Sulten kaster sit net over næste generation

Tørkekatastrofen i det sydlige Etiopien har vidtrækkende konsekvenser for børnene. Deres hjerner udvikler sig ikke normalt, og familierne har ikke råd til at sende dem i skole

Loko Turist foran sin skole i Borbur, hvor hun skal i 3. klasse efter sommerferien. –
Loko Turist foran sin skole i Borbur, hvor hun skal i 3. klasse efter sommerferien. –. Foto: Binimya Mengesha.

De har nået at lære deres ABC. Mamoo Beidu på syv år og Gano Guyo på otte år begyndte i 1. klasse sidste år og remser ivrigt alfabetet op, når de skal fortælle om deres skole. Hvor meget mere pigerne får lært, afhænger af, hvordan familien kommer gennem den tørke, der nu på 17. måned plager det sydlige Etiopien. I værste fald kommer de til at slutte sig til den halvdel af den voksne befolkning, som ikke kan læse og skrive. Foreløbig er planerne om at fortsætte i 2. klasse, når skolen begynder igen til september, forduftet sammen med den regn, der aldrig kom.

LÆS OGSÅ: Først dør kvæget

Undervisningen er ganske vist gratis, men hvordan skal vi kunne betale for øvehæfter og blyanter? Vi har ikke engang penge til mad. Jeg ved, at det er vigtigt, at børnene kommer i skole, men de er nødt til at blive hjemme, siger Mamoos mor.

Historien gentager sig overalt i tørkeområdet. Forældrene har ikke råd til at lade deres børn fortsætte i skolerne på et tidspunkt, hvor de dårligt nok ved, om de overlever sulten. Samtidig har mange af dem også brug for børnenes arbejdskraft, fordi den daglige anstrengelse for at skrabe mad, vand og brænde sammen lægger beslag på alle hænder. Intet er inden for rækkevidde. Der skal bruges uendelige mængder af tid og vandres mange kilometer for at opspore mad, måske lidt arbejde, i bedste fald foder til dyrene og vand.

Frafaldet er meget højt i skolerne. Det er dybt bekymrende, fordi det sætter alting i stå for børnene, siger Obboo Tadassa, administrator for 150.000 indbyggere i den ene af de to zoner under Moyale-distriktet på grænsen til Kenya.

Den manglendeskolegang er også bekymrende for hele det etiopiske samfund. Man ved, at en pige, der har gået fem år i skole, får halvt så mange børn som dem uden skolegang og at børnene kommer på et senere tidspunkt, hvor familien har bedre råd til at give dem en god opvækst. I Etiopien vil det typisk betyde, at antallet af børn falder fra seks til tre, og at der er råd til at sende dem alle i skole.

I et land med en galopperende befolkningstilvækst inden for de sidste 12 år er befolkningen vokset med 20 millioner mennesker, så den nu er oppe på 80 millioner indbyggere kan det derfor få helt afgørende konsekvenser, hvis børnene ikke får en uddannelse. Fortsætter befolkningen med at stige i samme tempo, skaber det et kolossalt øget pres på landets ressourcer, som blot gør det endnu vanskeligere at bekæmpefattigdommenogforhindrenyesultkatastrofer.

Etiopien sidder på en tidsindstillet bombe. Vi er nødt til at få stabiliseret befolkningstallet, siger ph.d. Eyasu Mekonnen, landerepræsentant og leder af Folkekirkens Nødhjælps kontor i Etiopien.

Allerede inden børnene når skolealderen, risikerer de at være mærket af sulten. Uden mad udvikler deres hjerner sig ikke, som de skal. Undersøgelser fra Verdensfødevareprogrammet, WFP, viser, at børn under fem år, som ikke får den næring, de skal have med tilstrækkelige vitaminer, mineraler og sporstoffer udvikler 15-20 procent mindre intelligens. I al sin barske enkelhed betyder det, at de små børn, som i øjeblikket sulter i Etiopien, bliver dummere, end de burde være. For et udviklingsland, hvor som nævnt halvdelen af den voksne befolkning i forvejen er analfabeter, er det ikke noget lykkeligt perspektiv.

Derfor er det også en fast standard for nødhjælpsrationer, at de indeholder særlige næringspulvere til de små børn. Det gælder blandt andet for den hjælp, som Folkekirkens Nødhjælp uddeler i Etiopien.

Problemet er det kæmpemæssige gab, som eksisterer mellem alle dem, der trænger, og det antal, der i øjeblikket bliver hjulpet. Ifølge regeringens officielle tal har Etiopien omkring 4,6 millioner sultende, men lokale tal og oplysninger tyder på, at omfanget er langt større. Mange steder skønner de lokale myndigheder, at der er tale om dobbelt og tredobbelt så mange sultende mennesker som i foråret. Hvis det er et generelt billede i tørkeområdet, indebærer det, at op mod 10 millioner mennesker mangler mad.

En enkelt af dem, der foreløbig har det nogenlunde godt, er Loko Turist. Hendes held er, at hun bor i en mindre markedsby, Borbur, hvor nøden som det almindeligvis er tilfældet for byområderne endnu ikke er så graverende som på landet.

Efter sommerferien begynder Loko i skolen igen. Tredje klasse.