Brinkmann til Gotfredsen: Man kan sagtens være et godt menneske uden at tro på Gud

De to populære samtidstænkere Sørine Gotfredsen og Svend Brinkmann er dybt uenige om meningen med livet og psykologens ”stå-fast”-budskab, der ifølge præsten fuldstændig ”overser al religiøsitet”

"Nu, da så mange har lært at sige, at man skal stå fast, begynder nogen at savne svar på, hvad det er, vi skal stå fast i," skriver Sørine Gotfredsen i sin kritik af psykolog Svend Brinkmanns "Stå-fast"-budskab og beskrivelse af det moderne "Gudløse" menneske.
"Nu, da så mange har lært at sige, at man skal stå fast, begynder nogen at savne svar på, hvad det er, vi skal stå fast i," skriver Sørine Gotfredsen i sin kritik af psykolog Svend Brinkmanns "Stå-fast"-budskab og beskrivelse af det moderne "Gudløse" menneske. .

En kamp om vores sind bliver i øjeblikket udkæmpet mellem to kendte danskere med mange meninger og forskellige om livet.

Det handler om præst og forfatter Sørine Gotfredsen, der har kritiseret psykologiprofessor Svend Brinkmann og dennes syn på selvudvikling og individets selvoptagethed.

Anledningen er sidstnævntes bog, ”Ståsteder”, der udkommer den 29. august og er en opfølgning på den populære ”Stå fast” (2014), hvori Brinkmann kritiserede tidens krav om positivitet, omstillingsparathed og konstante søgen efter de indre følelsers betydning.

Og i dét indre findes også religiøsitet, påpeger Sørine Gotfredsen i en kommentar i Berlingske, hvor hun efterlyser en respekt for at tro på noget større i Brinkmanns ligning til det ”gudsforladte” menneskes gode liv.

Det har været nemt, antyder hun, for den moderne dansker at være med på ”stå fast”-bølgen og dermed ”fremstå som en tænksom og lidt åndfuld type uden at tage skade på sin sekulære identitet”:

”Den enkelte er altså fortsat henvist til sit eget analytiske selskab, og nu, da så mange har lært at sige, at man skal stå fast, begynder nogen at savne svar på, hvad det er, vi skal stå fast i,” skriver præsten og debattøren, der mener, at flere er begyndt at mærke denne ”tomhed” og indser, at ”noget” mangler.

Brinkmann pakker blot individets selvoptagethed ind i en ny indpakning, lyder anklagen.

Hendes udfald er faldet den anklagede for brystet i en grad, så professoren i psykologi har følt sig kaldet til at replicere. På sin Facebook-profil skriver han, at Gotfredsen har misforstået centrale begreber i hans analyse.

”Hun tror tilsyneladende, at kun den religiøse kan være forpligtet og etisk fordret. Det er efter min mening en stærkt kritisabel form for fundamentalisme,” skriver Brinkmann.

Men det moderne menneske kan faktisk godt være et godt og etisk forpligtet menneske uden at tro på Gud, fortsætter Brinkmann i et modsvar i Berlingske, hvori han blandt andet forklarer sit syn på begrebet "selvkonstans".

”Man er ikke forpligtet, blot fordi man ’mærker’ det, men fordi der findes en pligt. Jeg har peget på begrebet ’selvkonstans’ som en forudsætning for pligten, idet f.eks. et løfte forudsætter en konstans i en persons liv mellem afgivelsen og indfrielsen. Men det begreb får Gotfredsen helt galt i halsen,” skriver han.

Og svaret på, hvorfra pligten stammer, behøver ikke være Gud, fortsætter psykologen.

”Det er et falsk og fundamentalistisk synspunkt, at kun den religiøse kan være fordret og etisk forpligtet,” skriver Brinkmann, der mener, at man ikke kan ”beslutte sig” for etiske anliggender, der på en måde minder om matematik.

I ”Ståsteder” fremlægger han 10 etiske grundfænomener, som efter psykologens mening er forpligtende for mennesker, og som er værd at stå fast på – ”med eller uden Gud”.
 
På fredag bringer Kristeligt Dagblad et stort interview med Svend Brinkmann.