Prøv avisen

Når kønnet koster livet

Jorge Velásques fortæller om datteren Claudina Isabel Velásques' liv. Den 19-årige jurastuderende blev skudt af ukendte gerningsmænd. Mordet er -- som 2197 ud af 2200 mord på kvinder i Guatemala mellem 2001 og 2005 -- fortsat uopklaret. Det har nu fået menneskerettighedsorganisationen Amnesty International til at sætte fokus på problemet blandt andet ved hjælp af pjecer og plakater. -- Foto: Anni Lyngskær.
Det kan være farligt at gå på gaden i Guatemala, der er det land i Latinamerika, der har flest mord pr. indbygger. Et af buddene på hvorfor er, at Guatemalas ekstremt voldelige historie spiller en stor rolle. I 1996 sluttede 36 års borgerkrig, hvor over 200.000 blev dræbt. -- Foto: Scanpix.

Billedet af en storsmilende Claudina Isabel Velásques fylder storskærmen. Ved siden af står hendes far og fortæller om hendes liv.

-- Jeg ville helst ikke være her. Det er en sørgelig historie, jeg skal fortælle i aften, men det er nødvendigt for at få retfærdighed i mit land, siger han.

19-årige Claudina var jurastuderende, da hun den 13. august 2005 blev skudt i hovedet og dræbt på stedet af en endnu ukendt gerningsmand. Retfærdighed var et nøgleord for hende, fortæller hendes far.

Jorge Velásques står på talerstolen i Amnesty Internationals hovedkontor i London. Han er rejst fra Guatemala til England for at deltage i "Speakers Tour." En række begivenheder, der i den kommende tid skal gøre omverdenen opmærksom på de grufulde mord, to kvinder i Guatemala hver dag bliver ofre for.

Der bliver slået cirka otte gange så mange mænd ihjel som kvinder, men kvinderne bliver slået ihjel, fordi de er kvinder. Derfor bruger menneskerettighedsforkæmpere ordet "femicide" (en sammentrækning af de to latinske ord homicide, der betyder at tage livet af et andet menneske, og femina, der betyder kvinde) til at beskrive de ekstremt voldelige mord. Det er ikke usædvanligt, at kvinderne er blevet voldtaget og lemlæstede, inden de er blevet myrdet.

Pårørende kan igen og igen fortælle om piger og unge kvinder, der er blevet slået ihjel på vej til købmanden, under en gåtur med børnene eller på vej hjem fra skole. Ingen ved, hvorfor kvinderne bliver slået ihjel, eller hvem der begår disse frygtelige forbrydelser, fordi mordene ikke bliver efterforsket. Der findes heller ikke en database, der kan sammenligne mistænktes fingeraftryk eller dna.

Amnesty International og de pårørende kan kun gætte på, hvorfor Guatemala er det land i Latinamerika med flest mord pr. indbygger. Et af budene er, at Guatemalas ekstremt voldelige historie spiller en stor rolle. I 1996 sluttede 36 års borgerkrig, hvor over 200.000 blev dræbt.

-- Det er svært at bevise, men de mord, vi ser i dag, kan være en følge af krigen, hvor soldater rutinemæssigt voldtog og slog kvinder ihjel. Det er en voldelig kultur, forklarer Sebastian Elgueta, der er Guatemala-researcher for Amnesty International.

Også menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch er bekymrede for den voksende mordrate i Guatemala. I Human Rights Watch' Verdens Rapport 2007 skriver organisation blandt andet i kapitlet om Guatemala:

-- Lovløshed er et kronisk problem i Guatemala. Den guatemalanske ombudsmand for menneskerettigheder skønner, at der kun bliver foretaget anholdelser i tre procent af sagerne om mord på kvinder og piger.

Claudina Isabel Velásques var taget i byen med nogle nye venner den nat, hun blev dræbt. Jorge Velásques og hans kone var som altid bekymret, når deres datter gik ud. Klokken 23.15 talte de med hende sidste gang. Hun fortalte, at hun var på vej hjem og var i nærheden af familiens hus.

Men Claudina kom ikke hjem. Om natten begyndte familien og nogle venner at lede efter hende. De tog også på politistationen, men politiet ville ikke indlede en eftersøgning allerede.

-- Klokken 11 den næste dag identificerede jeg Claudinas lig, fortæller Jorge Velásques.

Fra datterens dødsdag ændrede Jorge Velásques' liv sig. Fra at arbejde som statsautoriseret revisor dedikerede han sit liv til at kæmpe for retfærdighed for Claudina og for de tusinder af kvinder, der også var blevet ofre for meningsløs vold og mord i Guatemala.

-- Om jeg risikerer mit liv? Ja. Om jeg er ligeglad? Ja. Jeg vil give mit liv 1000 gange for at kæmpe for denne sag. Jeg vil kæmpe for, at alle morderne bliver fundet og retsforfulgt. Jeg vil kæmpe for alle disse kvinder, der ikke længere kan tale for sig selv, siger han.

Over halvandet år efter mordet på Claudina er der endnu ikke blevet anholdt nogen. Men Jorge Velásques giver ikke op, selvom sagen konstant bliver flyttet fra det ene skrivebord til det andet.

Ud over at tale til forsamlinger i London, Belfast og Edinburgh bruger Jorge Velásques også tiden i London på at mødes med medlemmer af det engelske parlament og repræsentanter fra frivillige folkelige organisationer, ngo'er.

-- Møderne med politikerne skal gøre de engelske politikere opmærksomme på situationen og opfordre dem til at lægge pres på myndighederne i Guatemala, fortæller Eulette Eward, der er pressekoordinator i Amnesty International, London.

Jorge Velásques har også haft møder med engelske ngo'er for at styrke hans viden og give ham noget at tage med hjem til Guatemala.

-- Vi vil gerne styrke ham i kampen mod passive politifolk og politikere ved at give ham viden og erfaringer fra ngo'er, der arbejder med det samme emne, forklarer hun.

Der er stilhed i salen, mens Jorge Velásques fortæller sin historie. Efter sin indledning begynder han at græde. Tårerne triller ned ad kinderne på den 50-årige mand og fader til den nu afdøde pige. Han holder en kort pause, inden han fortsætter med at fortælle om Claudina.

Et kig rundt i salen vidner om, at også de cirka 100 tilhørere er dybt berørte, og flere sidder med tårer i øjenkrogene.

Til november skal der være valg i Guatemala, men indtil videre har ingen af præsidentkandidaterne nævnt noget om de mange mord på kvinder i deres kampagner.

-- Politikerne er ligeglade. De gør ikke noget for at standse mordene. Det er ligesom at signalere, at det er okay at slå kvinder ihjel, du bliver alligevel ikke straffet for det, siger Jorge Velásques.

Han har nu alligevel tænkt sig at gøre brug af sin stemmeret.

-- Men jeg stemmer blankt. Jeg stoler ikke på nogen af politikerne. De vil ikke beskytte det guatemalanske folk, siger han.

Claudina Isabel Velásques er bare en af flere end 2000 kvinder, der er blevet myrdet i Guatemala de seneste seks år. I 2005 blev 665 kvinder slået ihjel, og i de første fem måneder af 2006 blev 299 kvinder dræbt. Tal, der er firedoblet siden 2001.

Det får nu Amnesty International og flere andre menneskerettighedsorganisationer til at slå alarm. Sidste år udgav de en opfølgning på rapporten "No Protection, No Justice: Killings of Women in Guatemala" (Ingen beskyttelse, ingen retfærdighed: Drab på kvinder i Guatemala), der sætter fokus på den lovløshed, der hersker i landet.

Titlen refererer til den manglende efterforskning af alle mordene. Hverken mordet på Claudina eller mordene på de 664 andre kvinder i 2005 er blevet opklaret. Og kun i tre ud af de i alt 2200 mord på kvinder, der mellem 2001 og 2005 er blevet begået, har en retssag fundet sted.

Ud over at kæmpe for retsforfølgelse af morderne kæmper Amnesty International også for, at kvinderne ikke bliver udråbt til selvforskyldte i forbrydelserne.

I rapporten fortæller pårørende historier om politimænd og dommere, der bruger længden på en kvindes nederdel som forklaring på et mord, men længden på en nederdel har absolut intet med det at gøre. Det handler om krænkelser af menneskerettigheder, lyder det fra Amnesty International.

Jorge Velásques oplevede også, at politiet hentydede, at Claudina selv var skyld i sin skæbne, fordi hun var iført sandaler og havde en navlepiercing. For politiet var mordet på Claudina blot endnu et i rækken. De beholdt ikke hendes tøj, som ellers kunne have været vigtigt bevismateriale.

Alligevel har Jorge Velásques' stædighed langt om længe båret enkelte små frugter. Fem mistænktes blod er blevet sendt til Spanien for, at der kan blive foretaget dna-analyser, og selvom det er et positivt skridt, går det meget langsomt fremad, og vigtigt bevismateriale mangler.

Indtil videre er ingen blevet anholdt i sagen, og mulige vidner er heller ikke blevet afhørt.

udland@kristeligt-dagblad.dk