Prøv avisen

Det bliver et skøn, hvad der er anerkendelsesværdigt

Med regeringens midlertidige grænsekontrol - foreløbig frem til den 13. april - bliver det politi, forsvar og hjemmeværn, som skal kontrollere, om indrejsende har et ”anerkendelsesværdigt formål” med at rejse ind. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Politiet medgiver, at det er svært at vurdere, om tilrejsende har et ”anerkendelsesværdigt formål” i Danmark

Alle, der vil rejse ind i Danmark, skal nu kontrolleres for, hvad deres ærinde er i landet. Med regeringens midlertidige grænsekontrol - foreløbig frem til den 13. april - bliver det politi, forsvar og hjemmeværn, som skal kontrollere, om indrejsende har et ”anerkendelsesværdigt formål” med at rejse ind.

Kontrollen skal ifølge regeringen begrænse udbredelsen af coronasmitten.

Men hvordan skal myndighederne afgøre, hvad der er ”anerkendelsesværdigt”? Politiet har offentliggjort en liste, som dog ikke er fyldestgørende.

Heraf fremgår blandt andet, at danske statsborgere altid kan rejse ind. Det kan andre, der bor eller arbejder her også. Uddannelsessøgende kan, hvis deres uddannelse ellers ikke er lukket. Ligeledes er der åbent for dem, der skal levere varer eller transportere dem ud.

Det samme gælder personer, som har samværsret med mindreårige børn, skal besøge alvorligt syge eller døende familiemedlemmer i Danmark eller er i gang med et behandlingsforløb hos sundhedsmyndighederne i Danmark.

Hvor syg skal den pårørende, man vil besøge, være, for at man kan komme ind? Hvordan skal man bevise, at man skal til en begravelse, som også giver adgang til Danmark? Eller hvordan sikrer man, at en svensker, som gerne må rejse gennem landet for at komme hjem til Sverige, ikke forbliver i Danmark? Hvordan undgår man, at tilrejsende proforma søger om asyl for at komme ind og besøge et familiemedlem, og hvordan kan man være sikker på, at grænsebetjent A vurderer indrejsende efter samme kriterier som betjent B ved en anden grænseovergang?

Det korte svar er, at det kan man ikke.

”Det vil være et skønsspørgsmål, hvor myndighederne må kræve den dokumentation, de kan. Det er der ikke noget problem i, ” siger Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

Han medgiver, at det godt kan give slinger i vurderingerne fra grænsestation til grænsestation, især i den første tid, men sådan må det være, indtil man finder en fælles linje.

På et pressemøde i Eigtveds Pakhus i København lørdag eftermiddag medgav kommunikationsdirektør i Rigspolitiet, Anders Frandsen, at det er svært at vurdere, om tilrejsende har et anerkendelsesværdigt formål med at rejse ind.

Det vil blive vurderet fra gang til gang.

”Hvis vi oplever, at der er nogle ting, der bliver brugt som standardfraser, så kan det være, at vi ændrer vores tilgang. Men i første omgang tager vi det fra gang til gang og vurderer, om der er et anerkendelsesmæssigt formål,” sagde Anders Frandsen.

Indgrebet med grænsekontrol er blevet kritiseret i udlandet, men herhjemme bakker alle Folketingets partier op om, at politi og forsvar nu sættes til at bevogte grænsen i en midlertidig periode.

”Vi synes, det er en fornuftig beslutning,” siger blandt andre Enhedslistens retsordfører Rosa Lund.

”For det første mener vi ikke, at politiet skal bruge alle sine kræfter på at bevogte grænsen. Så selv om Enhedslisten normalt ikke er tilhænger af at sætte forsvaret og Hjemmeværnet ind til den opgave, er vi nødt til at gøre det her for at spare politiet til andre ting.”

”For det andet har vi understreget, at det er vigtigt, at Danmark overholder alle internationale konventioner, og det vil sige, at asylansøgere for eksempel fortsat bliver kørt til Center Sandholm i Nordsjælland.”

Rosa Lund understreger som andre politikere uden for regeringen, at det er vigtigt, at lukningen er midlertidig. I forhold til at give udlændinge en ensartet behandling, når de ankommer til grænsen, medgiver hun, at der i hvert fald her i begyndelsen kan være nogle udfordringer.

”Vi lægger sporene, mens vi kører,” siger ordføreren.

Samme pointe har udenrigs- og udlændingeordfører Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

”Napoleon sagde vist engang, at en forfatning skal være kort og uklar. Det giver myndighederne mulighed for at udvise konduite i den konkrete vurdering.”

”Men når vi får pulsen ned, vil vi gerne have, at regeringen giver os en grundig gennemgang af alle mellemregningerne for det voldsomme indgreb, som en grænsekontrol er,” siger Henrik Dahl.

”Substansen i det er, at man beder turister om at holde sig væk,” siger han.

På pressemødet lørdag eftermiddag kom det i øvrigt frem, at der ikke umiddelbart er nogen medicinsk begrundelse for det vidtgående indgreb.

”Det er en politisk beslutning at lukke grænserne. Og det er selvfølgelig noget, som vi respekterer. Det har ikke været en vurdering og anbefaling fra vores værktøjskasse,” sagde Søren Brostrom, der er direktør i Sundhedsstyrelsen.

”Der er ikke særlig god dokumentation for tiltag som grænselukning, og den dokumentation, der er, viser, at effekten er beskeden, medmindre man laver en grænselukning af en ø,” sagde han.

Dermed bekræftede han indirekte en kritik fremsat af hans kollega i Sverige Anders Tegnell, som er statsepidemiolog og formand for den svenske pendant til Sundhedsstyrelsen, Folkhälsomyndigheten.

Flere centrale politiske kilder peger på, at det danske indrejseforbud især handler om, at regeringen er utilfreds med den måde, vores nabolande tackler corona-krisen på.

I Sverige har man for eksempel endnu ikke lukket skoler og uddannelsesinstitutioner ned, og hvor man i Danmark forbryder forsamlinger på flere end 100 personer, nøjes Sverige med at fraråde forsamlinger på over 500 personer. I Storbritannien tillader man fortsat store forsamlinger ved for eksempel fodboldkampe, og i Tyskland har delstaterne forskellig tilgang til, om skoler og daginstitutioner skal lukkes eller ej.