Prøv avisen

Vi bygger mere og mere under jorden – men er det et problem?

I søndags blev metrolinjen Cityringen i København indviet. Gennem de 15,5 kilometer lange underjordiske tunneller kan passagerer nu rejse byen rundt 20 meter under jorden. Foto: Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Mens der er mangel på plads, boliger og grønne arealer over jorden, har danskerne fået øjnene op for, at jorden under os i høj grad er uudnyttet. Vi tilpasser i stigende grad naturen efter menneskets behov, siger bioetiker om tendensen

Da den nye metrolinje Cityringen blev indviet i København for nylig, blev der tilføjet et nyt kapitel til en allerede eksisterende historie: At vi i stigende grad bygger under jorden.

Mulighederne synes ubegrænsede. Transportsystemer, parkeringskældre og kirkegårde flyttes under jorden for at lette presset over jorden.

Men det er ikke kun byplanlæggerne, der er begyndt at se nedad. De private boligejere gør det samme.

I London er udviklingen intensiveret de seneste år. Her er de rigeste i byen begyndt at anlægge spaområder, fitnessrum, biografer – ja tilmed strande under deres boliger.

Landinspektør Christian Peter Hansen ser en lignende udvikling herhjemme.

”Jeg har set eksempler på, at private boligejere bygger swimmingpools under jorden i stedet for over jorden, så de kan bruge stueetagen til noget andet.”

Særligt i Nordsjælland, hvor indkomsterne er høje, graves der dybt nogle steder. Der findes boliger, hvor hele undergrunden er udnyttet med flere etager og elevatorer under jorden.

”I Danmark er det sådan, at du ejer jorden så langt ned, som du kan udnytte den,” siger Christian Peter Hansen.

Der findes ingen offentlig regulering inden for området, udover at det kræver en byggetilladelse. På sigt mener Christian Peter Hansen, at det kan blive nødvendigt med en offentlig regulering for tilbygninger under jorden, men han ser ikke noget akut behov.

”Der findes allerede en lang række krav til bebyggelse under jorden. Man må eksempelvis ikke bo under jorden. Derfor er der en naturlig begrænsning,” siger Christian Peter Hansen, der ser et stort potentiale i underjordisk byggeri.

”Det generer kun under byggefasen. Når det først står færdigt, så generer det jo ikke nogen. Smid så meget byggeri ned under jorden som muligt: parkering, metro, kældre. Hvis alt det rykkes ned under jorden, bliver der mere plads til grønne områder i stedet for at have belægning over alt.”

Ingeniør Susie Merete Frederiksen, der har en fortid i entreprenørbranchen, mener ligesom Christian Peter Hansen, at der findes en masse uudnyttet plads under jorden i Danmark.

”Byggeri under jorden frigiver plads i både byen og boligen,” siger hun.

Susie Merete Frederiksen var selv med til at bygge kælderen under Operaen i København, der har et underjordisk areal på 12.000 kvadratmeter.

Men det er ikke uproblematisk at bygge under jorden. Det kræver en masse viden, og selvom der findes flere specialister på området, mangler mange håndværkere den nødvendige forståelse for de geotekniske forhold.

Særligt i storbyerne. Her kræver underjordisk byggeri, at man har viden om, hvor eksempelvis kloak- og vandsystemer, elektricitet, arkæologiske rester og datacentre er placeret.

”Skal du bygge under jorden, kræver det, at du ved noget om den jord, du bygger i. Alt dette undersøges grundigt, når det offentlige bygger eksempelvis en metro, men private boligejere sætter sig ofte ikke ind i jord, fugt og radonforhold, når de bygger under jorden. De finder først ud af det, når det er for sent,” siger Susie Merete Frederiksen.

Lektor i bioetik Mickey Gjerris forsker i de etiske aspekter af menneskets forhold til naturen.

Selvom større private og offentlige byggerier er en nyere tendens i Danmark, forestiller han sig, at det er noget, vi vil se mere af.

”Vi har fyldt planetens overflade, så vi er tvunget til at søge ned ad.”

Miljømæssigt ser han både udfordringer og potentiale ved denne udvikling.

”Er ambitionerne at samle flere mennesker på mindre plads samt flytte menneskelige aktiviteter, der fylder meget ned under jorden, kan det frigive mere plads til natur og biodiversitet over jorden, hvilket vil være positivt for miljøet.”

Men hvis undergrunden ender med at blive et nyt territorium, hvor ekstremt velhavende kan kontrollere naturen efter egne behov, er forskeren mere forbeholden.

”Vi tilpasser i stigende grad naturen menneskets behov. Når mennesker begynder at anlægge swimmingpools under jorden for at kunne bade året rundt, fordrer det forestillingen om, at naturen eksisterer for menneskets skyld. Den forestilling har konsekvenser for, hvordan vi behandler naturen.”