At få en datter er som at vande blomsterne i naboens have.
Sådan lyder et tamilsk ordsprog, og ifølge en rapport fra FNs Befolkningsfond er det også holdningen i flere asiatiske lande, hvor drenge er mere værdsat end piger. Familier aborterer pigefostre i stigende grad, og konsekvensen er, at samfundene får et overtal af drenge og mænd. I de områder i Asien, hvor problemet er størst, bliver der født helt op til 130 drenge pr. 100 fødte piger.
I Kina og Indien har der længe været undertal af piger og kvinder, men rapporten viser, at samme udvikling er på vej i Nepal og Vietnam, og det vil skabe problemer på langt sigt.
I Kina og Indien køber man kvinder fra andre lande, og det vil man muligvis også begynde på i Nepal og Vietnam. Det vil betyde en endnu mere udbredt diskriminering og gøre det endnu sværere for kvinderne, siger Tine Gammeltoft, der er ph.d. og lektor på Institut for Antropologi på Københavns Universitet.
Men selvom der bliver importeret kvinder fra andre lande, vil især fattige mænd have svært ved at finde en hustru, og det kan resultere i uroligheder i samfundet, påpeger den franske demograf, Christophe Guilmoto, der står bag FN-rapporten.
Ifølge seniorforsker Cecilia Milwertz fra NIAS, Nordisk Institut for Asienstudier ved Københavns Universitet, vil den øgede efterspørgsel på kvinder til ægteskab dog ikke øge kvindernes sociale status og værdi.
De skæve kønsrater sender et klart budskab til samfundet om, at piger og kvinder betragtes som mindre værd end drenge og mænd. Og i og med at der bliver mangel på kvinder, skabes der et marked for køb og salg med øget risiko for kidnapning og salg til tvungen prostitution eller ægteskab, siger hun.
Desuden risikerer kvinder, der ikke føder drenge, at få bank eller blive forladt af deres mænd.
Vigtigheden af at få drengebørn skyldes primært, at det kun er drenge, der kan videreføre slægten, og det har betydning for livet både før og efter døden.
Pigerne forlader deres egen familie til fordel for ægtemandens og skal ofte betale en brudepris oveni, hvorimod drengene bliver i familien og kan tage sig af forældrene i alderdommen. Derudover er det også primært drenge og mænd, der kan varetage den vigtige forfaderdyrkelse, som sikrer et godt liv efter døden.
Kombinationen af et stort ønske om at få drengebørn og de asiatiske landes restriktive befolkningspolitikker, der tillader sene aborter, gør det vanskeligt at sætte ind over for fravælgelsen af piger. Mere avanceret teknologi til at fosterdiagnosticere er også afgørende for den stigende overvægt af drenge, mener Tine Gammeltoft.
I Vietnam har spædbarnsdrab ikke været praktiseret, som det har været i Kina og Indien, men med den nye teknologi, hvor man kan kønsbestemme fostre, er det nu blevet muligt at abortere pigefostrene, og det har gjort det mere legitimt at skaffe sig af med pigerne, siger hun.
For at ændre situationen vil det, ifølge Cecilia Milwertz, kræve politisk vilje til at gøre noget ved de grundlæggende strukturelle forhold, som opretholder uligheden mellem mænd og kvinder. Det gælder både kulturelle forhold, hvor sønnen opfattes som den eneste, der kan føre slægten videre, og økonomiske forhold, hvor fattigdom tilskynder forældre til at vælge sønner frem for døtre.
Slægtskabsstrukturerne er imidlertid svære at ændre, påpeger Tine Gammeltoft.
I flere asiatiske lande er der for eksempel lavet lovgivning om, at piger også skal arve, men loven mangler at blive ført ud i livet. Regeringerne er bange for, at befolkningen ikke vil følge lovene, siger hun.
Cecilia Milwertz er heller ikke optimistisk, når det gælder de asiatiske kvinders fremtidsudsigter.
Der er tale om en drastisk form for kønsdiskrimination, og spørgsmålet er, om det er etisk og moralsk acceptabelt for de implicerede lande, uanset hvilke økonomiske eller politiske konsekvenser det måtte have, siger hun og fortsætter:
Måske vil både de implicerede lande og vi i vores del af verden først reagere, når der bliver mangel på arbejdskraft til at opretholde den økonomiske vækst i Asien og leveringen af ekstremt billige varer til vores del af verden, siger hun.