Prøv avisen
Kunsten at handle klogt

Vi er marionetter for vores følelser

Når du træffer komplekse beslutninger, konsulterer du dine følelser. Du erstatter spørgsmålet ”Hvad tænker jeg om det?” med spørgsmålet ”Hvad føler jeg ved det?” skriver Rolf Dobelli. Foto: Iris

Når du træffer komplekse beslutninger, konsulterer du dine følelser, skriver Rolf Dobelli. Vi bringer her fjerde uddrag af hans nye bog "Kunsten at handle klogt"

Hvad mener du om genmodificeret hvede? Et emne med mange facetter – det vil du ikke give noget forhastet svar på.

Det ville være rationelt at se helt adskilt på fordele og ulemper ved den omstridte teknologi. Du lister alle mulige fordele op, vægter dem og ganger dem så med sandsynligheden for, at de virkelig sker. På den måde får du en liste med forventningsværdier.

Så det samme med den negative side: Du lister alle ulemper op, vurderer de mulige skader og ganger dem med sandsynligheden for, at de vil forekomme. De positive forventningsværdier minus de negative giver nettoforventningsværdien. Ligger den over nul, går du ind for gensplejset hvede. Ligger den under, er du imod.

Sandsynligvis kender du denne fremgangsmåde: Den bliver beskrevet i enhver bog om beslutningsteorier. Men lige så sandsynligt har du aldrig orket at lave en sådan evaluering. Og helt sikkert har ingen af professorerne, der skriver lærebøger om det, valgt deres hustru på den måde.

Ingen handler på den måde. For det første, fordi vi ikke har fantasi nok til at opliste alle fordele og ulemper. Vi er begrænset af det, der falder os ind, og det er sjældent mere end vores beskedne erfaringshorisont. Århundredets værste uvejr kan man ikke forestille sig, hvis man kun er 30 år gammel.

For det andet: Det er umuligt at beregne små sandsynligheder, for sjældne hændelser leverer for få data. For det tredje: Vores hjerne er ikke bygget til den slags beregninger. Den, der spekulerede længe i vores evolutionære fortid, forsvandt i maven på et rovdyr. Vi er efterkommere af de hurtige beslutningstagere. Vi anvender afkortede tankeprocesser, såkaldt heuristik.

En af de mest populære heuristikker er affektheuristikken. En affekt er en momentan følelsesindskydelse: Du kan lide noget, eller du kan ikke lide det. Ordet ”flyvestøj” udløser en negativ affekt. Ordet ”luksus” en positiv. Denne automatiske, endimensionale impuls forhindrer, at du betragter risici og nytte som uafhængige størrelser – hvad de i sandhed er. I stedet hænger risici og nytte på den samme følelsestråd.

Din emotionelle indstilling til spørgsmål som atom- kraft, biodynamiske grøntsager, privatskoler eller motorcykler bestemmer, hvordan du vurderer deres risici og nytteværdi. Hvis du kan lide noget, er du af den overbevisning, at risiciene er små og nytteværdien meget stor. Paul Slovic har udspurgt tusindvis af mennesker om forskellige teknologier og fastsat præcis denne sammenhæng:

Vi er marionetter for vores følelser. Hvis der ikke fandtes affektheuristik, måtte vores vurderinger af risici og nytteværdi være uafhængige af hinanden.

Endnu mere eftertrykkeligt: Lad os antage, at du ejer en Harley-Davidson. Hvis du får at vide, for eksempel fra en undersøgelse, at risiciene er større end først antaget, vil det ubevidst også påvirke din vurdering af fordelene – ”en endnu større følelse af frihed”.

Men hvordan opstår en affekt, denne første spontane følelsesindskydelse? Forskere fra Michigan Universitet lod i under en hundrededels sekund et ud af tre billeder lyse op – et smilende ansigt, et ondt ansigt og en neutral figur. Efterfølgende skulle forsøgspersonerne angive, om de kunne lide et kinesisk skrifttegn eller ikke. De fleste foretrak de tegn, der blev vist efter det smilende ansigt.

 Tilsyneladende ubetydelige ting præger altså vores sindsstemninger – også denne sælsomme blanding, som vi kalder børsstemning. Forskerne Hirshleifer og Shumway betragtede forholdet mellem antallet af morgensolskinstimer og den daglige børsudvikling på børser mellem 1982 og 1997 og fastslog, at der var en korrelation, der kan læses som gamle vejrvarsler: Skinner solen om morgenen, stiger kurserne på børsen.

Naturligvis ikke altid, men tendensen er der. Morgensolskin virker åbenbart som en smiley.

Facit: Når du træffer komplekse beslutninger, konsulterer du dine følelser. Du erstatter spørgsmålet ”Hvad tænker jeg om det?” med spørgsmålet ”Hvad føler jeg ved det?” Naturligvis ville du aldrig indrømme det spontant.