10 år efter en historisk sejr for de marokkanske kvinder er der optræk til fornyet kamp om ligestilling. Moudawana, den marokkanske familielov, som blev revideret i 2004 med afgørende fremskridt for kvindernes rettigheder, er nu igen under pres fra konservative og islamiske kræfter i landet. De marokkanske kvindeorganisationer ønsker omvendt at skærpe loven og styrke kvindernes rettigheder i lyset af de seneste 10 års erfaringer.
Der er flere symptomer på, at det trækker op til en voldsom konfrontation, som vi så i 2000, hvor tilhængere og modstandere af kvinders rettigheder var på kollisionskurs. Men vi kan også håbe, at det igen ender med et kompromis som det, vi så omkring den første reform af moudawana i 2004, siger Fatima Daaif, medlem af det marokkanske parlament, hvor hun blandt andet sidder i Udvalget for Kvinders Rettigheder.
LÆS OGSÅ: Feministisk nyfortolkning af Koranen
Marokkos familielovgivning var indtil 2004 en af de mest konservative i den arabiske verden. Kvinder blev betragtet som mindreårige og kunne end ikke gifte sig uden tilladelse fra en mandlig værge. Kun manden havde adgang til skilsmisse og kunne forvise sin kone fra den ene dag til den anden.
I den nye moudawana er manden ikke længere familiens eneste overhoved, men deler forældreansvaret med kvinden. Kvinder er ikke længere juridisk umyndige, og skilsmisse, som hvilede på islamiske forskrifter og traditioner, er blevet et juridisk anliggende, der afgøres af domstolene. Polygami forudsætter en domstolsafgørelse og er blevet reguleret, men ikke afskaffet. Og ægteskabsalderen for piger er blevet hævet til 18 år.
Ændringen af familieloven kan betragtes som den mest dybtgående reform af det marokkanske samfund siden selvstændigheden. Den har både politiske, økonomiske, sociale og kulturelle konsekvenser, og den har ført til en forandring af selve forholdet mellem mænd og kvinder, siger den marokkanske advokat og feminist Zouhr Al Horr, tidligere dommer og retspræsident ved familieretten i Casablanca og en af de tre kvinder, som blev udpeget til den kommission, som lavede forarbejdet til den nye civilretslov.
Men loven har også sine svagheder, konstaterede de marokkanske kvindeorganisationer ved en konference organiseret af Kvinfo i hovedstaden, Rabat, for nylig.
Kvinfo har siden 2006 finansieret programmer, der skal sikre, at moudawanaen også gennemføres i praksis, herunder et uddannelsesprogram for marokkanske dommere. Og netop domstolene har i nogen grad forsøgt at fortolke loven så konservativt som muligt. Det gælder især i forhold til ægteskab for mindreårige piger, hvor dommerne kan give dispensation fra forbuddet mod ægteskab for mindreårige.
Mellem 2010 og 2011 har vi konstateret en vækst i antallet af ægteskaber for mindreårige. Og samtidig nægter Justitsministeriet nu pludselig at oplyse tallene for disse ægteskaber, så vi har sværere ved at dokumentere udviklingen. Det samme gælder for polygami, som også synes at være i vækst. Der er brug for en reform af moudawanaen. For eksempel bør polygami helt forbydes, hvor det i dag kun er reguleret. Og vi bør står fast på, at 15-årige pigers plads er i skolen, ikke i ægteskabet, siger Fouzia Assouli, der er landsformand for Den Demokratiske Liga for Kvinders Rettigheder.
Der er punkter, hvor loven ikke fungerer optimalt på grund af fortolkninger i strid med lovens ånd. Og der er områder, hvor vi ikke nåede til vejs ende i 2003. Efter 10 år med den nye moudawana er tiden nu inde, til at vi arbejder for en revision af loven. Det gælder for eksempel spørgsmålet om ægteskabs-alderen. Nogle dommere er alt for villige til at acceptere ægteskab helt ned til 14 eller 15 år, beklager Zouhr Al Horr.
Da reformen siden blev gennemført i 2004, var den politiske kontekst favorabel for kvindeorganisationerne, der blev støttet af kong Muhammed VIs politiske ønske om at modernisere Marokko, blandt andet via en forbedring af kvindernes stilling. Desuden havde al-Qaedas attentat i Casablanca, der kostede 41 mennesker livet i marts 2003, tvunget den islamiske opposition i defensiven.
10 år senere sidder det islamiske parti PJD, der organiserede massedemonstrationer mod en reform af familieretten i 2000, i regeringen sammen med to andre partier. Og PJD har netop fremsat et lovforslag, der sætter ægteskabsalderen for piger ned til 15 år, angiveligt for at forhindre dommerne i at give dispensation for ægteskab til endnu yngre piger. Forslaget er netop nu på vej igennem lovgivningsapparatet.
For kvindeorganisationerne er dette en offensiv mod moudawanaen. Men omvendt har Marokko inden for de seneste år oplevet en række initiativer, der styrker kvindernes status, herunder ikke mindst den nye forfatning fra 2011, som i sin paragraf 19 kræver perfekt ligestilling mellem mænd og kvinder. Dette krav er imidlertid ledsaget af en formulering om, at ligestillingen skal ske inden for rammerne af landets uforanderlige principper, en gummiparagraf, der kan benyttes til at bremse ethvert fremskridt for ligestilling.
Vi befinder os i en kritisk periode. Vi har oplevet betydelige fremskridt, både med moudawanaen og siden med vores eget arabiske forår og en ny forfatning, der blandt andet kræver perfekt ligestilling mellem mænd og kvinder. Men der er en stærk modstand mod reel ligestilling, både i retsvæsenet og på politisk niveau. Vi ved, der er en kamp i gang, som vil spidse til i de kommende måneder, siger Latifa Bouchoua fra Den Demokratiske Liga for Kvinders Rettigheder i hovedstaden, Rabat.
Hvis de uforanderlige principper er religionens forrang over politik, vil forfatningen blive genstand for en religiøs fortolkning. Vi står ved et vadested. Hvis vi vinder kampen, står vi på tærsklen til en meget lovende udvikling. Hvis vi taber, og islamisterne vinder, vil tilbageslaget blive frygteligt, advarer Soumia Boutkhil, der leder masteruddannelsen i køn, samfund og udvikling ved Mohammed den Første-universitetet i Oujda i det nordøstlige Marokko.
