I den anden ende af det indiske samfund finder man de omkring 127.000 millionærer, der lever bag jernlåger og høje mure. Herfra kører de i chaufførstyrede, airconditionerede biler med mørke ruder, deres børn går i de bedste skoler, og de kan hvis de vil på det nærmeste undgå at være en del af fattigdommen omkring dem.
LÆS OGSÅ: Indien prøveskyder raket der kan nå Kinaa
Imellem disse to grupper vokser den brede middelklasse med drømme om alt det, de rige har, og med viden om de fattiges kår.
Indtil videre har de tre grupper ikke haft meget til fælles, men i fremtiden er meningen, at de alle skal bære ens id-kort med de samme informationer indprentet i chippen. Her kan offentlige myndigheder finde alle 10 fingeraftryk, en irisskanning, navn, køn, alder, adresse og meget mere på den person, de står over for, og fordi kortet er så informativt, så vil det give alle lige muligheder for at åbne en bankkonto, få adgang til kredit eller søge om sociale ydelser, lyder begrundelsen fra regeringen.
Bag arbejdet med at oprette Aadhaar eller fundamentet, som ordet betyder på hindi, står Unique Identification Authority of India, UIDAI, og nogle af landets bedste computerhjerner.
Der er tale om et af verdens mest ambitiøse identifikationsprojekter.
For det første er alene antallet af potentielle indehavere af kortet med til at gøre det til noget særligt, for med 1,2 milliarder indere og stadig flere på vej, så er logistikken, indsamlingen af oplysninger og udsendelsen af kortene i sig selv en udfordring.
For det andet er der spørgsmålet om sikkerheden i forbindelse med de personfølsomme oplysninger, som indsamles. Hver inder skal aflevere 21 forskellige former for personlige oplysninger og acceptere at lade såvel sin iris som alle 10 fingerspidser skanne for at få kortet.
Spørgsmålet om, hvad disse oplysninger bruges til, og hvordan de opbevares, har været med til at få menneskerettighedsaktivister og borgerrettighedsorganisationer op af stolene. Deres hoved-anke er, at selvom teknologien i dag er til stede til at føre et projekt som Aadhaar ud i livet, så er sikkerheden det ikke. Mange mennesker kan hverken læse eller skrive, og derfor har de ingen mulighed for at forstå, hvordan deres information bruges eller misbruges.
Der meldes dog indtil videre om stor interesse fra den menige inder for at ansøge om kortet, som fortsat er frivilligt, men som vil blive brugt mere og mere i det offentlige system.