Der er folketingsvalg i den nærmeste fremtid, og klimaet kommer til at være et centralt emne. Etik.dks artikelserie "De politiske partier og klimaet" giver dig et indblik i, hvem du skal vælge, hvis din stemme er styret af klimaspørgsmålet.
I denne artikel har vi talt med klimaordfører Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.
De unge råber op
Den svenske aktivist Greta Thunberg har taget verden med storm siden hun i september sidste år begyndte at strejke hver fredag for at sætte fokus på klimaudfordringerne. Siden har hun holdt en nu meget kendt tale ved COP24 konferencen i december 2018.
I sin ligefremme stil er hun blevet den unge generations frontfigur i en bevægelse, der vender følelsen af magtesløshed til handling for en bedre fremtid – Som Greta Thunberg siger: de kæmper for, at der overhovedet skal være en.
Hendes aktivisme har spredt sig kloden over, hvor unge strejker fra deres uddannelser for at få politikernes lydhørhed for deres budskab: Vores klode lider, så gå i panik nu og reager, for ellers stjæler I vores fremtid. Sidste verdensomspændende strejke var fredag den 15. marts, hvor over 1,5 million studerende strejkede i over 125 lande. Etik.dk spurgte Mette Abildgaard:
Hvad er Det Konservative Folkepartis holdning til Greta og alle unge og børn på kloden, der er bekymrede for deres fremtid og prøver at råbe politikerne op?
Få svaret ved at holde musen ind over den lille jordklode på billedet. På billedet ses Greta Thunberg, der har startet en verdensomspændende klimabevægelse. Foto: TT News / Ritzau Scanpix
Hvorfor ikke hurtigere?
I år er det 195 år siden, at den franske videnskabsmand Jean Baptiste Joseph Fourier forudsagde drivhuseffekten. Jordens temperatur passede ikke med afstanden til Solen, og den videnskabelige forklaring blev, at der måtte være ting i vores atmosfære, der holdte varmen fra at forsvinde ud i rummet.
Om to år er det 125 år siden, at den svenske videnskabsmand Svante Arrhenius lavede teorien om, at mængden af CO2 i atmosfæren spiller en markant rolle i forhold til temperaturen på jorden.
Siden da blev det, i 1938, bevist af den britiske videnskabsmand Guy Callendar, at mængden af kuldioxid var steget med 10 % i perioden 1890-1935 og at denne stigning var direkte knyttet til menneskelig kulstof udledning. Etik.dk spurgte Mette Abildgaard:
Hvorfor har Det Konservative Folkeparti ikke været i stand til at tjene naturens velbefindende bedre, når vi har vidst så længe, at vi skulle handle?
Få svaret ved at holde musen ind over den lille jordklode på billedet. Foto: Min C. Chiu/Scanpix Shutterstock
Barrierer mod en grønnere verden
Dog var det først i slut 1950´erne og starten af 60´erne, at synet for alvor ændrede sig fra et positivt syn på klimaforandringerne, der så muligheder for bl.a. landbruget i koldere egne i den stigende temperatur, til et negativ syn om, at det havde en generel, negativ indvirkning på vores jord – herunder forsuringen af havene, havstigning og temperaturstigninger.
Det var Roger Revell og Hans Seuss, der påviste dette, og førstnævnte samt Charles David Keeling påviste, at udledningen steg eksponentielt. Herfra tog forskningen i klimaforandringer fart og i 1977 var der et stor opråb fra videnskabsfolk til politikerne om at begrænse udledningen – hvis ikke det skete, sagde de, så ville temperaturen stige markant i det 21. århundrede med mulige, katastrofale følger.
Siden er videnskaben blevet intensiveret og mulighederne for sikker evidens er blevet meget bedre grundet bl.a. computerkraft og computermodeller. I dag er en af klimaskeptikernes hovedpåstande blevet tilbagevist af Mike Lockwood – solaktivitetens rolle i klimaforandringerne.
Blandt videnskabsfolk hersker der derfor ingen tvivl længere og i mange årtier har de peget på os mennesker og vores udledning af bl.a. kulstof, når klimaforandringerne skulle forklares.
Forskerne har i årtier beskæftiget sig med klimaforandringerne og vist, at der eksisterer en konsensus i deres forskning. Det kan altså på ingen måde kaldes for en ny bevidsthed og viden, vi først har fået de sidste par årtier.
Da klimaforskningen for alvor tog fart i 1960´erne og 70´erne blev den ikke mødt med lydhørhed blandt magthavere. Det kan måske forklares med, at den stod i vejen for de bærende tanker og ønsker i virksomhederne om fremskridt og vækst. Etik.dk spurgte Mette Abildgaard:
Hvilke værdier og hensyn mener Det Konservative Folkeparti stiller sig i vejen for, at klima og bæredygtighed kan få den prioritering, der er nødvendig?
Få svaret ved at holde musen ind over den lille jordklode på billedet. Foto: Dmitrii Kotin/Colourbox
Holdningsændringer for en grønnere verden
Gennem tiderne har mennesket haft forskellige syn på naturen. Natursyn handler om, hvad vi gerne vil bruge naturen til, hvordan vi mener at vi skal behandle den og heri også en forholden sig til, i hvilken grad og hvordan vi vil behandle og/eller udnytte den.
De ovenstående aspekter besvares ofte ud fra to yderpositioner. Den ene position er, at naturen kun har værdi i forhold til, hvad vi vil med den og hvordan vi oplever den. Det andet yderpunkt er, at naturen har en værdi i sig selv.
Det kan være som en førsteret i forhold til mennesket, der betyder, at vi skal underordne os den eller en idé om, at vi mennesker er en del af naturen og derfor skal leve i overensstemmelse og balance med den. Etik.dk spurgte Mette Abildgaard:
Hvilken eller hvilke holdningsændringer – hvis nogen – mener Det Konservative Folkeparti, der skal til for at vi kan nå at redde klimaet?
Få svaret ved at holde musen ind over den lille jordklode på billedet. Foto: Scanpix Shutterstock
1,5 grader eller kaos
Den seneste rapport fra De Forenede Nationers Mellemstatslige Klimapanel, IPPC, viser, at vi gør alt for lidt, hvis vi skal nå 1,5 grader målet. Som det ser ud nu, vil menneskeheden have været årsag til en 1,5 grader temperaturstigning imellem 2030 og 2052, hvis udledningen af CO2 ikke nedsættes.
Gør vi ikke det, vil det få store konsekvenser for vores klode – herunder vores økosystemer, sikkerhed, madsikkerhed og vandforsyning. Etik.dk spurgte Mette Abildgaard:
Mener Det Konservative Folkeparti, at målet om at holde en temperaturstigning på 1,5 grader er vigtigt?
Få svaret ved at holde musen ind over den lille jordklode på billedet. Foto: Bastian Linder/Colourbox
Det internationale klima-udsyn
Parisaftalen, der blev indgået inden for FNs klimakonvention UNFCCC i 2015, bliver svær at opnå. Donald Trump har meldt ud, at USA udtræder af aftalen i 2020, og det kniber med at få underskriverne til at gøre nok.
Derfor har aftalen endnu ikke kunnet skabe en international konsensus om at lovgive nationalt, så det lever op til parisaftalen. Etik.dk spurgte Mette Abildgaard:
Hvad vil Det Konservative Folkeparti gøre for, at der på internationalt plan bliver gjort nok de kommende år for at nå det mål? Og hvis Det Konservative Folkeparti ikke mener vi skal gøre noget internationalt, hvad mener Det Konservative Folkeparti så løsningen er?
Få svaret ved at holde musen ind over den lille jordklode på billedet. Foto: NASA Images/Scanpix Shutterstock
Klima i en dansk kontekst
En undersøgelse viser, at klimaet vil blive det største valgtema i Danmark til det kommende folketingsvalg. Det afspejler, at det ikke kun er de unge, der bekymrer sig om klimaet, men hele den danske befolkning.
I Danmark er bl.a. landbruget en stor CO2 udleder og miljø skader, og det har vist sig, at de ikke lever op til målsætningen om udledning af kvælstof, der blev sat som en del af landbrugspakken. Blot 12 tons er det blevet til. Målet er 1451 tons i 2021. Det er blot en af en række af sager, hvor klima og miljø ikke har stået i forreste række, når politikken er blevet udtænkt. Etik.dk spurgte Mette Abildgaard:
Hvad har Det Konservative Folkeparti tænkt sig at gøre for at sikre et grønt og bæredygtigt Danmark i fremtiden?
Få svaret ved at holde musen ind over den lille jordklode på billedet. Foto: PIXEL to the PEOPLE/Scanpix Shutterstock
Med folketingsvalget lige om hjørnet og klima-emnet i toppen af danskernes bevidsthed bliver det interessant at følge, om politikerne kan indgå store, ambitiøse og bredde klimaforlig, der omfatter hele det danske samfund, og hvorvidt det internationale samfund kan reagere på klimakrisen.
Langt størstedelen af videnskabsfolkene præsenterer én sandhed, som man ikke kan vælge at lade være med at tro på - hvis man vender det blinde øje til, så har videnskaben også præsenteret de altomfattende konsekvenser det vil få.