Det er en myte, at unge ikke gider fællessang. Også selvom det kan være grænseoverskridende at synge

Flertal mener, at sang er en vigtig del af den fælles danske kulturarv, viser rundspørge. Ungdommen har sagt farvel til opfattelsen af fællessang som noget småborgerligt, siger sangforsker

Eleverne på Brøderup Efterskole på Sydsjælland har både haft obligatorisk morgensang og aftensang gennem et helt skoleår. Det giver fire daglige sange i alt.
Eleverne på Brøderup Efterskole på Sydsjælland har både haft obligatorisk morgensang og aftensang gennem et helt skoleår. Det giver fire daglige sange i alt. Foto: Per Rasmussen

Grundtvig hænger i sin ramme over dørkarmen og vogter over eleverne på Brøderup Efterskole på Sydsjælland, mens de vælter ind ad døren til foredragssalen. I klipklapper, høje tennissokker og helt nye mørkeblå sweatshirts med alle årgangens navne påtrykt. Det er ved at lakke mod enden på efterskoleopholdet. I dag er der hovedrengøring på skolen, og der skal fjernes sørgerande i toiletterne og spindelvæv i loftet, men først skal de – som alle andre hverdage på skolen – synge.

Klik her for at stemme på Danmarks bedste sange.

Hér på skolen er der både obligatorisk morgensang og aftensang, fire sange i alt. Det er en værdi, der bunder i det grundtvigske, fortæller forstander Kasper Luffe, og som mange elever har skullet vænne sig til. I dag til den næstsidste morgensamling kan han faktisk fremvise resultatet af en elevevaluering på skolen, hvor eleverne blandt andet har svaret på, hvordan de havde det med al den fællessang.

”Langt de fleste af jer havde ikke sunget, før I kom her,” siger han til sine elever.

”Men I har kastet jer ud i det, og nu synger I. Nogle gange synes jeg, det har føltes, som om vi ramte loftet sammen,” siger han og smiler bredt, før han beder eleverne slå op på nr. 145: Kære linedanser.

Snart fyldes rummet af stemmer: lyse pigestemmer, mørke drengestemmer og drengestemmer, der stadig er ved at finde deres leje. På rækkerne afbrydes sangen med jævne mellemrum af et søvnigt gab.

Blandt de 140 elever på Brøderup Efterskole svarer 18 procent, at de har fået meget stort udbytte af fællessang, mens 32 procent svarer, at de har fået stort udbytte – til forstanderens store tilfredshed:

”5 procent af jer siger så selvfølgelig, at I intet udbytte har fået af det. Vi håber ikke, I decideret er kommet til skade,” siger han, hvortil eleverne griner, og enkelte vender øjne.

På Brøderup Efterskole har eleverne deres egne sangbøger, indkøbt hjemmefra, og gennem skoleåret er de blevet dekoreret med hilsner.
På Brøderup Efterskole har eleverne deres egne sangbøger, indkøbt hjemmefra, og gennem skoleåret er de blevet dekoreret med hilsner. Foto: Per Rasmussen

I en bredere undersøgelse, som analysefirmaet YouGov har foretaget for Kristeligt Dagblad, viser det sig også, at opbakningen til fællessang er ganske stor blandt ungdommen.

48 procent af de 18-29-årige svarer, at de er helt eller delvist enige i udsagnet: ”Jeg er glad for at synge”, mens 24 procent erklærer sig helt eller delvist uenige. Andelen af glade sangere i den unge gruppe svarer helt til sangglæden i ældre grupper, lige bortset fra at sangglæden hos aldersgruppen 60 plus er lidt større: Her erklærer 59 procent sig helt eller delvist enige i, at de er glade for at synge.

Synet på sangskatten som kulturarv er også positivt blandt de unge: På spørgsmålet om, hvorvidt sangen er en vigtig del af den fælles danske kulturarv, svarer hele 61 procent af de 18-29-årige, at de er helt eller delvist enige.

I udsagnet ”De gamle danske sange i Højskolesangbogen hører fortiden til og er uden betydning i dag” er 21 procent i aldersgruppen helt eller delvist enige, mens 46 procent er helt eller delvist uenige. Uenigheden i, at sangskatten skulle være uden betydning i dag, vokser stadig støt med alderen og topper ved gruppen over 60, hvor 81 procent er helt eller delvist uenige, mens kun fire procent er enige.

Eleverne på Brøderup Efterskole på Sydsjælland har både haft obligatorisk morgensang og aftensang gennem et helt skoleår. Det giver fire daglige sange i alt.

Lea Wierød Borak, postdoc og forsker i fællessang ved Aarhus Universitet og Linné-universitetet i Sverige, ser tallene som udtryk for, at ungdommen er langt mere sangglad, end vi måske tror.

”Der har for en generation siden været en tendens til, at fællessang ikke var en genre for de unge. Det har haft meget at gøre med, at den var forbundet med et repertoire af fædrelandssange og salmer, småborgerlige værdier, som unge tog afstand fra i slutningen af 1960’erne og 1970’erne. Tallene bekræfter, at dén opfattelse har de unge sagt farvel til i dag,” siger hun.

Der var masser af fællessang under ungdomsoprøret – hvis man forstår begrebet lidt bredere end blot det snævre repertoire af for eksempel fædrelandssange, påpeger Lea Wierød Borak:

”Det er også fællessang at sidde på en ølkasse og synge Bob Dylan eller Cæsar. Så fællessang i denne brede forstand har egentlig aldrig været af plakaten for de unges vedkommende. Men selv, når man forstår fællessang i den snævre, gammeldags betydning, så ser vi faktisk, at unge i dag tager det til sig. Det er ikke kun det engelsksprogede repertoire. Det er også det ældre, kristne sange, historiske sange, folkeviser og fædrelandssange. Alt det tager unge til sig i dag på en meget mindre kræsen måde end for en generation siden.”

Hvis man spørger unge mennesker i dag, kan de godt lide at synge Grundtvig eller Kingo, og det er ikke nødvendigvis, fordi de har et specielt reflekteret forhold til teksten. Men de synes, at kulturarven i det er vigtig, siger hun.

”Der er en bevidsthed om, at sangene er del af en historie, vi ikke bare skal smide ud med badevandet. Der er altså også blandt unge en prissættelse af sangene – også i de tilfælde, hvor man ikke lige selv skriver under på det, man synger,” siger sangforskeren og peger på, at kun 21 procent i Kristeligt Dagblads undersøgelse erklærer sig enige i, at de ”gamle sange” er uden betydning i dag:

”Det, at 80 procent ser sangene have én eller anden vigtighed, er ret bemærkelsesværdigt, synes jeg.”

Når Lea Wierød Borak siger sådan, er det blandt andet, fordi vi befinder os i en tid, hvor sang ikke kun rimer på fællesskab.

”Blandt unge er der et meget stort fokus på solosang, hvilket blandt andet kommer af en musikkultur med store, internationale popstjerner, man gerne vil efterligne. Et program som X-Factor har også fokus på eneren, det unikke talent. Og hvis man lægger mærke til det, er de historier, der kommer frem i det program, ofte historier om unge, der har haft det svært, men som finder deres stemme. Som står frem som dem, de er, og vinder beundring.”

”Men det er interessant, hvordan det præcist modsatte sker i fællessang. Her bliver sangen en vej til selvforglemmelse. Vi får tilbudt et fællesskab, en klang, vi kan falde ind i, og det kan mange også have brug for i dag. Nogle gange er det rart ikke at være i centrum. En mislykket fællessang er jo netop én, hvor der er én, der står mere ud end alle de andre,” siger hun.

Luca Rosenborg (tv) og Daniel Frost (th) har ikke sunget fællessang hjemmefra og skulle lige i gang med det. Men nu synes de, det er noget, der giver energi.
Luca Rosenborg (tv) og Daniel Frost (th) har ikke sunget fællessang hjemmefra og skulle lige i gang med det. Men nu synes de, det er noget, der giver energi. Foto: Per Rasmussen

”For verden er så stor! Og over os er himlen blåååå!”

Efter at have sunget ”En kort, en lang”, Martin Brygmanns titelsang fra filmen af samme navn, har eleverne på Brøderup Efterskole fået fri til den store hovedrengøringsdag. I dagens anledning har de fået lov til at have deres mobiltelefoner med, og mange gør brug af muligheden med hvide earpods i ørerne, mens de fejer lofter ned og skrubber langs panelerne. I et klasseværelse på skolens førstesal går Caroline Hansen, 17 år og fra Sorø og er ved at tørre vindueskarme af. Hun var vant til at synge i kirkekor hjemmefra, og i de små klasser i hendes folkeskole havde de også morgensang, fortæller hun. Men så døde det ud.

”Jeg synes, det er ret hyggeligt. Især aftensangen. Nogle gange har jeg syntes, det var svært at komme igennem morgensangen, når man lige er stået op. Så er det altså ikke alle, der synger lige godt,” siger hun.

Der har gennem året udviklet sig nogle publikumsfavoritter på skolen: De to sange, der blev sunget for lidt siden er i dén pulje.

”Og så har vi virkelig sunget mange sange af Grundtvig,” siger hun.

Musiklærer på Brøderup Efterskole Anders Juul Heide står med guitar i hånden ved indgangen til foredragssalen. Han synes, det er tydeligt, at der er sket noget siden den første dag, eleverne trådte ind.

”I begyndelsen er der mange, der sidder og er musestille, men langsom finder de ud af, hvad der sker, når alle stemmer i. Og at det ikke handler om at synge godt,” siger han.

Det er en sjov forvandling at følge, synes han.

”Drengene er tit dem, der er sværest at få med. Men når de har gjort det hver dag i et helt år, er det, som om de ikke længere går så meget op i, hvordan det lyder, men bare gør det,” siger han.

Fire af skolens drenge er ved at flytte stole fra foredragssalen og ud i en atriumgård – og er forbavsende lette at få til at stille op til interview.

Daniel Frost fra Haslev og Luca Rosenborg fra Roskilde, begge 16 år, fortæller, at ingen af dem havde haft jævnlig adgang til fællessang, før de kom hér på skolen.

”Vi havde vist engang en måned, hvor vi skulle synge. Men det er godt nok længe siden,” siger Daniel Frost.

Ingen af dem har sunget alverden hjemme i familierne, siger de. Og er begge enige i musiklærerens betragtning om, at teenagedreng og fællessang i udgangspunktet ikke rimer.

”Det går sådan lidt imod det, at man skal virke sej og macho. Det er også sådan lidt, når man er dreng, at man kun synger, hvis man ved, man er god til det. Det er kun Justin Bieber, der kan score på det,” siger han.

Så bliver et vindue til førstesalen på skolen slået op, og en pigestemme flyder ud i gården.

17-årige Caroline Hansen har været vant til at synge i kirkekor, før hun kom på efterskole.
17-årige Caroline Hansen har været vant til at synge i kirkekor, før hun kom på efterskole. Foto: Per Rasmussen

”Som du nok kan høre, har pigerne slet ikke de tanker,” siger Luca Rosenborg.

Han har selv fået det fint med at synge, efter at han har opdaget, at det ikke er meningen, at man skal kunne høre ham individuelt, men at han bidrager til noget større, siger han.

”Man er ikke så udsat, med mindre man sidder og råber,” griner han.

Daniel Frost begyndte faktisk først at synge rigtigt med for nylig, afslører han.

”Når man har lært folk at kende, er det ikke længere så slemt. ”

Luca Rosenborg nikker.

”Det giver en god energi, synes jeg,” siger han.

Blandt drengenes fællessangsfavoritter er 453: ”Hvad er det, min Marie?” og så nr. 108 ”Ud af landevej’n”.

”Den er så dejligt kort,” siger de i kor, før de modvilligt sjosker ind for at slæbe stole med de andre.