Prøv avisen

Alle ofre for det armenske folkedrab er blevet helgenkåret

Præster deltager i helgenkåringsceremonien uden for Echmiadzin-katedralen. Se flere billeder ved at klikke på pilen i billedet. Foto: Kirill Kudrjavtsev

Ved en ceremoni torsdag helgenkårede den armensk-ortodokse kirke alle de 1,5 millioner armenere, som blev dræbt for hundrede år siden

Ikonen, der viser en mængde af armeniere med glorier om hovedet, er næsten dobbelt så høj som det armensk-ortodokse overhoved Karekin II.

Han strakte i går hånden op foran ikonen for at velsigne den ved en helgenkåringsceremoni, der formentlig var den største af sin art i historien.

Forud for mindedagen for det armenske folkemord i dag fredag blev de 1,5 millioner armeniere, der mistede livet, helgenkåret. Det er, ifølge Christian Today, den første helgenkåring i den armensk-ortodokse kirke i 400 år.

"Helgenkåringen af folkemordets martyrer bringer livgivende ny luft, nåde og velsignelse til vores nationale og kirkelige liv," sagde Karekin II under ceremonien

"Blodet fra de armeniere, der blev martyrer for Kristus, har sat den urystelige tros og patriotismes segl i ørkenens sand, mens de, der begik folkemordet, antog, at armenieren forsvandt for evigt i historiens storme."

Ceremonien blev holdt uden for katedralen Echmiadzin nær Armeniens hovedstad Jerevan.

Tyrkiet anerkender endnu ikke de mange armenieres død som et folkedrab. 

En af ikonerne, der repræsenterer de 1,5 millioner dræbte armenierne, der nu er helgenkåret, bæres frem. Se flere billeder ved at klikke på pilen i billedet. Foto: Kirill Kudrjavtsev
Karekin II, den armensk-ortodokse kirkes overhoved, ledte helgenkåringsceremonien uden for Echmiadzin-katedralen. Se flere billeder ved at klikke på pilen i billedet. Foto: Hrant Khachatryan
Optog ved helgenkåringsceremonien uden for Echmiadzin-katedralen. Se flere billeder ved at klikke på pilen i billedet. Foto: Kirill Kudrjavtsev
Armeniere ser den udendørs ceremoni på afstand foran Echmiadzin-katedralen. Se flere billeder ved at klikke på pilen i billedet. Foto: Demotix / Corbis
Deltagere i ceremonien ved det udendørs alter foran Echmiadzin-katedralen. Se flere billeder ved at klikke på pilen i billedet. Foto: Vahram Baghdasarian
Armensk-ortodokse præster ved ceremonien uden for Echmiadzin-katedralen. Se flere billeder ved at klikke på pilen i billedet. Foto: Demotix / Corbis