Prøv avisen

Guldbryllup er ingen hindring for skilsmisse

Når beslutningen om skilsmisse kommer på tale, er det som oftest kvinden, der ikke vil mere. Og er det slut med kærligheden, kan skilsmissen være positiv, mener parterapeuten Kirsten Ahlburg. Modelfoto Foto: Scanpix

De ældre lever i stigende grad ligesom alle andre danskere. Derfor er der også flere, som vælger skilsmissen efter folkepensionsalderen

De har været gift i 40 år og skulle egentlig til at nyde pensionistlivet sammen. Men nu vil kvinden ikke mere.

For få år siden var den slags telefonopringninger et særsyn i Ældre Sagens rådgivning, der hvert år modtager 40.000 henvendelser. Sådan er det ikke længere.

Gitte Clausen, der er jurist og funktionsleder i Ældre Sagens medlemsrådgivning, modtager hver eneste uge henvendelser fra ældre, der skal skilles. For nylig var det en mand på 74 år, som ringede.

– For tre år siden fik vi næsten ingen henvendelser om skilsmisser og bryllupper. Nu får vi nogen næsten hver dag. De ringer, når beslutningen er taget. Som regel har de praktiske spørgsmål som, hvordan gør vi ? Skal vi gå til statsamtet eller i retten, og hvordan skal vi dele indboet, siger Gitte Clausen.

Flere ældre bliver skilt

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der er flere vielser og skilsmisser blandt ældre end nogensinde før. Mellem 1999 og 2004 er antallet af skilsmisser hos de plus 65-årige steget med 36 procent og antallet af vielser med 18 procent. Det hører med til historien, at seniorskilsmisserne dog stadig er sjældne i absolutte tal. Ud af de ialt 416.000 ægtefolk over 65 år valgte 395 mænd og 195 kvinder at lade sig skille i 2004.

– Folk har fået øjnene op for, at de ikke behøver forpeste tilværelsen for hinanden, når de kan have det bedre hver for sig, siger Gitte Clausen. Hun understreger samtidig, at det for mange er en kæmpe omvæltning pludselig at skulle møblere om på familielivet i en sen alder.

– I begyndelsen taler vi om praktiske ting, men når vi kommer længere hen i samtalen, viser det sig ofte, at mange er i kaos. For der er rigtig mange overvejelser at gøre sig. Hvad betyder beslutningen for eksempel for samværet med børn og børnebørn. Samtidig kan det være meget svært at skulle dele hjemmet rent følelsesmæssigt, forklarer Gitte Clausen.

Ifølge Ældre Sagens rådgiver er det som oftest kvinderne, der har taget beslutningen.

– En del kommer i den situation, at de efter pensioneringen finder ud af, at de har meget lidt at sige hinanden. Parret har måske levet et adskilt liv i mange år, fordi de har haft travlt med at arbejde. Især kvinden er måske begyndt at reflektere over sit liv og beslutter, at hun hellere vil leve alene end at have det dårligt med ægtemanden. Det ligger i tiden, at vi skal gribe dagen, og den holdning præger i stigende grad også den ny generation af ældre, siger Gitte Clausen.

Ældre har sværere ved at reparere samlivsproblemer

Når de ældres parforhold knager, er det vanskeligt at reparere, for bag krisen ligger ofte mange års uløste konflikter, og især mange ældre mænd har svært ved at flytte sig rent personligt.

Det er erfaringen hos parterapeuten Kirsten Ahlburg, der er forfatter til flere bøger om samlivsproblemer blandt modne par. I sin praksis i Århus rådgiver hun først og fremmest par mellem 30 og 60 år. De plus 60-årige kommer sjældent, og når de dukker op, er de som regel svære at hjælpe.

– Det er helt tydeligt, at de yngre par gør meget mere for at arbejde med sig selv end de ældre. Særligt de unge par i tyverne knokler virkelig for at holde sammen på ægteskabet og er parate til at flytte sig rent personligt, siger Kirsten Ahlburg.

Hun møder indimellem ældre par, der er så langt fra hinanden, at de ikke længere kan kigge hinanden i øjnene.

– Jeg ser par, der er groet fast i mønstre og ikke kan føre en samtale, fordi de konsekvent misforstår hinanden. Der er også eksempler på, at manden er skuffet, fordi det ikke er lykkedes at opbygge det sexliv, han gerne vil have. Forud ligger misstemninger, som er bygget op gennem mange år. Samtidig er det sorgfuldt for begge parter, at tingene har udviklet sig sådan, forklarer Kirsten Ahlburg.

Når beslutningen om skilsmisse kommer på tale, er det som oftest kvinden, der ikke vil mere.

– Hun siger for eksempel: Jeg har brugt hele livet på at få ham til at høre efter, og han hører stadig ikke, hvad jeg siger, forklarer Kirsten Ahlburg. For mens mange af de ældre kvinder, hun møder, er i fuld gang med at læse bøger og udvikle sig personligt, står de ældre mænd i højere grad stille.

– De ønsker ofte ikke at flytte sig, og derfor kan det være meget svært at hjælpe, siger Kirsten Ahlburg, som mener, at de ældres skilsmisser i mange tilfælde er et sundhedstegn.

Skilsmissen kan give fornyet livsappetit

– Når kærligheden er slut, og der ikke er mere at bygge på, så kan en skilsmisse være positiv. Det viser, at ældre har appetit på livet og kræver noget mere end bare at bo sammen. Nogle gange ser jeg også, at kvindens trussel om skilsmisse rent faktisk får manden til at vågne op, lyder det fra Kirsten Ahlburg.

Uanset holdningen til ældres skilsmisser, så er fænomenet kommet for at blive, påpeger ældreforskeren Anne Leonora Blaakilde fra Videnscenter på Ældreområdet og Gerontologisk Institut. For mange af de nuværende plus 60-årige er vant til et liv med opbrud og skilsmisser, og ligesom de yngre generationer siger de fra, når de opdager, at parholdet knager. Det mønster ændrer de ikke på, blot fordi de passerer pensionsalderen.

– Vi forestiller os stadig gamle mennesker i gyngestolen, selvom det møbel stort set er afskaffet. I det hele taget halter vores forestillinger om ældre bag efter den faktiske samfundsudvikling – også i forhold til deres seksualitet. De forelsker sig, skilles og giftes, ligesom de yngre generationer. Ældres kærlighedsliv er meget tabubelagt. Mange unge tror stadig ikke, at ældre har et kærlighedsliv, men den nye generation af ældre lever i stadig større udtrækning som alle os andre. Det gælder både i forhold til ægteskab og skilsmisser, siger Anne Leonora Blaakilde.

Hun mener, at berøringsangsten over for de ældres kærlighedsliv hænger sammen med samfundets generelle fordomme over for alderdommen.

– Der er stadig nogle forældede forestillinger om, hvad alderdommen indebærer. For selvom alderdom kan indebære svækkelse og sygdom, behøver det ikke betyde, at ældre holder op med at have et kærlighedsliv. Vores opfattelse af kærlighed og forelskelse er baseret på, hvordan unge lever, siger Anne Leonora Blaakilde.

Hun ser dog også tegn på, at tabuet er ved at blive brudt.

– Udbredelsen af Viagra er et eksempel. Jeg snakkede for nylig med en hospitalsafdeling, der havde lavet en pjece, som fortalte, hvordan hoftepatienter kunne fortsætte deres sexliv. Men vi har stadig et samfund, hvor de ældre i meget høj grad enten fremstilles som svækkede eller lidt for friske. Vi har så svært ved at anerkende alderdommen som et positivt element i sig selv. Når vi taler positivt om gamle, så siger vi, at de er ungdommelige. På den måde taler vi det gode ud af alderdommen, og derfor får vi vanskeligt ved at se det positive i den sidste fase af livet, siger Anne Leonora Blaakilde.

soendergaard@kristeligt-dagblad.dk