Prøv avisen

Indiske børn bliver solgt til adoption

Babyhandlere har tjent formuer på at sælge forladte indiske børn til adoption

Indiske juridiske eksperter forsøger nu at få strammet adoptionslovgivningen, efter at det er blevet afsløret, at børnehjemsbørn er blevet solgt til adoption. Personerne bag børnehjemmene har ikke været de barmhjertige samaritanere, man formodede, men skruppelløse baby-handlere, der har tjent uhyre summer på at sælge de forladte børn.

Sagen har ikke kun sat fokus på, hvordan samvittighedsløse organisationer omgår landets slappe adoptionslovgivning, men også på regeringens ligegyldighed over for fattige stammesamfund.

Indisk politi afslørede i april omfattende spædbørnshandel i delstaten Andhra Pradesh i det sydlige Indien. Det viste sig, at fattige forældre, ofte fra stammesamfund, solgte deres spædbørn til adoptionsbureauer, som senere tjente formuer på at sælge børnene videre fra de børnehjem, hvor de var blevet placeret.

Organisationerne købte spædbørnene for 170-500 kroner per barn og solgte dem videre til barnløse par for 100 gange så meget. Kommende forældre har betalt op til 50.000 kroner for et barn.

To organisationer, Action for Social Development, ASD, i Hyderabad og John Abraham Bethany Memorial Home i Tandur, beskyldes for med fuldt overlæg at presse salget af børn i vejret frem for at tage sig af dem.

Optegnelser i Hyderabad, hovedstaden i delstaten Andhra Pradesh, viser, at der sidste år blev bragt 706 børn til syv børnehjem i området. Af disse blev cirka 450 børn bortadopteret; 300 til indiske familier og 150 til udenlandske plejeforældre.

Brug for strammere lovgivning

Sagen i Hyderabad har sat gang i en debat om adoptionslovgivningen i Indien Og den indiske myndighed, CARA, der autoriserer de børnehjem, der må fortage adoptioner, arbejder på at stoppe hullet i det indiske adoptionssystem.

Som det er nu, får børnehjemmene en autorisation fra CARA til at drive stedet, men de skal ikke søge om tilladelse, hver gang et barn bortadopteres.

Eksperter er derfor ved at undersøge, om det er muligt at kræve, at børnehjem skal søge en separat adoptionstilladelse fra en central myndighed som f.eks. CARA, hver gang der sker en adoption.

Advokater siger, at samvittighedsløse adoptionsbureauer udnytter en slap lovgivning og besværlig adoptionsprocedure til at presse forældre fra fattige stammer til at give deres børn væk og desperate par til at købe dem.

Ifølge indisk lov skal et barn være overgivet af en forælder for at blive bortadopteret. Hvis der er tale om et forladt barn, kan det først adopteres efter omfattende forsøg på at finde barnets biologiske forældre eller værger.

Barnet skal også registreres i registret over savnede personer, og dette skal bekendtgøres i aviser og andre medier, men det gøres sjældent.

De fleste bureauer snyder ved at fremstille falske overgivelsespapirer på forældrenes vegne.

- Mennesker, der er desperate efter at adoptere et barn, tænker ikke på de juridiske konsekvenser ved at adoptere fra et uautoriseret bureau, siger en embedsmand fra Palna.

Socialarbejdere og advokater fra Indian Institute for Social Sciences Trust (ISST) siger, at mens statslige bureauer nøje overholder reglerne, så lader visse private bureauer hånt om dem.

- Nogle forældre har også så travlt med at adoptere, at de vælger at se bort fra reglerne, siger Uma Nandi fra ISST.

Stammesamfundenes problemer

Et af de problemer, lovgivningen ikke tager højde for, er vilkårene i de indiske afsides stammesamfund, hvor forældrene sælger deres egne børn af ren og skær desperation.

Størstedelen af de spædbørn, der blev solgt til adoptionsbureauer i Andhra Pradesh, kom fra stammen lambada. Stammen sælger sine pigebørn på grund af fattigdom og overtro. Stammerne lambada og banjara i Andhra Pradesh har den opfattelse, at hvis det tredje, sjette eller niende barn er en pige, bringer hun familien uheld. Derfor er det bedre at sælge dem.

Forældrene sælger også deres piger for at undgå den økonomiske byrde, som medgiften ved ægteskab er. Unge mænd betalte oprindeligt en brudepris på syv stykker kvæg og 25-250 kroner for en brud. Nu er rollerne byttet om. Forældrene til en pige betaler i dag lige fra 900 til 170.000 kroner i medgift.

Ligegyldigheden over for stammerne har skabt bekymring i landet, hvor der ikke er gjort meget for at sikre udviklingen i de 50 år, der er gået, siden Indien blev uafhængigt.

Der er nu oprettet et separat ministerium for stammespørgsmål, og på papiret har både regeringen og delstatsregeringerne flere velfærdsordninger og endda reserveret job i det offentlige til dem.

Men de indiske stammer er fortsat afskåret fra selv den mest basale uddannelse og lægehjælp. De har praktisk taget ingen politisk indflydelse i udviklingsspørgsmål eller -projekter.

Det er ikke kun små piger, der handles med - familier sælger også store piger og unge kvinder for at klare sig gennem økonomiske problemer.

Staten Orissa på den indiske østkyst og nord for Andhra Pradesh kom for nogle år siden på forsiderne, da en familie i det konstant tørke- og sultplagede Koraput-distrikt solgte en ung kvinde til en gammel mand med en blind søn for at klare sig økonomisk.

- Sagen illustrerer, hvor ineffektiv den indiske lovgivning og regering er, når det drejer sig om handel med kvinder i Indien; uanset om det er spædbørn, teenagere eller endda voksne kvinder, siger Amita Joshi, advokat ved ISST og tidligere ansat ved afdelingen for forbrydelser mod kvinder ved Delhi Politi. (IPS)

Oversat af Marielle Nielsen Hansen

udlandkristeligt-dagblad.dk