”Hvad kan man sige større end tak?”
Ordene var landsholdsspilleren Pierre-Emile Højbjergs, og den tak, der er større end tak, rettede han på et pressemøde til de ”rørende og enestående” sympatitilkendegivelser fra hele verden efter Christian Eriksens dramatiske kollaps på banen under kampen mod Finland lørdag aften.
Både han og andre på holdet har efterfølgende givet udtryk for, at støtten fra danskerne og fra verden er den energi, som gør, at de kan gå på banen på torsdag mod Belgien og vise nationen, verden og Christian Eriksen, at de kan.
Det danske fodboldlandshold har det med at vokse sig større end sig selv. Selvom det langtfra var lige så alvorligt som scenerne i Parken i lørdags, vil mange huske, da Allan Simonsen, kåret til Europas bedste spiller i 1977, brækkede skinnebenet i 1984. Et uheld, som også dengang chokerede fodboldverdenen. Eller i den fredeligere afdeling, da Danmark kom med til EM i 1992 i stedet for Jugoslavien og stærkt undertippede endte med at vinde turneringen. Fodboldlandsholdet har ved flere lejligheder påkaldt sig sympati og beundring ude i verden.
Historiker og forfatter Michael Böss har fulgt med i den overvældende sympati, som er strømmet Christian Eriksen, resten af landsholdet og Danmark i møde fra hele verden. Og han er ikke i tvivl om, at Christian Eriksens kollaps på banen ”rammer en dyb fællesmenneskelig medfølelse, der samler os på tværs af landegrænser”.
”Det er selvfølgelig, fordi Christian Eriksen er en kendt fodboldstjerne, at historien kommer så langt omkring, men vores medfølelse stammer også fra det indtryk, vi har af Christian Eriksen som person. Der er noget ved ham, som gør ham meget menneskelig, og som jo også har skaffet ham mange venner ude i verden. Ville Lukaku (belgisk landsholdsspiller, red.), da han scorede senere på aftenen, have råbt ’I love you, Chris’ til Ronaldo? Det er jeg ikke sikker på,” siger Michael Böss, som henter ordene ”ikke-arrogant” og ”næsten ydmyg” frem, når han skal beskrive den danske landsholdsspiller.
Tipsbladets chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, fremhæver også Christian Eriksens sympatiske væsen:
”Christian Eriksen er en af de helt store verdensstjernenavne, lige på niveauet under de allerstørste. Og så er han kendt som en fair og venlig spiller. Men der er også et bagtæppe af genkendelighed i chokket. For selvom vi ikke forbinder fodbold med død og sygdom, er det jo tidligere sket, at veltrænede unge mænd og kvinder falder om med hjertestop,” siger Troels Bager Thøgersen, der hæfter sig ved, at glæden på dagen var så stor.
”I timerne op til kampen var der en følelse af normalitet, som verden ikke har kendt til længe. Og så sker det fuldstændigt forfærdelige modstykke, at Christian Eriksen falder om. Det var det værste manuskript, der kunne skrives, og det tror jeg er en del af, at det har fået den enorme resonans.”
Morten Bruun, tidligere dansk landsholdspiller, kommenterede selv kampen for DR 1 i lørdags i Parken. Og han hæfter sig ved de stærke billeder af spillerne, der slår ring om deres største stjerne.
”Der ligger en enorm symbolsk kraft i, at landsholdsspillerne laver en fysisk blokade om Christian Eriksen. Man kan læse en masse ind i den gestus, og jeg kan næsten ikke forestille mig en stærkere fortælling,” siger Morten Bruun, som også peger på, at det var den helt store glæde, der blev vendt til det helt store chok.
”Præcis denne kamp var symbolet på, at den værste del af corona er overstået. Alle var lykkelige og forventningsfulde, og så skete der det fuldstændig surrealistiske, at lige præcis vores største spiller på den største scene i den største kamp falder livløs til jorden,” siger han.
I Danmark får historien ekstra kraft, fordi det lige nøjagtigt er Christian Eriksen, som vi har de største forhåbninger til, mener han.
”Men jeg tror også, det har noget at gøre med, at vi ved, at han har to små børn. Der er vel ikke nogen af os, der ikke kan sætte os i den her families sted. Det er en historie, der griber hele verden,” siger Morten Bruun.
Da fodboldhistoriker og forfatter Svend Rybner på skærmen så Eriksen falde om og spillernes ansigter, da de dannede ring om ham, var hans første indskydelse at sikre sig, at hans børn havde det godt. En rent instinktiv reaktion af omsorg, bekymring og chok.
”Den følelse, vi fik, da vi så Eriksen falde om, og spillerne samles om ham, er universel. Der er ikke forskel på, om man bor i Danmark eller i Spanien eller Finland. I dette tilfælde er det positivt at mærke globaliseringen samle os – ja, forene os – i den fælles følelse,” siger han
Også Nils Gunder Hansen, professor ved institut for kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, fremhæver billedet af muren af danske spillere rundt om Christian Eriksen som et stærkt symbol og et bevægende billede.
”Man kan næsten ikke finde en mere dramatisk situation, end når et ungt menneske kæmper for sit liv. Vi har længe hørt om holdånden og kammeratskabet blandt spillerne, men den slags er også bare ord, floskler og klichéer. Her kunne vi tydeligt se på spillernes følelsesmæssige reaktioner, hvor meget de betyder for hinanden. Samtidig var muren også en konkret handling, der skærmede ham mod blikke og fotografer,” siger han.
Desuden er der ifølge Nils Gunder Hansen noget helt specielt over landskampe i juni måned. Han fremhæver blandt andet sejren på 4-2 over Sovjetunionen den 5. juni 1985 i Idrætsparken som en del af den kollektive fodboldhukommelse.
”Der var igen lagt op til den helt store lykkerus og folkefest, og så indtræffer sådan en forfærdelig begivenhed. Det ser heldigvis ud som om, det ender godt, men der er ikke noget at sige til, at det vakte mange følelser hos danskerne,” siger han.
Christian Eriksen var ved redaktionens deadline i går stadig indlagt på Rigshospitalet til observation. Landsholdsmålmand Kasper Schmeichel har besøgt Christian Eriksen og kunne på et pressemøde i går berette, at vennen og landsholdskollegaen er ”ved godt mod” og ”sig selv”.