Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Hjælpearbejde er en skov af forhindringer

32-årige Mjee Salonin lever på Zanzibar af øens træer, som fældes til brænde. Men skovhugsten har i årevis været for voldsom, og derfor arbejder han og andre bønder nu på at bevare skovene. Her står han foran små stubbe, som skal beskyttes og vokse sig store. Foto: Jon Bøge Gehlert.

På Zanzibar underviser hjælpe-organisationen Care Danmark landsbyboere i at passe på skovene

Sandheden om, at man får svar, som man spørger, er muligvis en sandhed med modifikationer.

Det erfarer Kristeligt Dagblads udsendte på øen Zanzibar ud for Tanzanias kyst, hvor den danske hjælpeorganisation Care Danmark styrer et skovbeskyttelsesprojekt. Projektet skal beskytte de skove, som er indtægtskilde for en stor del af Zanzibars en million indbyggere, hvoraf næsten halvdelen lever for under en dollar om dagen. Landbefolkningen fælder træerne for at få brænde, men skovhugsten truer deres levegrundlag på længere sigt og er dårligt for udledningen af drivhusgasser. Projektet skal lære befolkningen at fælde træerne med omtanke.

LÆS OGSÅ: Danmark investerer kraftigt i Afrika

I landsbyen Mtende, hvor projektet foregår, spørger avisens udsendte derfor projektets lokale repræsentant, Asma Ali, hvorfor det er vigtigt at bevare skoven.

Der er mange grunde. For eksempel for at redde de truede aber og for at forbedre vores liv, svarer hun.

Hvordan forbedrer det jeres liv, når I passer på skoven?

Mange folk her er afhængige af skovens træ. Det er deres eneste indtægtskilde.

Men er der så sat andre ting i gang, I kan tjene penge på?

Ja, der er masser af aktiviteter, men det handler også om at passe på dyrene.

Asma Ali står ved en lille sti, som fører ind i tæt, tørt buskads med små træer. Lidt inde ad stien slår et reb på jorden ring om små stubbe med omkreds som en femkrone. Stubbene skal beskyttes for at vokse sig store, så skoven kan bestå.

En lokal landmand, 32-årige Mjee Salonin, har en smule bedre styr på, hvordan projektet gavner landsbyens beboere.

Vi sørger for, at skoven vokser, så der også er skov til generationerne efter os. Samtidig passer vi også på dyrene, for eksempel små antiloper.

Men hvordan hjælper det jer?

Vi får penge for at passe på skoven, svarer Mjee Salonin.

LÆS OGSÅ: Afrika risikerer at blive dobbelt ramt

Der rammer han tæt på hovedet af sømmet. For når befolkningen begrænser skovhugsten, får de penge fra et CO2-finansieringsprogram, som sigter på at bevare skovene af hensyn til klimaet. På den lange bane bevarer landsbyboerne altså skoven, mens de nu og her får penge i lommen. Og samtidig forsøger Cares lokale partnere at undervise landsbyboerne i at tjene penge på andre måder end skovhugst, eksempelvis ved landbrug.

De pointer har bare ikke bundfældet sig i hele landsbyen, siden projektet begyndte i foråret 2010. Retfærdigvis skal det nævnes, at virkeligheden er en helt anden ved andre Care-projekter, Kristeligt Dagblad besøgte på Zanzibar.

Men en total forståelse hos lokalbefolkningen er heller ikke altafgørende, mener Thabit Masoud, Care Tanzanias leder af naturressource-programmer.

Vi har indtil nu haft størst fokus på en smal gruppe af befolkningen, som kan bringe budskabet videre. Det er kun få personer, som sørger for at måle projektet.

Thabit Masoud mener ikke, at det er mange lokale, som ikke forstår programmet. Men uanset antallet af uindviede er målet tæt på opnået, så længe befolkningen har gavn af projektet.

Vi skammer os ikke over, at ikke alle kender de tekniske detaljer. De forstår konceptet, og de er i stand til at være med, fordi projektet ikke kræver politiske eller juridiske evner. De får udbytte af projektet, og det er det vigtigste.