Prøv avisen

Humlebien Bangladesh flyver mod bedre tider

Bangladesh er med over 160 millioner indbyggere verdens tættest befolkede land, og hovedstaden, Dhaka, verdens hurtigst voksende millionby, rummer i øjeblikket omkring 16 millioner indbyggere. Det sætter sit præg på byen, som overalt kæmper med tæt trafik. – Foto: Steen Ramsgaard.

Bangladesh er stadig et af verdens fattigste lande, men det oplever mod alle odds en kraftig økonomisk vækst, som giver håb for fremtiden

Kvinden sidder på hug på fortovet. Ubevægelig, apatisk, beskidt. Hendes blik er rettet mod en aflang tøjbylt på fortovet 10 meter længere henne. Et tildækket, voksent menneske, der ligger helt stille. Kun fødderne er synlige.

Mindre end to meter derfra ruller Dhakas overvældende trafik i ujævne, altopslugende bølger op ad den brede boulevard mod den lave tøjbunke og kvinden. Hun sidder foran det, der ser ud til at være familiens bolig: plastic- og jutesække, der ved hjælp af bambuskæppe og sten er spændt fra fortovet op mod muren omkring en stor park.

LÆS OGSÅ: Dansk hjælp skaber arbejdspaladser i Bangladesh

På tredje sal i en bygning i bydelen Dhanmondi nogle kilometer derfra sidder snesevis af unge mennesker i lokaler uden vinduer, tavse og med blikkene intenst fokuseret mod computerskærme og lærebøger. De har alle enten bestået eller er tæt på en universitetsuddannelse som computeringeniører eller tilsvarende. Men uddannelsen er for dårlig til at kvalificere dem til et job. Derfor betaler de for et års videreuddannelse på en privat institution. Om få år er de en del af Bangladeshs hastigt voksende it-industri.

Bangladesh er med over 160 millioner indbyggere verdens tættest befolkede land, og hovedstaden, Dhaka, verdens hurtigst voksende millionby med i øjeblikket omkring 16 millioner indbyggere. Middelklassen vokser med to millioner nye medlemmer om året og er nu på 30 millioner mennesker.

Historien om Bangladesh er som historien om humlebien. Det er mod alle fysikkens love, at humlebien kan flyve. Men det ved den ikke, derfor flyver den.

Det er også mod alle økonomiens love, at en nation, der kun er godt tre en halv gang så stor som Danmark, men har 30 gange så mange indbyggere, er i stand til at brødføde sig selv. På trods af at en tredjedel af landet er oversvømmet i tørtiden og to tredjedele i regntiden.

Det er også mod al sund logik og økonomisk tankegang, at en nation, hvis administration er så gennemsyret af korruption, og hvis infrastruktur er så underdimensioneret, alligevel har været i stand til at fremvise konstante vækstrater på op mod otte procent årligt siden slutningen af 1990erne. Kun de seneste par år har væksten været nede på mellem fem en halv og seks en halv procent. De år har EU ligget omkring nul og USA kun en anelse højere.

Henry Kissinger, USAs tidligere udenrigsminister og præsident Nixons sikkerhedsrådgiver, kaldte landet for en galeanstalt, da Bangladesh i 1971 rev sig løs fra Pakistan efter en blodig befrielseskrig. For landet kunne umuligt klare sig uden massiv international nødhjælp.

Omverdenen gav Kissinger ret. Landet fik tilnavnet verdens fattigste nation i dåbsgave. I det år sang hele verden med på eks-beatlen George Harrisons velgørenhedssang Bangladesh fra det berømte triple-album, hvis indtægter og royalties gik til den nye nation.

Billedet af fattigdom og elendighed hænger ved, når talen falder på Bangladesh. Landet er stadig på FNs liste over såkaldt mindst udviklede lande. En stor del af befolkningen tjener ikke mere end seks-syv kroner om dagen.

Men det er samtidig en af verdens hurtigst voksende økonomier; et land med så høje vækstrater og så gode investeringsmuligheder, at det af den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs er blevet placeret i gruppen af såkaldte Next 11-lande. Betegnelsen Next 11 (Næste 11) dækker over nationer, blandt andre Tyrkiet, Sydkorea, Mexico, Iran og Thailand, der har potentiale til at rykke op blandt verdens største økonomier i løbet af det 21. århundrede.

Men det har været upåagtet af de fleste. Og derfor er et af Bangladeshs store problemer i dag, at landet stadig lider under sit gamle image som fattigt og underudviklet. Investeringerne sker i et langsommere tempo, end landet egentlig har fortjent.

I årtier var gæstearbejdernes pengeoverførsler fra de olierige arabiske Golfstater den vigtigste indtægtskilde i Bangladesh. Det er de ikke længere. Sidste år steg værdien af landets tekstilindtægter til over 100 milliarder kroner, mens værdien af gæstearbejdernes overførsler kun udgjorde 90 milliarder kroner.

Der findes næppe en dansker, der ikke har mindst et stykke tøj, der er fremstillet i Bangladesh. Landets tekstilindustri er på få år blevet den vigtigste eksportindustri.

Fra 2010 til 2011 steg tekstileksporten med 50 procent. I Kina er det ikke længere forbundet med prestige at sy tøj. Kineserne ønsker bedre lønnede job, og derfor flytter de dårligt lønnede job til lande, hvor den type arbejde stadig er attraktivt. Det gælder i høj grad for Bangladesh, forklarer Ifty Islam, der er økonom i investeringsfonden Asian Tiger Capital i Dhaka.

Ud over den lave timeløn peger Ifty Islam på, at bangladeshernes engelskkundskaber generelt ligger langt over niveauet i de øvrige lavtlønslande.

Væksten i tekstilindustrien er i sig selv noget af et paradoks.

Alt det forarbejdede tøj udskibes fra havnen i den næststørste by, Chittagong. Havnen er så underdimensioneret og så overbelastet, at Bangladesh kunne eksportere langt mere, hvis bare infrastrukturen havde fungeret bedre. Det er ikke kun havnen, der er problemet. For få år siden tog det godt fire timer at fragte en container fra Dhaka til Chittagong. Nu tager det over 10 timer.

Bangladesh skal over de næste fem år bruge op mod 200 milliarder kroner på at udbygge infrastrukturen. Det er nødvendigt for at skabe rammerne om den vækst og fremgang, landet har udsigt til, understreger Ifty Islam.

Spildet af arbejdstimer i Dhakas kroniske trafikkaos er i det hele taget enormt. På de fleste arbejdsdage kan man risikere at bruge to timer på at tilbagelægge en 11-12 kilometer lang strækning gennem byen.

Væksten sker også på trods af, at Bangladesh fortsat er et meget korrupt samfund. Den generelle lære er, at korruption i bedste fald bremser vækst, i værste fald er den direkte ødelæggende.

For 10 år siden lå Bangladesh nederst på listen over verdens mest gennemsigtige og mindst korrupte lande som nummer 183 en liste, Danmark altid ligger i den allerbedste ende af. Nu er Bangladesh kravlet op på en 120. plads. Det går altså fremad med kampen mod korruption, men det går langsomt.

I den periode har landets to stærke kvinder skiftevis haft magten, så begge parter har ære af den faldende korruption.

Den nuværende premierminister, Sheikh Hasina, leder Awami-ligaen, hvis blok støttes af 10 andre partier. Hendes evige rival er Khaleda Zia, der var premierminister i Bangladesh de første seks år af det nye årtusinde. Hun står i spidsen for Bangladesh National Party, som støttes af en blok på i alt 18 partier.

Som i alle sydøstasiatiske lande hersker der også i Bangladesh en udpræget konkurrencementalitet og en vilje til at overleve. Konkurrencen om de bedste job og de bedste ordrer er benhård.

Fattige familier har kun råd til at uddanne et af børnene, og derfor vælges den bedst begavede. Når han eller hun en dag bliver færdig, er det en pligt at sørge for, at de resterende familiemedlemmer ikke lider nød.

Den problematik bliver aldrig aktuel for den apatiske kvinde på fortovet. Først i næste generation, eller næste igen, vil familien få overskud til at sende et barn igennem Bangladeshs uddannelsessystem med kurs mod middelklassen.

USA’s tidligere udenrigsminister Henry Kissinger kaldte Bangladesh for en ”galeanstalt”, da landet i 1971 rev sig løs fra Pakistan efter en blodig oprørskrig. Og lige siden har Bangladesh først og fremmest været kendt som et ludfattigt land, plaget af oversvømmelser og overbefolkning. Det seneste årti har Bangladesh dog oplevet så høj økonomisk vækst, at landet nu bliver betragtet som en ny potentiel ”asiatisk tiger”. Kombinationen af vækst og fattigdom slår igennem alle steder – som her i hovedstaden, Dhaka. – Foto: Steen Ramsgaard.