I Rwanda stormer kvinderne frem

Det tog et folkemord i Rwanda at få plads til kvinderne - siden er miniputstaten blevet et forbillede i ligestilling

Kvinder stemmer ved parlamentsvalget i 2008. Tilbage i 2003 indførte Rwanda en kvoteordning i den nye forfatning, der siger, at mindst 30 procent af politiske beslutningstagere på alle niveauer skal være kvinder. Foto: Philippe SIUBERSKI.

I et hvilket som helst parlament ville det være bemærkelsesværdigt. I Afrika er det uhørt. I Rwanda er 45 ud af 80 parlamentsmedlemmer kvinder, hvad der gør det til verdens mest ligestillede parlament foran Cuba og Sverige.

Og skal man tro de kvindelige politikere selv, er de alt andet end kransekagefigurer.

"Vi bliver hørt og har indflydelse. Der er otte kvindelige ministre i regeringen, parlamentsformanden er en kvinde, og der er kvindelige formænd for halvdelen af parlamentets stående udvalg," siger Marie Mukantabana, den kvindelige næstformand for senatet og nyvalgt præsident for Rwanda Women Parliamentarians Forum.

"Der er kvinder overalt, på alle niveauer i samfundet: i uddannelsessystemet, inden for håndværk, i sundhedssystemet, forretningslivet, landbruget osv. Selv i politiet og hæren. De er overalt og spiller en vigtig rolle," siger Marie Mukantabana, der er fra det tutsi-dominerede regeringsparti Rwandas Patriotiske Front.

Hendes røde kjole matcher det tykke okseblodsfarvede væg til væg-gulvtæppe i hendes store hjørnekontor i en fjern ende af parlamentet. Marie Mukantabana er advokat af uddannelse. Hun gik efter en lille snes år i det private erhvervsliv, blandt andet som leder af en bank og et forsikringsselskab, i 2002 ind i politik som minister for køn og familie.

Rwanda tilhører en lille håndfuld afrikanske lande, hvor kvinderne stormer frem. Det er lande som Liberia, Burundi og Sydafrika – og Rwanda går forrest. Marie Mukantabana mener, det skyldes en kombination af landets blodige folkemord og et fast besluttet politisk lederskab.

"Vi er stadig i færd med at genopbygge landet oven på folkedrabet, der næsten rev det fra hinanden. En konsekvens af borgerkrigen var, at der var langt flere kvinder end mænd. Mange blev enker, fordi mændene og drengene blev dræbt, så kvinderne har måttet udfylde deres pladser og arbejde hårdt for at genopbygge landet. Den store vision fra den politiske ledelse har været at tage den store kvindelige befolkningsgruppe i betragtning og appellere til kvinderne om at være med til at genopbygge landet og indføre politikere, der styrker kvindernes position," siger hun.

I 2003 indførte Rwanda en kvoteordning i den nye forfatning, der siger, at mindst 30 procent af politiske beslutningstagere på alle niveauer skal være kvinder. Andre politiske initiativer omfatter en forbedring af kvinders retsstilling, blandt andet hvad angår retten til at eje jord og arverettigheder, promovering af mindre familiestørrelser, faldende mødre- og børnedødelighed og forsøg på at give et generelt løft af kvinders status i samfundet.

Rwanda er ifølge Den Afrikanske Udviklingsfond et af de afrikanske lande syd for Sahara, der har gjort størst fremskridt i at fremme ligestilling mellem kønnene og styrke kvinderne. Udviklingen kan også måles på skilsmisseprocenten, der er stigende.

"Der plejede at være en masse voldtægter, hustruvold, undertrykkelse af kvinder og favorisering af drenge til at komme i skole. Det har alt sammen forandret sig, også på landet," siger Daphrose Nyirasafali, programmedarbejder i FN?s befolkningsorganisation UNFPA i Rwanda.

Jord overføres traditionelt fra far til søn, men i dag har kvinder ret til at arve og eje ejendom på lige fod med mænd. Voldtægt er blevet anerkendt som en alvorlig lovovertrædelse – der er en gratis hotline til politiet og lange fængselsstraffe til gerningsmændene. Og overalt i landet har kvinder fået adgang til gratis prævention, herunder p-indsprøjtninger, der holder i tre måneder og kan bruges, uden at manden ved det.

Men Rwandas succes stopper ikke med kvinderne. Landet har haft en gennemsnitlig årlig vækst i BNP på otte procent over det sidste årti, og er efter afrikansk målestok nærmest ufatteligt velordnet. Korruption er stort set ikke eksisterende, og med sine rene gader og lille kriminalitet er Rwanda blevet kaldt Afrikas Singapore. Alle skal lave en dags samfundstjeneste hver måned, som f.eks. at plante træer.

Spørger man Marie Mukantabana, om andre afrikanske lande kan lære noget af Rwanda, kommer svaret promte: Det er de for længst begyndt på.

"Vi modtager en strøm af delegationer, ikke kun fra landene omkring os, men også langt væk fra. De kommer alene for at spørge: Hvordan er det lykkedes jer at nå det niveau, I har nået. De to seneste eksempler er Kenya og Zimbabwe, der lige har været på besøg for at finde ud af, hvad vi har gjort for at sikre den store kvindelige deltagelse," siger hun.

Og mændene på gaden i hovedstaden, Kigali, har også for længst mærket suset fra kvinderne, der stormer frem. De fleste er glade for det.

"Det er rigtig godt. Kvinderne er meget straight. De drikker ikke og ryger ikke. Man kan stole på dem," siger Amiable Sandro, der er fodboldtræner, og tilføjer:

"Mændene går måske ud efter kirke. Kvinderne går hjem og tager sig af familien."

Samme melding kommer fra datalogistuderende Julius Mugisita, dog med forbehold:

"Det er godt, fordi mændene i politik ofte har været korrupte. Kvinderne er mere oprigtige, så de skal have samme muligheder i politik, forretning og så videre," siger han, men tilføjer:

"Når kvinderne får frihed og muligheder, glemmer de deres pligter derhjemme. Hvis al kvindens tid går i politik eller i forretningslivet, har hun ikke tid til at passe familien, og den risikerer at falde fra hinanden," siger 21-årige Julius Mugisita.

villadsen@k.dk

Rejsen til Rwanda er blevet til med støtte fra FN's befolkningsorganisation UNFPA.