Da jeg for ti år siden lærte Sandra at kende, sprudlede hun af livslyst. En henrivende, intelligent, ung kvinde, der kunne få samtlige teoretiske tanker til at blegne. Sandra giftede sig med en statsautoriseret revisor, hvilket ikke betyder noget. To år senere blev hun ramt af brystkræft type 5, den skrækkeligste type.
Midt i hendes kemoterapiforløb havde hendes mand en affære. Sandra fik en depression, og følgelig formåede hun aldrig siden at beholde et job længere end et halvt år. I dag er hun en ynkelig skygge af sit tidligere jeg.
Da jeg for nylig besøgte hende – hun er skilt og bor alene – sagde hun:
”Jeg var så tæt på at dø. Men ved du hvad, det, der ikke slår mig ihjel, gør mig stærkere.”
Aldrig har en sætning lydt så hult.
Martin er fabrikant. Han fremstiller computertasker. Fem år efter, at hans firma blev grundlagt, dukkede en konkurrent op på markedet og snuppede hans kunder. Produkterne var sammenlignelige, men konkurrentens markedsføring var bedre og mere effektiv.
Martin var nødt til at afskedige næsten alle sine medarbejdere. Banken opsagde hans kassekredit, og de forfaldne renter kunne han kun betale, hvis han stiftede privat gæld.
Firmaet undgik med nød og næppe at gå fallit. I dag er Martin næsten på samme niveau som før. ”Vi har lært meget og kommer nu styrket ud af krisen.” Styrket ud af krisen?
”Det der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere.” Sætningen stammer fra Nietzsche.
Den er forkert.
En firmakrise styrker ikke, den svækker: Kunderne løber deres vej. Medierne kommenterer ondskabsfuldt. De bedste medarbejdere løber deres vej. Kassebeholdningen falder. Kreditterne bliver dyrere. Ledelsen får kolde fødder og tager sin afsked. Og alligevel vil vi se noget positivt i det.
Hvor stammer denne illusion fra?
Forsøg at tænke probalistisk, det vil sige i sandsynligheder. Den, der overlever en krise, er simpelthen ofte bare heldig. Lad os antage, at man sender 1000 computertaskeproducenter gennem en heftig økonomisk krise og forfølger deres skæbne. Hvordan ville den statistiske fordeling se ud? De fleste ville gå konkurs, nogle få ville være på samme niveau som før, og ganske få ville have det bedre.
Set fra de overlevendes synspunkt er man kommet styrket ud af krisen. Men det er et optisk bedrag. Betragtet som et hele er krisen en krise og ikke nogen styrkelsesproces. At man også kan gå til grunde under en krise (eller kunne være gået til grunde), glemmer man let.
En ven var ude for et motorcykeluheld. Har styrtet gjort ham stærkere? Han har lært, hvor farligt det er at køre på motorcykel, og har solgt sin motorcykel. Bravo. Han havde blot behøvet at kaste et blik på statistikken. Han havde ikke behøvet at flirte med døden.
Mange mennesker siger: ”Krisen har gjort mig godt. Jeg lever nu på en helt anden måde.”
Fint nok, men denne overvejelse (mindre stress, mindre pengebegær, gå efter sit kald og så videre) kunne man jo også have gjort sig noget før. At nå til erkendelse via en ulykke, en sygdom eller et sammenbrud er den mest tragiske – og undskyld mig – mest idiotiske vej. Hvis den nye livsstil giver mening i dag, ville den også have givet mening før. Man gjorde sig det ikke klart? Det betyder blot, at man var åndeligt doven eller inkonsekvent.
Det er en illusion at tro, at noget skrækkeligt gør os godt. En sygdom, og så kan den være nok så stor en erfaring, sætter sig spor i kroppen. Kroppen er ikke sundere end før sygdommen. Det samme gælder en ulykke eller udbrændthed. Og hvor mange soldater kommer ”styrket” hjem fra en krig?
Er den, som har overlevet Fukushima eller orkanen Katrina, ”styrket” i fremtiden? Man har gjort en erfaring. Så i stedet for at trøste sig med, at den erfaring vil komme én til gode ved den næste orkan, ville det være mere intelligent at flytte væk fra farezonen.
Facit: Når en administrerende direktør forkynder, at firmaet er kommet styrket gennem krisen, er det en opfordring til at kigge firmaet efter i sømmene. Det modsatte kunne også være tilfældet. Hvad Sandra angår, lader jeg hende forblive i illusionen.
Den gør det muligt for hende at leve et liv, der er behageligere end sandheden.