Prøv avisen

Svært at straffe politikere for uklog politik

Sydafrikas tidligere præsident Thabo Mbeki kræves nu retsforfulgt for den sydafrikanske aidspolitik under hans lederskab. - Foto: Arkivfoto

Der behøver ikke at være tale om militære angreb mod en civilbefolkning, for at man kan tale om forbrydelser mod menneskeheden. Men i praksis er det svært at forestille sig, at Den Internationale Straffedomstol vil tage en sag op mod Sydafrikas tidligere præsident Thabo Mbeki for fejlagtig og dødelig aidspolitik

Det sikreste er at satse på vælgernes dom over deres politikere. Det er derimod meget vanskeligt at få politikere dømt ved en domstol for at føre uklog, måske livsfarlig politik.

- Hovedproblemet er, hvordan man får strikket en lovgivning sammen, som er tilstrækkelig grundig til, at den yder politikerne den nødvendige retssikkerhed. Det er meget svært at forestille sig, hvordan man på forhånd skal kunne definere, hvornår politiske beslutninger går fra at være ukloge til direkte strafbare, siger Jesper Ryberg, professor i etik og retsfilosofi ved Roskilde Universitetscenter.

Den Internationale Straffedomstol giver teoretisk set hjemmel til at retsforfølge politikere, som i kraft af deres politiske beslutninger kan være årsag til omfattende og systematiske drab på civile, også selvom der ikke er tale om militære, fysiske angreb. I den forstand er der ikke nødvendigvis noget til hinder for, at domstolen vurderer, om den tidligere sydafrikanske præsident, Thabo Mbeki, bør straffes for sin aidspolitik, som ifølge hans kritikere har karakter af folkedrab, mener Jesper Ryberg.

- Det er selvfølgelig et teknisk-juridisk spørgsmål, hvor bevidst aidspolitikken har været fra Mbekis side. Normalt vil man kræve, at der skal være handlet med forsæt – at der skal være tale om et bevidst ønske om skade. Men der er ingen tvivl om, at der har været tale om omfattende dødsfald, siger han.

Når domstolen dog alligevel næppe vil tage sagen om Mbeki op, hænger det sammen med, at den er nødt til at prioritere sine sager. I den sammenhæng står Mbekis aidspolitik ikke øverst på listen.

Erik André Andersen, analytiker ved Det Danske Institut for Menneskerettigheder, kan sagtens forstå, at befolkninger undertiden kan have behov for at stille politikere til ansvar for deres uansvarlighed, men peger på, at det i praksis hurtigt bliver som i et hængedynd at vurdere, hvor bevidste politikerne har været om virkningerne.

- Normalt vil man sige, at man skal lave en aktiv handling for at påføre folk skade eller undlade at hjælpe, før det er strafbart. I Mbekis tilfælde er der ikke tale om, at han direkte har påført folk sygdommen. Det er ikke ham, der har smittet dem, siger Erik André Andersen.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk