Det armenske folkedrab 1915
1. Introduktion

For lidt over 100 år siden indledte tyrkerne i det daværende Osmannerrige, det nuværende Tyrkiet, et massivt folkedrab på det armenske mindretal. Op mod 1,5 millioner armeniere omkom i årene 1915-1917 under tvungne massedeportationer. Tallet er voldsomt omstridt. Deportationerne blev fulgt tæt af den internationale presse og var dermed ikke ukendt for verdenssamfundet. Tyrkiet anerkender ikke massakrerne og deportationerne som folkedrab.

2. Overblik
3. Historie
Globalt interview

Historien er umulig at undslippe

Hayk Demoyan er direktør for Museet for Folkedrab i den armenske hovedstad, Jerevan. Han mener, at folkedrabet er et internationalt sikkerhedspolitisk anliggende, fordi det bærer kimen i sig til nye overgreb, hvis det ikke bliver anerkendt

Heltinderne Maria og Karen er gledet ud af historiebøgerne

Der blev myrdet løs til højre og venstre, men to danske kvinder holdt stand: I tiden under og efter det armenske folkedrab reddede Maria Jacobsen og Karen Jeppe flere tusinde armeniere fra døden. Men kvindernes kraftpræstation er stort set gledet ud af historien

4. Anerkendelse af folkedrabet?

Historikere: Anerkend det armenske folkedrab

Kun historikere kan afgøre, om armeniere blev udsat for folkedrab, har skiftende danske regeringer konsekvent hævdet. Historikere sender nu bolden tilbage: Drop berøringsangsten over for Tyrkiet

Ingen dansk anerkendelse af det armenske folkedrab

Den danske regering fastholder, at det må være op til historikere at vurdere fortiden, ikke en politisk forsamling. DF er enig, mens Enhedslisten vil have sagen op i Folketinget

Danmark undlader officielt at anerkende det armenske folkedrab

Et stort flertal i Folketinget slog i går fast, at Danmark ikke officielt anerkender armensk folkedrab. ”Folketinget fastholder dermed sin parlamentariske tradition for ikke at udstede domme over historiske begivenheder,” lyder det

5. Armeniens minder

Vi glemmer aldrig

Hovsep, Nanor og Nareg Najarian er søskende og libanesere. Og armeniere

Armenien husker og opruster

ARMENIEN: Ingen begivenhed i landets historie spiller så stor en rolle for armeniernes selvopfattelse som folkemordet for 90 år siden

Armeniere for evigt

Den armenske kultur og identitet lever i den armenske befolkningsgruppe i Frankrig, der har omkring 600.000 indbyggere, der betragter sig selv som armeniere

Folkedrabet slipper sit tag i armenierne

I 100-året for kulminationen af det armenske folkedrab spørger især den yngre del af den armenske befolkning, om det tjener landets interesser at stå stejlt på kravet om en tyrkisk anerkendelse

6. 100-året

100 års kamp for retfærdighed

Armenierne fik aldrig det retsopgør, der kunne dømme de ansvarlige for osmannernes udslettelse af 1,5 millioner armeniere i 1915. I stedet har diasporaerne kæmpet en politisk og juridisk kamp for en anerkendelse af folkedrabet

7. Debat
Debat

Anerkend folkedrabet - kun på den måde kan traumet lindres

Vi mærker stadig det dybe sår i den armenske folkesjæl, som kun kan heles ved at stille den rigtige diagnose - anerkende, at et folkedrab på halvanden millioner armeniere fandt sted - og ved at ordinere den rigtige medicin - lindre og læge det dybe traume ved at hjælpe de mest udsatte grupper i befolkningen

Debat

Derfor er anerkendelsen så svær

Deniz B. Serinci skriver her om, hvorfor anerkendelsen af folkemordet på armenierne er så svær

Kronik

Man skal lære af historien

De nuværende tyrkere og kurdere har ingen andel i det armenske folkedrab i Det Osmanniske Rige for 100 år siden, og derfor kan man undre sig over, hvorfor det moderne Tyrkiet i den grad benægter kendsgerningerne og forvalter sin historie så dårligt, at skolebørnene ikke må lære, hvad der virkelig skete i 1915

Tyrkiet skal opføre sig ordentligt

I anledningen af 100-året for det armenske folkemord er det vigtigt at mindes, sådan at vi undgår, at fortiden gentager sig. Desværre vil Tyrkiet ikke mindes

8. Seneste

Historikere: Anerkend det armenske folkedrab

Kun historikere kan afgøre, om armeniere blev udsat for folkedrab, har skiftende danske regeringer konsekvent hævdet. Historikere sender nu bolden tilbage: Drop berøringsangsten over for Tyrkiet

Tyrkisk vrede rammer lancering af skulptur

Af frygt for vold og demonstrationer udskydes opstilling af skulptur på en københavnsk plads, der skal markere 100-året for det armenske folkedrab

Tyrkiet skal opføre sig ordentligt

I anledningen af 100-året for det armenske folkemord er det vigtigt at mindes, sådan at vi undgår, at fortiden gentager sig. Desværre vil Tyrkiet ikke mindes

Armeniere for evigt

Den armenske kultur og identitet lever i den armenske befolkningsgruppe i Frankrig, der har omkring 600.000 indbyggere, der betragter sig selv som armeniere

Folkedrabet slipper sit tag i armenierne

I 100-året for kulminationen af det armenske folkedrab spørger især den yngre del af den armenske befolkning, om det tjener landets interesser at stå stejlt på kravet om en tyrkisk anerkendelse

Kronik

Man skal lære af historien

De nuværende tyrkere og kurdere har ingen andel i det armenske folkedrab i Det Osmanniske Rige for 100 år siden, og derfor kan man undre sig over, hvorfor det moderne Tyrkiet i den grad benægter kendsgerningerne og forvalter sin historie så dårligt, at skolebørnene ikke må lære, hvad der virkelig skete i 1915

Se flere