Teenagepiger begår selvmord efter chikane

I Bangladesh har over 100 millioner en mobiltelefon, men den moderne teknologi har en skyggeside. Teenagepiger dropper ud af skolen og begår selvmord, fordi de bliver udsat for sexchikane på mobilen. Selvom pigerne er uden skyld i chikanen, er sex så tabubelagt, at de ofte ender i dyb desperation

18-årige Rabeya fra Bangladesh (med ryggen til på fotoet) vil kun have sit fornavn i avisen og ikke fotograferes, så hun kan genkendes, fordi hendes forældre ikke ved, at hun har været offer for sex-chikane på mobiltelefonen. –
18-årige Rabeya fra Bangladesh (med ryggen til på fotoet) vil kun have sit fornavn i avisen og ikke fotograferes, så hun kan genkendes, fordi hendes forældre ikke ved, at hun har været offer for sex-chikane på mobiltelefonen. –. Foto: Rikke Dyrberg.

Fingrene med de hennafarvede negle drejer den blomsterformede ring på hendes venstre hånd rundt og rundt. Blikket er slået ned. Under den turkisblå kjole en salwar kameez banker et knust pigehjerte.

Det er så smertefuldt, at jeg godt kan forstå, at nogle piger slår sig selv ihjel, siger Rabeya på 18 år.

Hun vil kun have sit fornavn i avisen, fordi hendes forældre ikke ved, at hun har været offer for sexchikane eller Eva-drillerier Eve teasing, som det kaldes lokalt på mobilen.

Drillerierne er langt mere alvorlige, end navnet antyder, men i et land, hvor 8 ud af 10 lever efter Koranen, er sexchikane ikke noget, der tales åbent om.

LÆS OGSÅ: Globale tøjfirmaer tager ansvar i Bangladesh

Chikanen rækker fra seksuelle tilnærmelser i sms- eller mms-form til fuldbyrdede voldtægter. Selvom unge kvinder i Bangladesh har fået mere viden, er de religiøse og kulturelle normer stadig så stærke, at mange kvinder manipuleres ind i en relation med krænkeren. Det kvindesyn, der gennemsyrer samfundet, forhindrer kvinderne i at sige fra.

Siden 2010 har mindst 94 bangladeshiske kvinder begået selvmord efter at have været udsat for sexchikane på mobiltelefonen. Det viser en optælling, som den lokale menneskerettighedsorganisation Ain o Salish Kendra har lavet. Optællingen er baseret på blandt andet politirapporter.

Situationen er skræmmende. De mange selvmord er en alarmerende tendens. Hvis situationen ikke kommer under kontrol, kan vi kvinder ikke længere leve i samfundet med værdighed, siger leder af Ain o Salish Kendra, jurist Sultana Kamal, der hjælper ofre for Eva-drillerier med blandt andet gratis retshjælp.

Mobiltelefonen er med til at drive udviklingen fremad i fattige lande som Bangladesh. Tal fra i år viser, at der er over 100 millioner aktive brugere i landet, der har en befolkning på cirka 150 millioner. Selv i de mest isolerede landsbyer har flere familier en billig mobiltelefon made in China.

Flere hjælpeorganisationer bruger mobiltelefonen til at nå så mange mennesker som muligt. For eksempel bruger organisationen MAMA (Mobile Alliance for Maternal Action, red.) mobilen til at rådgive gravide og nybagte mødre om mor-barn-sundhed. Mødrene modtager smser og indtalte beskeder, der hjælper dem før og efter fødslen.

Det er din læge, der taler. Du har brug for rigeligt med jern, så din baby kan vokse sig stor og stærk. Hvis du får nok jern, vil det være med til at mindske dit blodtab under fødslen, lyder en af beskederne.

Men den moderne teknologi har også en skyggeside.

Tidligere risikerede unge kvinder at blive chikaneret med sexistiske tilråb, når de var på vej hjem fra skole. Hjemme var de i sikkerhed, men det har mobiltelefonen været med til at ændre. En mand, der har til hensigt at forføre en teenagepige, kan nu nå helt ind i hendes soveværelse med hede smser.

Ifølge den lokale udviklingsorganisation Supoth, der i over 20 år har arbejdet for at styrke kvinders rettigheder, og som modtager økonomisk støtte fra Danida via den folkekirkelige organisation Danmission, er Eva-drillerierne meget skadelige.

Mænd manipulerer piger som Rabeya til at mødes med dem. Ofte ender stævnemødet med, at pigen bliver forulempet og i værste fald voldtaget. At blive krænket på den måde er så skamfuldt her i Bangladesh, at pigen risikerer at blive udstødt af lokalsamfundet, forklarer Anne Biswas Stayce, der underviser teenagere i Supoths selvhjælpsgrupper for at forebygge krænkelserne.

I grupperne lærer både piger og drenge at respektere kvinders rettigheder.

Ligestilling er en luksus, som kun få bangladeshiske kvinder har. Reaktionen fra naboer og politi vil typisk være, at et voldtægtsoffer selv er skyld i voldtægten. Faktisk ligger det også i fænomenets navn, Eva-drillerier, at det er kvinden, der er forførersken, ligesom Eva var det i Bibelen.

Ifølge Helena Brønserud Christensen, der er fagkonsulent for fattigdomsbekæmpelse i Danmission, har indsatsen mod drillerierne båret frugt, selvom der endnu er lang vej. For eksempel er gennemsnitsalderen blandt brudene steget i det område, hvor organisationens lokale partner arbejder. Midlet er mod og selvværd.

En af de vigtigste ressourcer, vi kan give de unge kvinder, er viden. Når de forstår, at de også har værd og rettigheder, får de modet til at sige både fra og til. Det, at kvinderne tager del i beslutningsprocesser og bliver mindre afhængige af mændene, er med til at gøre hele samfundet stærkere, siger hun.

De mange selvmord har fået undervisningsministeren i Bangladesh til at kalde Eva-drillerierne for en ond cirkel. Ofte skammer ofrene sig så meget over sexchikanen, at de isolerer sig derhjemme og dropper ud af skolen. Et stort problem for et land, hvor 4 ud af 10 er analfabeter.

Flere af dem, der er blevet drillet, bryder sig ikke om at gå i skole. I andre tilfælde tillader deres værger dem ikke at gå i skole, fordi de er bekymrede for deres sikkerhed og ære. Derfor er frafaldet af kvindelige studerende i mange skoler stigende, har undervisningsminister Nurul Islam Nahid tidligere sagt til BBC.

Ud over selvmord og frafald i skolerne har Eva-drillerierne en tredje alvorlig konsekvens.

Det får forældre til at presse deres mindreårige døtre ind i tidlige ægteskaber, så de slipper for Eva-drillerierne, har ministeren sagt.

For Rabeya begyndte sexchikanen som en uskyldig flirt.

En tilfældig dag blev hun ringet op af en fremmed mand. Han fortalte, at han levede langt væk, men at han gerne ville lære hende at kende i telefonen. Rabeya havde ikke haft en kæreste før.

Hun lagde røret på, men manden blev ved med at kontakte hende. Til sidst gav hun efter. Efterhånden talte eller smsede de to sammen dagligt, selvom hun vidste, at det var forkert at have en relation til en mand uden forældrenes tilladelse.

Hej Rabeya. Hvad har du på lige nu? En sari? Eller en salwar kameez?, skrev han for eksempel i en sms.

De to mødtes en enkelt gang i skjul. Manden befamlede Rabeya mod hendes vilje, men linjen mellem dem forblev varm. Han havde lovet, at han ville giftes med hende.

I september ringede manden til Rabeyas mobil for sidste gang. Denne gang var der ingen kysselyde eller kærlige ord i den anden ende. Manden fortalte hende, at han ikke ville se hende igen.

Rabeya græder, da hun gengiver ordene.

Teenagepigen er sammenlignet med andre ofre for Eva-drillerier sluppet billigt. Ingen i landsbyen har opdaget, at hun er blevet befamlet, så hun er ikke brændemærket. Hun går stadigvæk i skole og er kun dumpet i et fag på grund af hjerteknuseren.

Nu kan ingen snyde mig igen. Nu ved jeg, at mange drenge kun vil have pigers krop. Men noget inden i mig er gået i stykker, og jeg er bange for, at jeg aldrig bliver hel igen, siger Rabeya.