Jakobskolen, som er en kristen friskole i Aarhus, er havnet i vælten.
Friskolens sfo-kor valgte nemlig i december sidste år at melde afbud til en julegudstjeneste, fordi fem elever ikke måtte deltage, da præsten, der skulle prædike, var en kvinde. Nu kalder biskop sagen for “grotesk”, mens provsten betegner det som “simpel kønsdiskrimination”.
Skoleleder Kaj Markussen fortæller til Jyllands Posten, at sagen ikke handler om køn, men om at imødekomme de forældre, “der er af den holdning.” Dog fortæller skolelederen, at han beklager hændelsesforløbet og ville gøre det om, hvis han kunne.
Men hvad er årsagen til den modvilje, som man fra tid til anden stadig oplever over for kvindelige præster, her mere end 70 år efter Danmarks første kvindelige præster blev ordineret?
Når konservative kristne ikke anerkender kvindelige præster, kan det ifølge religion.dk skyldes en meget bogstavelig fortolkning af de bibelske tekster. Hvor nogle præster og kirkegængere fortolker de bibelske kønsroller kulturelt som et normsæt, der tilhører fortiden, fastholder de mere konservative kristne, at teksterne skal fortolkes bogstaveligt.
De bogstavtro kristne tager blandt andet udgangspunkt i bibelcitater af apostlen Paulus som disse:
"En kvinde skal lade sig belære i stilhed og underordne sig i alt; men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde, heller ikke at bestemme over sin mand; hun skal leve i stilhed." (1. Timotheusbrev 2,11-14).
"Som i alle de helliges menigheder skal kvinderne tie stille i menighederne. De må ikke tale, men skal underordne sig, sådan som loven også siger." (1. Korintherbrev 14,33-35).
I en rundspørge foretaget af TV 2 Nyhederne i 2017 blandt mandlige folkekirkepræster svarede 8 procent af de 800 adspurgte, at de var imod kvindelige præster.
”Jeg kan ikke stå og være med til at give kvinder et embede og sådan overdrage det. Det passer simpelthen ikke med hele kirkens historie,” sagde Per Damgaard Pedersen, der sognepræst i Kristkirken i Kolding, i forbindelse med rundspørgen.
Ifølge religion.dk har det konservative syn på mandens monopol på præsteembedet baggrund i den traditionelle jødiske kultur. Her var præstetjenesten nemlig forbeholdt de mandlige efterkommere af en helt særlig slægt udvalgt af Gud.
Hvor jødedommen udelukkende bygger på Det Gamle Testamente, bygger kristendommen også på Det Nye Testamente, hvor de traditionelle jødiske kønsnormer også dominerer. Kønsnormer som fra et nutidigt perspektiv kan virke diskriminerende, fordi der blandt andet er en tydelig opdeling mellem mænd og kvinders rolle i templet og synagogen.
Både Jesu og Paulus' syn på kvinder, som beskrevet i Det Nye Testamente, var dog - set i forhold til samtidens samfund - meget liberalt. De formåede begge at tildele kvinder rettigheder, som eller var uhørte i samtiden.
Lignende sager om skolers religiøse hensyn
Det er ikke første gang, at religion har været årsag til, at en skole har skabt offentlig debat.
2009: Ebberup Skole på Vestfyn fravalgte en kirkelige juleafslutning, fordi præsten i Sønderby Kirke i sin prædiken forkyndte det kristne budskab og under gudstjenesten bad fadervor med eleverne.
2010: En lærebog til kommende skolelærere opfordrede til en total afskaffelse af juletraditioner. Lærebogen mødte meget kritik fordi dens vurdering af for eksempel krybbespil og kristne sange lød: “i et flerkulturelt og dermed flerreligiøst samfund ville det være mere tidssvarende at fjerne disse religiøse elementer.”
2011: I løbet af 2011 kom det frem, at flere skoler havde ændret på juletraditionerne for at tage hensyn til elever med anden religiøs baggrund end kristen. Det gjaldt blandt andet for Klostervængets Skole i København, der helt havde valgt at fjerne et vers fra julesalmen “Et barn er født i Betlehem” .
2012: Hyltebjerg Skole i Vanløse aflyste i 2012 en tradition med julegudstjeneste, fordi man mente, at indholdet af en gudstjeneste var for forkyndende. I 2014 tog skolen dog traditionen med den lokale kirke op igen med en aftale om, at forkyndende elementer var taget ud.
2017: På Gribskolen i Græsted meddelte skoleleder Marianne Vedersø, at skolen ikke ville deltage i årets julegudstjeneste af hensyn til de af skolens børn, som havde en anden tro end den protestantiske. Det fik statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til tasterne og på Facebook beskrev han beslutningen på sin egen gamle skole som “en ommer”. I dag er det op til den eneklte lærer selv at beslutte, om klassen skal deltage i julegudstjenesten.
Kilde: religion.dk, b.dk, tv2.dk