Prøv avisen

Når folket skal føle for bistanden

Der bliver i fremtiden kamp på raslebøsser på landets gader og stræder. Blandt andet har Ibis og Care Danmark netop fået tilladelse til at gennemføre en stor landsindsamling i det tidlige efterår, og de stiller sig således op foran danskernes gadedør i en kø, der blandt andet også tæller Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors og Red Barnet. I værste fald frygter organisationerne, at markedet vil blive presset så meget, at danskerne løber skrigende bort. -- Foto: Scanpix.

UDVIKLINGSHJÆLP: Regeringens krav om bedre "folkelig forankring" og øget egenfinansiering presser de danske nødhjælps- og udviklingsorganisationer. De er utilfredse med dialogen med regeringen og forudser alvorlige konsekvenser for fremtidens arbejde i Danmark og i Den Tredje Verden

Siden sin tiltræden i 2001 har regeringen – med støtte fra Dansk Folkeparti – krævet bedre folkelig forankring med hensyn til den danske hjælp til udviklingslandene. Et krav som i efteråret betød et øget krav om egenfinansiering af de nødhjælps- og udviklingsorganisationer, der har rammeaftaler med Danida.

Regeringens argument for kravene er, at organisationerne skal have en øget økonomisk uafhængighed fra Danida.

– Disse private og folkelige organisationer skal ikke være underafdelinger af Danida eller små kopier af statsapparatet. De skal være et supplement til den officielle, danske udviklingsbistand, og skal derfor være meget mere uafhængige, så de står stærkere i løsningen af opgaverne. Og med uafhængighed mener jeg også økonomisk uafhængighed, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).

Hun mener, at en øget økonomisk uafhængighed samtidig vil skabe mere af den ønskede folkelige forankring.

– I det øjeblik organisationerne selv kan prioritere deres midler, må prioriteringerne nødvendigvis løbende blive afstemt med det folkelige bagland. Og det giver en bedre forankring, siger udviklingsministeren.

Organisationerne har ikke principielt noget imod en øget folkelig forandring, men de kritiserer dels beslutningsprocessen for at være dialogløs, og de mener desuden, at egenfinansierings-skruen er blevet strammet for meget og for hurtigt.

– Det har været som at deltage i en længdespringskonkurrence, der så pludselig er blevet lavet om til en højdespringskonkurrence, siger Vagn Berthelsen, generalsekretær i u-landsorganisationen Ibis, der som de andre organisationer er blevet stillet overfor et krav om at skulle stille med fem procent egenfinansiering i 2006 og 10 procent i 2007.

Først og fremmest kritiserer organisationerne forløbet omkring de skærpede krav. Og de anklager regeringen for manglende dialog og seriøsitet.

– Det er ikke seriøst og rimeligt med en måneds varsel at præsentere krav om fem procent egenfinansiering i 2006 og 10 procent i 2007, siger Vagn Berthelsen og henviser til, at kravene til egenfinansiering lige pludselig stod i finansloven uden foregående dialog med organisationerne.

– Det er mangel på respekt for det seriøse arbejde, som vi og andre gør. Vi har handlet i tillid til de andre aftaler, der er blevet truffet mellem os og regeringen. Og alligevel ændres det. Alligevel skærpes kravene, siger Berthelsen.

I Projektrådgivningen, der er en forening for danske nødhjælps- og udviklingsorganisationer, kritiseres regeringen for at sætte organisationernes virke til debat uden i virkeligheden at ville debattere med organisationerne.

– En debat om organisationernes virke er altid sund, men snakken kunne være taget, inden regeringens beslutning blev truffet. Den kom som et lyn fra en klar himmel – og blev truffet uden forudgående dialog. Vi debatterer med glæde, men der er stor forskel på, om det er et krav eller et udspil, vi præsenteres for. Krav som disse gør dialogen mere indædt, lyder det fra formanden Gunhild Skovmand.

Ulla Tørnæs mener på sin side ikke, at der er tale om mangel på dialog.

– Vi er i en løbende dialog med organisationerne, og jeg har fuld tillid til, at de kan overholde de aftaler, vi indgår, siger udviklingsministeren.

– Jeg ønsker at fastholde den indfasning, som er blevet vedtaget i Folketinget, tilføjer hun.

Ibis er en af de organisationer, der gerne vil øge andelen af egenfinansiering, hvis det vel at mærke sker på en anden måde end den, som regeringen og Dansk Folkeparti har fremført.

– Vi kan sagtens imødekomme de fem procent, og på sigt de 10 procent, men vores forslag er at gøre overgangen blødere. Hvad med at sige syv en halv procent i 2007?, lyder det fra Vagn Berthelsen.

Han har imidlertid ikke mødt velvilje for det forslag hos regeringen og dets parlamentariske flertal.

– Nu er vi blevet enige om de krav, og det er rimelige krav, som jeg er tilfreds med, siger Dansk Folkepartis udenrigspolitiske ordfører, Søren Espersen, og fortsætter:

– Jeg kan da godt se, at det må være træls for mange af organisationerne, at de selv skal ud og samle penge ind, men sådan synes jeg, vilkårene må være. Og der er jo ingen, der siger, at de organisationer, der eksisterer i dag, er de samme, der eksisterer om 10 år.

En af de organisationer, som er blevet hårdt ramt af de nye økonomiske krav, er Mellemfolkeligt Samvirke. Organisationen har blandt andet måttet lukke sit bibliotek, bladet Kontakt og internetspillet Global Island.

– Ulla Tørnæs vil gå over i den danske u-landshistorie, som den minister, der på kortest mulig tid har forrettet størst mulig skade, lyder det fra Christian Korsgaard, som tidligere var redaktør af Kontakt.

Ifølge Mellemfolkeligt Samvirke betyder det seneste finanslovsforlig, at sekretariatet i Borgergade i København til næste år vil være nede på 32 ansatte mod 80 i 2002.

– Lytter man til regeringen selv, er der jo ingen grænser for velviljen over for verdens fattigste. Retorik og kommunikation, det kan de i den regering. Men det er ikke altid, der er fuld overensstemmelse mellem de signaler, der sendes ud og den virkelighed, der hersker. For hvad er det egentlig, regeringen har gjort? spurgte organisationens formand, Søren Hougaard, på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i februar.

Helt overordnet set frygter organisationerne, at fokus i kølvandet på regeringens krav flyttes fra arbejdet i Den Tredje Verden til arbejdet i Danmark, fordi der skal bruges flere ressourcer på at hverve medlemmer og støttebidrag.

Det bliver med andre ord en kamp på raslebøsser på landets gader og stræder. Blandt andet har Ibis og Care Danmark netop fået tilladelse til at gennemføre en stor landsindsamling i det tidlige efterår, og de stiller sig således op foran danskernes gadedør i en kø, der blandt andet også tæller Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors og Red Barnet. I værste fald frygter organisationerne, at markedet vil blive presset så meget, at danskerne løber skrigende bort.

– Det er ærgerligt, at regeringen ønsker at bedømme os på, om vi er gode med raslebøsserne i Danmark i stedet for, om vi hjælper de fattige i Syd, sagde Søren Hougaard allerede i november, da finanslovsforliget blev præsenteret. Vagn Berthelsen fra Ibis tager tråden op:

– På Christiansborg er der blevet fokuseret meget på engagement og folkelig forankring, men for lidt på arbejdet i Den Tredje Verden. Folks engagement i u-landsbistanden er vigtigt, men det er frustrerende, at der er så ringe interesse for at diskutere dét, der kommer ud af det, siger han.

I et marked med mange indsamlingsaktører bliver det altid til en kamp på produktet, og hér frygter organisationerne, at det på sigt bliver nemmere at "sælge" nødhjælpsprojekter end langsigtede udviklingsprojekter.

– Derfor synes jeg, det er værd at overveje, om der ikke burde være forskellige krav til de forskellige organisationer, siger Gunhild Skovmand, formand for Projektrådgivningen

– Organisationernes indsatser er forskellige – og det samme er deres kampagner. Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet har store indsamlinger, hvor midlerne går til nødhjælp og til børn. Noget der er nemt at sælge. Andre har udviklingsprojekter, som er sværere at sælge, siger hun.

Ibis-formand John Nordbo var endnu mere skarp i sin udmelding, da han i november kommenterede finansloven:

– Man bliver kun en stor indsamlingsorganisation, hvis man samler ind til nødhjælp. Finansloven tvinger derfor organisationerne til en omlægning fra langsigtet udviklingsbistand til nødhjælpsarbejde, og der gives færre penge til egentlig fattigdomsbekæmpelse, som gør fattige mennesker i stand til at forbedre deres levevilkår, sagde Nordbo.

I næste weekend, den 18. og 19. marts, mødes de danske nødhjælps- og udviklingsorganisationer til et stort træf i Vejle, hvor de officielt skal diskutere den såkaldte "civilsamfundsstrategi", som både af Danida og udviklingsministeren ses som dét område, hvor de folkelige nødhjælps- og udviklingsorganisationer for alvor kommer til deres ret – af den grund, at det forbedrer organisationernes mulighed for at samarbejde i andre sammenhænge end en statslig organisation som Danida. Den danske civilsamfundsstrategi er blevet til i en tæt dialog mellem Danida, de forskellige regeringer og de danske organisationer. Og det er den form for dialog, som organisationernes formænd og generalsekretærer drømmer sig tilbage til.

Simon Ankjærgaard er freelancejournalist

udland@kristeligt-dagblad.dk

En af de nyere metoder til at samle ind på er DM i indsamling, der foregik sidste år. Her ses Sukuma Dansegruppe, der på farverig vis var med til at samle ind. -- Foto: Scanpix.