Det er sidst i september, og fruen er til konference. Hun skal holde foredrag og er væk hele weekenden, så jeg er alene hjemme. Teknisk set er den yngste søn her også, men når jeg er vågen, sover han. Om det også er omvendt, ved jeg ikke.
Jeg har en mistanke om, at han fortsætter med at sove, når
jeg er gået i seng.
Jeg har købt figner til en salat, som jeg vil servere for ham,
hvis han vågner omkring spisetid.
Han vil se skeptisk på den og spørge, om der er kød i, og jeg vil svare nej og irritere ham med et lille foredrag om, at figner er en af efterårets små velsignelser.
Jeg vil fortælle, at dengang jeg var på hans alder,
havde jeg aldrig smagt en frisk figen, og at de modne frugter
kendes på, at de dufter sødt og er lidt bløde på maven.
I mellemtiden går jeg i gang med at pakke mit sommertøj ned. Noget af tøjet kasserer jeg. Jeg minder mig selv om, at jeg skal aflevere det til genbrug, inden fruen kommer hjem.
Ellers recirkulerer hun det mellem mine sønner, hvor det bidrager til det støt voksende identitetstab, som er konsekvensen af, at jeg jævnligt opdager en anden, voksen mands bagdel i mine underbukser:
“Du har mine underbukser på.”
“Er det dine? De lå i mit skab.”
Da jeg er færdig med at pakke tøjet i poser, får jeg øje på den
uldne, grå jakke. Jeg bliver helt glad over, at det snart er årstid
til at bruge den igen. En anden af efterårets små velsignelser.
Fruen og jeg brugte det meste af en dag i København på at finde den sidste efterår. Butikkerne var fyldt med jakker, som sad unaturligt stramt eller var moderne på den latterlige måde. Som regel begge dele.
Jeg havde givet op, da vi kom forbi en herreekvipering, som jeg plejer at undgå, fordi den henvender sig til en ældre målgruppe.
I vinduet faldt mit blik på en jakke i et overraskende friskt, men alligevel diskret snit. Vi gik ind, og jeg prøvede jakken. Det var lige den, jeg havde ledt efter.
Rundt om på stativerne genkendte jeg indtil flere lækre stykker tøj, som jeg allerede havde købt, bare i andre butikker. Og personalet, som jeg huskede som utilsløret nedladende, var venligheden selv.
“Hold da op, hvor den forretning har ændret sig. Dens profil er blevet meget yngre,” sagde jeg, mens vi ventede på grønt i fodgængerfeltet i Nørre Voldgade.
Hun kiggede på mig.
“Skat, jeg ved, det kommer som en overraskelse, men det er din profil, der er blevet ældre.”
Da fruen kommer hjem fra konferencen, er hun i strålende humør. Det viser sig, at de fleste andre deltagere var mænd med et pænt stykke af pensionisttilværelsen bag sig.
“Jeg var det unge indslag,” siger hun.
Det er hende vel undt. I vores alder må man plukke de lavthængende frugter. Måske er det det disede solskin, der gør det, men jeg føler mig pludselig mild og tilpas i mit tidlige efterår.
Hvis jeg var en måned, ville jeg være september, og hvis jeg var en frugt, ville jeg være en moden figen. Og jeg har stadig den grå jakke at glæde mig til i oktober.
Inden vi går i seng, tager jeg jakken ud af skabet for at prøve den. Der er noget galt.
“Sidder den ikke unaturligt stramt?” siger jeg.
Opskrift: Salat af figner og søde kartofler
4 personer
4 søde kartofler | 3/4 dl olivenolie | Salt og peber
3/4 dl balsamico-edikke | 1 bundt forårsløg
1 rød chili | 4 figner | 100 g fetaost | Frisk koriander
Tænd ovnen på 200°. Skrub kartoflerne rene (skræl dem om
nødvendigt) og skær dem i smalle både. Vend dem i en skål
med halvdelen af olien samt salt og peber. Læg dem på en bageplade med bagepapir og sæt dem i ovnen i ca. 30 minutter, til de er møre og har fået farve.
Imens hældes balsamicoen i en lille kasserolle og koges
ind over rask varme. Der skal være ca. 1/3 tilbage – pas på,
den ikke karamelliserer. Stil kasserollen til side.
Skær de rensede forårsløgn og chilien i tynde strimler på
langs. Varm resten af olien på en pande og svits forårsløg og
chili, til de får farve, men stadig har bid.
Vend forårsløg, chili og de søde kartofler i en skål. Del fignerne i kvarte og vend dem med grønsagerne.
Anret det hele på et stort fad. Smuldr store stykke feta over salaten, pynt med lidt koriander og dryp med den indkogte balsamico.
Server ved stuetemperatur.
Opskrift: Bagte figner i Marsala
4-6 personer
8 figner | 1 vanillestang | 2 dl Marsala (eller portvin) | 2-3 spsk lyst muscovado-sukker (eller farin)
Tænd ovnen på 200°. Skær fignerne i halve og læg dem i et ildfast fad med snitsiden opad. Hæld vinen i en skål. Del vanillestangen, skrab kornene ned i skålen og rør lidt rundt.
Hæld blandingen over fignerne. Drys med sukkeret og bag i ca. 30 minutter.
Server fignerne varme med vanilleis – eller
kolde med creme fraiche.