Mange kunstnere har i tidens løb forsøgt at male det umalelige. Som for eksempel Kristi Himmelfart. I Skt. Martin-kirken i den sydtyske by Langenargen findes 15 såkaldte rosenkrans-medaljoner af den tyske skulptør Hans Zürn den Ældre fra det 15. århundrede. På medaljonen, der forestiller himmelfarten, kan man kun se disciplene stirre forvirrede mod himlen samt Jesu gennemhullede fødder, som stikker ud af skyen.
Billedet repræsenterer en ydmyghed over for det uforklarlige, men er samtidig en interessant fanfare forud for den senere dominerende rationalisme og sekularisering. Det fortæller, at Kristus er faret til himmels, men vi kan ikke vide meget om, hvordan den opstandne ser ud nu. Han fremstår som uforklarlig og skjult - med begge ben solidt plantet i luften, om man vil.
Måske er det også sådan, mange nutidsmennesker opfatter kristendommen. Af samme grund gør kirken sig til tider store anstrengelser for at komme dem i møde, hvor de er. De kommende dage sker det konkret i Roskilde, hvor folkekirken, andre kirkesamfund og organisationer er gået sammen om Himmelske Dage.
Det er et økumenisk arrangement, hvilket vil sige, at det understreger enheden mellem kristne, frem for alt det der skiller dem. Man kan her møde kristendommen i forskellige teologiske aftapninger, hvor den ene lægger størst vægt på de kristnes ansvar for klimaet, den anden på omsorgen for fattige, den tredje på luthersk dogmatik og den fjerde på lovsang og bøn for forfulgte kristne. Foruden alle mulige kombinationer af de og mange flere temaer.
Oprindeligt havde Danske Kirkedage sit kirkelige tyngdepunkt i det grundtvigske centrum-venstre, men i dag optræder repræsentanter fra både frikirker, Indre Mission, ja, selv fra Tidehverv på Himmelske Dage, som det hedder nu. Måske vil nogen så spørge, om bredden egentlig er et udtryk for magelighed? Om kampen om sandheden her er druknet i en konfliktsky, teologisk sump uden passion og lidenskab?
Vi lever midt i en periode, da kristendommen svækkes i den vestlige verden, mens den omvendt vinder frem i andre verdensdele. I den situation er der al mulig grund til, at kirkesamfund og organisationer herhjemme lader sig inspirere af hinanden for at bringe evangeliet videre til nye generationer, for hvem kristendommen efterhånden nok virker ret fremmed. Og i sig selv får det næppe de teologiske uenigheder til at fordampe, hvad debatten her i Kristeligt Dagblad jævnligt bevidner.
I det lys er der al mulig grund til at glæde sig over, at Himmelske Dage har fået en bredere kirkelig opbakning. Hvad enten man så er mest optaget af troens jordiske eller himmelske dimension.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.