Depression: Hvem rammes, symptomer og behandling

Man ved, at genetik spiller en rolle i forhold til depressioner. Men det er altid ydre omstændigheder, som for eksempel stress eller skilsmisse, der udløser depression. Her kan du læse mere om symptomer og behandling for depression og blive klogere på, hvorfor så mange af os rammes

Forud for cirka halvdelen af alle depressioner har der været en længerevarende periode med stress – og for hver gang man får en depression, skal der mindre og mindre stress til at udløse en ny.
Forud for cirka halvdelen af alle depressioner har der været en længerevarende periode med stress – og for hver gang man får en depression, skal der mindre og mindre stress til at udløse en ny. Foto: Scanpix Ritzau/Iris.

Depression er ikke nogen sjælden sygdom. Tværtimod. Man antager, at hver femte dansker på et eller andet tidspunkt i deres liv bliver ramt af en svær depression. Herunder kan du læse om, hvad en depression er, og hvordan man behandler den.

Hvorfor rammes man af depression?

Forud for cirka halvdelen af alle depressioner har der været en længerevarende periode med stress – og for hver gang man får en depression, skal der mindre og mindre stress til at udløse en ny.

Den stress, der går forud for en depression, er individuel. Det kan være stress forårsaget af at have et sygt familiemedlem, af at ligge i skilsmisse, af at være presset på arbejdspladsen, være arbejdsløs og meget andet. Depression udløses altså primært af udefrakommende faktorer, som også kan ligge tilbage i tiden. Som hvis man for eksempel har været udsat for svære belastninger i sin barndom.

Det er vigtigt at slå fast, at en depression IKKE bare skyldes en kemisk ubalance i hjernen, som man ellers antog det i en årrække. Derimod medfører for eksempel stress kemiske og fysiske ændringer i hjernen, som gør, at man nemmere og nemmere udvikler en ny depression.

Hvem rammes af en depression?

Man ved, at genetik spiller en rolle i forhold til depressioner. Det gælder for cirka 40 procent af alle med en depression, at de er genetisk belastede. Man kan godt være arveligt belastet uden at ende med at udvikle en depression. Det er som sagt ydre omstændigheder, der gør, at depressionen udløses.

Kvinder rammes dobbelt så ofte som mænd af en depression. Det kan skyldes forskellige faktorer, som at de er mere sensible over for stress, og at mænds tegn på depression gør det sværere at stille diagnosen. Når det drejer sig om svære depressioner, rammes mænd og kvinder dog i lige høj grad.

Hvad er symptomer og tegn på en depression?

  • Energiforladthed og træthed
  • Søvnforstyrrelser
  • Manglende appetit
  • Følelsesforladt
  • Destruktive tanker
  • Mindreværd

Når man taler om depressioner, inddeler man dem i henholdsvis lette, moderate og svære depressioner. Symptomernes karakter vil naturligvis afspejle, hvor hårdt ramt af depression man er.

Noget af det, der er kendetegnende for en depression, er en kraftig energiforladthed og træthed. Man kan føle det umuligt at stå ud af sengen, når det er værst, og det kan være svært at passe sit arbejde og tage sig af sin familie, når man er svært deprimeret.

På trods af trætheden er det typisk for deprimerede, at de får søvnforstyrrelser – man kan ligge i mange timer uden at kunne falde i søvn eller vågne midt om natten og have svært ved at sove igen. Ligeledes påvirker en depression appetitten, så man helt kan miste lysten til at spise. Tillige kan man under en depression have fornemmelsen af, at der er lagt låg på alle ens følelser, så man ikke kan mærke noget. Det er for eksempel ikke unormalt ikke at kunne mærke de varme følelser, man normalt har over for sine børn eller sin ægtefælle.

En depression er også kendetegnet ved, at man har destruktive tanker, der ofte kan handle om, at man ikke er god nok, at ingen har brug for en, og at man gør alting forkert. Ved svære depressioner kan man få tanker om, at man ikke fortjener eller har lyst til at leve, og selvmordsrisikoen er øget, når man er deprimeret. 10 til 15 procent af dem, der er ramt af en depression, er i risiko for at tage deres eget liv, hvis ikke de får behandling.

Hvor længe varer en depression?

Det er individuelt, hvor længe en depression varer. Men jo længere tid der går, inden man kommer i behandling – psykoterapeutisk eller medicinsk – jo større er risikoen for, at depressionen bliver kronisk og aldrig går over.

Omkring 20 procent af de deprimerede på verdensplan bliver kronisk deprimerede. Det vil sige, at hverken psykoterapi eller medicin virker. Derfor arbejdes der hele tiden med at udvikle nye teknikker, der kan hjælpe de hårdest ramte. Blandt andet eksperimenteres der i disse år med såkaldt magnetterapi, men der foreligger endnu ingen endelige beviser på, at dette skulle have en god effekt.

Hvilken behandling hjælper, når man har en depression?

Ved lette til moderate depressioner er samtaleterapi den bedste behandling. Her kan man arbejde med sine tanker, få brudt negative tankemønstre og ad den vej få det bedre.

Ved svære depressioner er samtaleterapi også vigtigt. Men det kan være nødvendigt at starte op på antidepressiv medicin samtidig, idet man kan være så forpint, at der er behov for medicinsk hjælp til at lette på de tungeste, depressive symptomer.

I de tilfælde, hvor hverken medicin eller samtaleterapi hjælper på depressionen, kan man give ECT – Electroconvulsivetreatment – som er det, der i gamle dage kaldtes elektrochok. Herved fremkaldes et krampeanfald via svag, elektrisk strøm, hvilket påvirker signalstoffer i hjernen på en måde, så depressionssymptomerne mindskes.

Vinterdepression - symptomer

  • Øget søvntrang
  • Energiforladt
  • Trang til søde sager

Vinterdepressioner er kendetegnet ved at være årstidsbestemte. De starter som regel i det tidlige efterår, hvor perioderne med dagslys bliver kortere og slutter engang hen i april, når dagene bliver længere og lysere. Ud over lyset mener man også, at temperaturen spiller en rolle i forhold til vinterdepressioner.

I modsætning til almindelige depressioner får man en øget søvntrang, når man lider af en vinterdepression, mens man i lighed med almindelige depressioner også bliver energiforladt og har svært ved at foretage sig noget aktivt.

Ved vinterdepressioner falder appetitten ikke på samme vis som ved almindelige depressioner. Derimod får man ofte en øget trang til søde sager.

Vinterdepressioner kan behandles med lys. Det bedste er at få minimum en halv times dagslys hver dag og gerne om formiddagen, hvor lyset udenfor er ”blåt”. En anden mulighed er lysterapi fra en lysterapilampe. Sørger man for at få en halv times behandling foran lampen hver dag i vinterhalvåret, vil de fleste kunne få bugt med vinterdepressionen.

Kilder: Poul Videbech, professor i psykiatri, overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup og Ida Hageman, overlæge og klinikchef på Psykiatrisk Center København.