagt deres skæbne i hænderne på. Mange afrikanske lande er i færd med helt at afskaffe de utidssvarende traditionelle fødselshjælpere, hvis indsats for en stor del bygger på overtro og heksekunst og i nogle tilfælde kan være direkte skadelig. Men i Rwanda går man en anden vej. Her bliver fødselshjælperne "efteruddannet", så de kan blive en positiv del af det officielle sundhedssystem.

"De har ikke længere lov til at hjælpe til ved fødsler. Men i stedet for at fyre dem tilbyder vi dem træning i at kunne fungere som moderne sundhedshjælpere," siger doktor Sylvestre Ndagijimana, der er medicinsk chef på Muhororo Hospital i det vestlige Rwanda.

"Måden, de traditionelle fødselshjælpere fungerede på, var ikke koordineret. Enhver brugte sine egne metoder og hjemmelavede urter og den slags, og det var ikke hygiejnisk. De troede for eksempel, at hvis kvinden ikke kunne presse barnet ud, var hun forhekset. Det var forfærdeligt og skyld i, at mange kvinder døde. De havde heller ingen træning i spædbarnsbehandling, så mange børn gik til," siger Sylvestre Ndagijimana,

Det var på Muhororo Hospital, at ordningen med at omskole de traditionelle fødselshjælpere begyndte, men den er i dag udbredt til hele landet. Hospitalet har tilknyttet et stort netværk af sundhedshjælpere, der ude i landsbyerne arbejder for at få kvinderne til at føde på sundhedsklinikker og hospitaler. 436 sundhedshjælpere er knyttet til hospitalet, hvoraf de 172 er tidligere traditionelle fødselshjælpere. Resten er unge, der er blevet valgt af lokalsamfundet til at arbejde som frivillige sundhedshjælpere. Målet er, at alle landsbyer skal have tre sundhedsarbejdere, heraf en, der kun tager sig af mødresundhed.

"Det har været svært – meget svært – at omskole de traditionelle fødselshjælpere, der ofte er ældre kvinder. Det foregik med billeder, da de ofte er analfabeter."

Men programmet, der er støttet af Unicef, UNFPA og Rwandas sundhedsministerium, har allerede givet resultater. I 2000 døde 20 kvinder på hospitalet af fødselskomplikationer. I 2009 var det kun en enkelt kvinde.

57-årige Asiya Bahanuwenda har arbejdet som traditionel fødselshjælper siden 1968. Hun er begejstret for det nye system.

"Vi bevarer den respekt og værdighed, vi havde som traditionelle fødselshjælpere, og samtidig får vi udviklet et system, der er mere effektivt end det traditionelle. Mødre- og børnedødeligheden bliver mindre, og kvinderne kan føde og være trygge ved, at uddannet lægepersonale tager sig af dem."

Hun smiler ud gennem et stort, gulblomstret tørklæde. Asiya Bahanuwenda har ikke nogen egentlig sundhedsuddannelse eller uddannelse i øvrigt ud over almindelig folkeskole.

De redskaber, hun brugte som traditionel fødselshjælper, omfattede sytråd og barberblade samt forskellige græsarter og blade, der blev brugt som medicin og til at fremprovokere veer.

"Jeg brugte også vand, der havde stået et par dage blandet med særlige græsser, som hjalp med til at få moderkagen ud, når kvinden drak det."

Fødslerne foregik i skæret fra stearinlys og petroleumslamper, men det var stadig meget mørkt. Hygiejnen var heller ikke altid lige god.

I dag står de traditionelle fødselshjælpere ikke for selve fødslen, men sørger for at bringe kvinderne på hospitalet. Der var en vis modstand fra nogle af fødselshjælperne. En af grundene til, at alle endte med at acceptere at overdrage det hverv til hospitalerne var, at de fik forklaret, at de risikerede at blive smittet med hiv under fødslerne – samt at de er blevet lovet en bonus på fem kroner pr. kvinde, de får hjulpet på hospitalet.

Træningen til moderne sundhedsassistent er foregået hver tredje måned over tre år.

Hvad var det vigtigste, I lærte?

"At være med til at skabe bevidsthed om, at det er vigtigt, at kvinderne føder på sundhedsklinikker, og se efter symptomer på ting, der kan give problemer senere i graviditeten eller under fødslen, for eksempel opsvulmede ben, højt blodtryk og hjerteproblemer. Vi er også blevet trænet i at tage os af moderen efter fødslen, at lære mødrene, hvordan de skal give mad til børnene, og i at gøre de unge mødre bevidste om at bruge prævention."

Asiya Bahanuwenda har selv syv børn, hvoraf de seks er født på hospital. Det sidste barn fødte hun selv hjemme.

Hvorfor har du ikke selv brugt traditionelle fødselshjælpere?

"Jeg frygtede, at der ville være komplikationer, og i den situation tror jeg mere på det rigtige sundhedssystem. Men de fleste traditionelle fødselshjælpere mente, at de traditionelle hjemmefødsler var bedre."

villadsen@k.dk