Prøv avisen

Kirken bør diskutere grænser for grådighed

De protestantiske hjælpeorganisationer i Europa vil have kirken til at gøre op med rigdommen. Der skal være en grænse for grådighed

Kirken kan ikke nøjes med at lindre fattigdommen. Den må i højere grad også forsøge at ændre årsagerne til fattigdommen og diskutere, om der ikke er grænser for rigdom. Det mener de protestantiske hjælpeorganisationer i Europa, som gennem tre år har undersøgt forholdet mellem fattigdom, rigdom og kristendom og i løbet af efteråret udgiver resultaterne i bogform.

- Det, vi kan se, er, at de strukturer, der skaber fattigdom, også er dem, der skaber rigdom. Hver gang nogle bliver rige, er der andre, der bliver fattige. Derfor er vi nødt til ikke blot at forholde os til fattigdommen, men også til rigdommen, siger journalist Kirsten Lund Larsen, der har bidraget til undersøgelsen som konsulent for Folkekirkens Nødhjælp.

Hun fortæller i dag om de vigtigste resultater på Folkekirkens Nødhjælps årsmøde på Hotel Nyborg Strand.

- Det internationale samfund er enig om, at der bør være en grænse for fattigdom og siger, at alle bør have minimum en dollar om dagen at leve for (knap otte kroner). Men bør der ikke også være en grænse for grådighed? Det vil vi gerne have kirkerne til at diskutere, siger hun.

De frie markeds-kræfter styrer

Det er det deprimerende faktum, at uligheden i verden er større end nogensinde, der har fået arbejdsgruppen bag undersøgelsen til at sætte fokus på fordelingen af rigdom (og fattigdom). Undersøgelsen viser, hvordan millioner af mennesker lever i ufattelig fattigdom samtidig med, at andre lever i ufattelig rigdom. Først og fremmest fordi den økonomiske globalisering bygger på frie markedskræfter, hvor de stærkeste (det være sig personer, regioner eller lande) har lettest ved at opnå gevinster, mens de svageste bukker under i konkurrencen.

Derfor efterlyser hjælpeorganisationerne - som Verdensbanken gjorde for nylig i deres årsrapport - at der sker en langt stærkere regulering af den økono-miske globalisering. For eksempel gennem verdenshandelsorganisationen WTO, der efter organisationernes mening stadig favoriserer de rige lande og gør det svært for de fattige at sælge deres produkter.

Men kirken skal også vende blikket indad, mener de protestantiske hjælpeorganisationer. De har 10 anbefalinger i deres rappport til den kirkelige verden. Kirken bør blandt andet skabe en ny teologi, der forholder sig både til fattigdom og rigdom. Den bør også fastsætte en grådighedsgrænse i hvert land, og den bør sikre sig - når den støtter fattigdomsprojekter - at den ikke blot er med til at lindre nøden, men også er med til at bekæmpe de uretfærdige strukturer, der forårsager den.

ulla-poulsen@kristeligt-dagblad.dk