Hvor kan man gå hen, når man har mistet en kær? Hvordan forbereder man sig på at dø? Hvordan har vi historisk set anskuet døden? Og hvad sker der med kroppen efter døden? Får svar på alt om døden dette tema
Når man tager afsked med et menneske i folkekirken, er der tradition for en afskedceremoni i kirken. De pårørende dekorerer kisten med blomster, der synges salmer og præsten holder en tale for den afdøde. Ved en bisættelse foregår hele ceremonien i kirken, mens en del af en begravelse også foregår på kirkegården, hvor kisten sænkes i jorden og præsten foretager jordpåkastelse. Adam Garff
Memento mori - husk at du skal dø, hedder en gammel talemåde. Hvis man skal forklare, hvad døden er, er der rent klinisk to måder, man kan erklæres for død: Hjertedød og hjernedød.
Man kan erklæres for hjertedød, når både hjerte, hjerne og åndedræt er ophørt.
Hjernedødskriteriet blev først indført i 1990. Det betyder, at hjernestammen sættes ud af funktion, og uden den kan man ikke leve. En person, der er erklæret for hjernedød, kan altså ikke bringes tilbage til livet - selvom hjertet godt kan fortsætte med at slå, hvis personen ligger i respirator.
Det er svært at sige det rigtige. "Kondolerer" lyder gammeldags. "Det gør mig ondt" er heller ikke naturligt, så hvad? Her er fem gode råd - også til, hvad man i hvert fald ikke skal sige - fra mennesker i sorg
Dødsannoncer, den afdøde selv har skrevet, og specifikke ønsker til begravelsen. Flere danskere planlægger de praktiske ting omkring deres død, og det kan give ro og være en stor hjælp for de efterladte. Og så er det helt i tråd med vores individualistiske tid, påpeger eksperter
Gennem otte år plejede australske Bronnie Ware omkring 100 døende mennesker. Mange af dem fortrød, at de ikke havde brugt deres tid på Jorden bedre, og særligt fem fortrydelser gik igen
For Ole Skjerk var cancer-døden uundgåelig, men han ville og troede på sit liv til det sidste. For hans hustru, Christine E. Swane, var problemet, hvor meget hun skulle fortælle ham
MED AFSTEMNING Man skal være der for den døende og gå i dialog om livets afslutning, mener fire eksperter, der i deres arbejde har ugens etiske spørgsmål inde på livet
Patienter og pårørende har fået sværere ved at acceptere døden. Sådan lyder det fra ledelse og læger på Hvidovre Hospital. Ikke mindst for de ældre patienter fører det til en uværdig overbehandling
Orla Saaby levede et stille liv. Da han en dag døde på sin sofa i lejligheden i Valby i København, var der da heller ingen, der savnede ham, og til bisættelsen stod bænkene tomme
I syv af landets 10 største kommuner vokser antallet af begravelser, hvor der ikke er nogen pårørende til afdøde. Det ligger i tiden, at vi bliver mere ensomme i livet og derfor også i døden, mener fagfolk
Han er en af dem, hvis begravelse betales af kommunen, fordi ingen andre kan eller vil. En af dem, der siger farvel i stilhed, fordi ingen dukker op til hans begravelse. Han hed Jens
En værdig død handler for mig om, at den anden tør være sammen med mig i dette magtesløshedens rum, at vi skal dø – jeg selv måske før den, der står over for mig. At den anden tør tro på, at døden ikke er en fiasko, men at der kan være en mening på trods, skriver hospitalspræst
"Jeg vil dø en værdig død," siger Jens Ravn-Olesen, der har fravalgt behandling for en alvorlig kræftsygdom. I mere end 40 år har han som journalist og redaktør skrevet om u-lande, kirke og politik i Kristeligt Dagblad
Afskeden: Fra et menneske dør til det ligger i graven, skal afdøde gøres i stand, der skal vælges tøj, og de pårørende synger ofte afdøde ud. Det vigtigste er et ordentligt sidste farvel
På krematoriet i Vejle kremeres omkring seks mennesker daglig. Selvom John Hansen står med døden i hænderne, er han glad for sit arbejde, som han beskriver som roligt og varierende
Jan Jensen har tilbragt hele sit arbejdsliv med døde mennesker. Han arbejder som kvartermester på Hvidovre Hospital, hvor han har ansvar for at udlevere de døde fra hospitalet, når de skal begraves eller bisættes. Hans forhold til døden er så naturligt, at han taler til de døde
Kaj Vahlkvist er en af de frivillige fra Sct. Georgs Gilderne i Kolding, der står klar til at bære kisten til begravelser, hvor der ikke er pårørende. Det er en menneskeret at få følgeskab på den sidste rejse, mener han
Selvom 35-årige Lene Christiansen hver dag arbejder med mennesker, der skal dø, går hun oftest hjem fra arbejdet med et smil på læberne. For det betyder meget for hende, at hun som sygeplejerske på et hospice er med til, at patienterne får en god slutning på livet
Når ældre mænd og kvinder mister deres livsledsager, dykker det psykiske velbefindende, viser ny rapport. Vores samfund er ikke indrettet til, at vi bliver alene – selvom den skæbne venter os alle, siger forsker
Sygeplejerske Helle Thorsted står bag en ny håndbog, der henvender sig til både raske og døende, som gerne selv vil planlægge, hvad der skal ske efter deres død
Det er svært at møde et barn med en livstruende sygdom i dets tanker om døden, for hvilken bevidsthed har de om den, og hvad har de lyst til at vide? Det vigtigste er at lytte og gå ind i samtalen, når den opstår, så barnet ikke bliver alene med sine bekymringer, siger fagfolk inden for palliation til børn og unge
Når mor eller far er døende, har børn en tendens til at skjule deres sorg, og dermed risikerer de let at blive overset. Sygeplejerske Dorte Buchwald følger hvert år godt 20 børn, som mister en forælder, og prøver gennem samtaler at hjælpe børnene med at bringe lidt orden i det kaos af følelser, de ofte slås med
Tanker om genforening og det evige liv fylder meget hos børn, der mister forældre eller andre, de holder af, oplever fagpersoner på området. Voksne må passe på ikke at tage troen fra børnene, advarer ekspert
At følge sine forældre til graven regnes for det mest naturlige, men mange voksne børn sidder tilbage med en forstærket sorg, fordi de ikke fik talt med forældrene, inden de døde
Ritt Bjerregaard, Anne Linnet, Hanne-Vibeke Holst og Christine Antorini fortæller i en samtalebog ærligt om deres mødres liv og død og de mange følelser og aspekter af at have mistet dem
Når forældre dør: At miste ens forældre er den sorg, som er den hyppigste, men samtidig er det også en overset sorg, mener den norske præst og forfatter Steinar Ekvik
Døden er en bekræftelse af livet, så når vi dør, lever vi videre i fortællingerne. Det mener den bogaktuelle digter Mads Mygind, som opfordrer til, at vi bliver bedre til at forholde os til døden
Døden er ikke kun noget, vi har det svært med. Den er decideret forbudt område, oplever Kristian Ditlev Jensen og Jørgen Lange Thomsen. De er forfattere til en ny samtalebog om livets sidste kapitel, og de håber at vække og oplyse læserne
Er det i det hele taget er døden, der er vor tids største tabu? Eller om det i virkeligheden er fiaskoen? Fiaskoen, der ligger i at være begrænset af de rent menneskelige begrænsninger, spørger Lotte Blicher Mørk
Alt for mange får ikke den død, de ønsker, fordi vi på få årtier har glemt tidligere tiders kultur omkring at lade de døende være hjemme, mener overlæge Lisa Seest. Hun har gjort det til sin mission at genskabe respekten og trygheden omkring livets afslutning
En nærdød-oplevelse ændrede ved alt, hvad den amerikanske hjernekirurg Eben Alexander troede, at han vidste om hjernen, sjælen og livet efter døden. Læs eller genlæs artiklen fra 2013 her
Flere tusinde mennesker har de senere år fortalt forskere, hvad de oplevede, mens de var klinisk døde. Og på tværs af kultur, geografi, alder og køn fortæller de næsten enslydende historier
Pensioneret sognepræst Mogens Hansen er vendt tilbage til livet fire gange efter hjertestop. Et mirakel, kalder han sin opstandelse, men han insisterer på ikke at søge efter en mening med den. Det gør videnskaben til gengæld i stigende grad
I oldkirken delte de kristne og jøderne samme tro på livet efter døden, at vi ved Dommedag alle skulle genopstå med vores kroppe. Genopstandelse begrundes i kristendommen med Jesus opstandelse
En international undersøgelse placerer Danmark på en 22.-plads, når det gælder lindring af døende patienter. Eksperter vurderer, at danske hospicepladser næsten udelukkende går til kræftpatienter
24 år er ingen alder, men for Thore Ask Helleskov var det en gave at blive så gammel. Som 17-årig fik han et nyt hjerte, og takket være en organdonor og lægevidenskaben fik han dermed syv år mere at leve livet til fulde i
Mennesker er stærkere, end de tror. Vi rejser os. Igen. Når natten er mørkest, er daggryet tættest på. Så hvad er mere skræmmende end den mørkeste nat? Det er at mærke i sig selv, at du skal til at leve, skriver journalist Morten Pelch, der for to år siden mistede sin lillebror
Et lille år inden sin død tegnede femårige Ellen Legarth Schmidt sig selv svævende over storbyen, mens en præst vinker. Hun ville døbes, og dåben blev forældrenes måde at sende hende ud på den sidste rejse på
Filmeksperten, forfatteren og foredragsholderen Ole Michelsen mistede sidste år sin 43-årige datter, Trine, der døde af kræft. Hans erfaring er, at der i sorgen også er glimt af lys og håb, og når vi taler om det med andre, er sorgen ikke så tung at bære
For Jeppe Bach Nikolajsen er en søndag først rigtig god, når han har haft mulighed for at deltage i en gudstjeneste. Kirkens liturgi fik for alvor betydning for teologilektoren ved Menighedsfakultetet, efter at han deltog i en begravelse af et barn af nogle venner
Den menneskelige sorg og den trosmæssige krise over at miste min bror og hans familie i flodbølgen i 2004 var stærk, og den påvirker mig stadigvæk, men det har nok været det trosmæssige, jeg har kæmpet med i længst tid, fortæller Simon Kofod-Svendsen
Nogle gange drømmer jeg om Carl om natten. Det er for mig en måde at møde ham på. I drømmene er han levende og stærk, han kan bevæge sig og tale, fortæller forfatter Naja Marie Aidt
Jeg elsker min far lige så højt i dag, som jeg gjorde, da han levede, og derfor er min sorg ikke blevet mindre med tiden. Det, der ændrer sig, er os, der bærer sorgen, skriver sognepræst Lars Gustav Lindhardt om sorgen efter sin fars død
Op mod sommerferien har mange travlt med få skrevet testamente, før de rejser af sted på ferie. Folk er bange for flystyrt og terror, lyder forklaringen
May Britt og Anders Bunckenburg mistede deres søn i en ulykke for tre år siden. De holder fast i de små ting, og til bisættelsen hyrede de en fotograf for at kunne huske det sidste farvel
Røde Kors’ vågetjeneste i Roskilde bød i sidste uge byens borgere på fællesspisning og temaaften om døden. Og selvom overskriften for arrangementet ikke faldt i alles smag, var det alligevel en god mulighed for at få taget stilling til de emner, som ellers er svære at bringe på bane i hverdagen
Når et medlem af kongefamilien dør, er der tradition for, at kisten skal være til offentlig skue i dagene op til bisættelsen. Traditionen hedder "castrum doloris" og har rødder tilbage til Frankrig
Påskens budskab hjælper os til ikke at frygte døden, mener Jane Aamund, som har brugt troen meget i sit lange sygdomsforløb. Tre gange har forfatteren oplevet at vende tilbage til livet. Læs eller genlæs artiklen fra 2018 i anledning af, at Jane Aamund nu er død - 82 år
Naturen i Bølshavn på Bornholm er en stor del af den person, bassisten Nicolai Munch-Hansen var. Når forældrene går deres daglige tur på og ved klipperne, er det fysisk mærkbart, hvad de delte med sønnen, men der er også en trøst i at gå ud i landskabet