Dokumentation: Sådan skrev Faktalink om kristen fundamentalisme

Her er et uddrag af opslaget om kristen fundamentalisme fra det offentlige leksikon Faktalink, der indtil den 7. september var at finde på Faktalinks hjemmeside, som særligt henvender sig til skolebørn.

Efter at Kristeligt Dagblad henvendte sig til Faktalink, blev opslaget taget ned fra hjemmesiden.

Men allerede mere end et år tidligere havde Frikirkenet, der repræsenterer en række frikirker, kontaktet Faktalink med besked om, at opslaget om kristen fundamentalisme var behæftet med urigtige oplysninger.

Fra Faktalink:

Kristne fundamentalister

Hvem er kristne fundamentalister?

De kristne fundamentalister er grupper og kirkesamfund inden for især protestantismen, der anser Bibelen for at være Guds ufejlbarlige ord til menneskene. Den skal læses bogstaveligt og danne grundlag for den enkeltes liv og handlinger og det sociale liv. De fundamentalistiske kristne lægger vægt på troen som det centrale element i kristendommen, og den korrekte tro omfatter også fornægtelse og til dels bekæmpelse af teorier, praksis og lovgivning, der ikke stemmer overens med Bibelens udsagn. Det gælder f.eks. Darwins udviklingslære (der ikke stemmer overens med skabelsesberetningen), retten til abort og fri adgang til alkohol. De kristne fundamentalister er missionerende og blander sig ofte i politik - f.eks. i USA ved at støtte højrereligiøse kandidater i politik. Indadtil kræver fundamentalistiske grupper ofte stor loyalitet og et enormt engagement af det enkelte medlem.

Hvad vil de fundamentalistiske kristne opnå og med hvilke midler?

De fundamentalistiske kristne ønsker at omvende det enkelte menneske til en sand tro på Bibelens ord - både for det enkelte menneskes skyld og for at skabe grundlag for at etablere et moralsk og gudsfrygtigt samfund, hvor mennesker kan leve i harmoni med Gud og hinanden.

Fundamentalisterne protesterer mod ethvert forsøg på at påpege indre modsætninger i Bibelen og ethvert forsøg på at tage de historiske omstændigheder, den blev til under, i betragtning. Først når sådan blasfemisk (gudsbespottelig) praksis ophører, vil det være muligt at etablere et ægte moralsk samfund. Et moralsk samfund er ifølge de kristne fundamentalister bl.a. lig med et samfund, hvor abort er forbudt, hvor homoseksualitet bekæmpes, og hvor den enkelte tager ansvar for sit eget liv - ofte i liberalistisk forstand. Mange fundamentalistiske kristne støtter derfor borgerlige politikere, som bakker op om nogle af deres politiske visioner. I få tilfælde griber fundamentalisterne til voldsommere midler, f.eks. trusler mod eller angreb på abortklinikker i USA, men det er mere almindeligt at benytte sig af tv og internet som medier for mission. I 1980'erne gik mange ledere af de kristne vækkelsesbevægelser i USA således på tv og udviklede særlige missions-shows.

Findes der kristne fundamentalister i Danmark?

I Danmark er kristne organisationer og menigheder som Indre Mission (en kristen organisation inden for Folkekirken), Pinsekirken og andre frikirkelige bevægelser som udgangspunkt fundamentalistiske, forstået på den måde, at man i disse miljøer grundlæggende ser på Biblen som Guds ord. Og i nogle grupper er det sociale liv i vid udstrækning også bestemt af fastsatte dogmer. Et tidligere medlem af en frikirke beskriver i et interview med Kristeligt Dagblad (se kilder) ud fra sine egne oplevelser mange frikirkemiljøer som sekteriske, sexistiske og kontrollerende, og som ikke er kendetegnet ved "kærligheden, men de fælles værdier og meninger". Også homoseksualitet er ilde set i mange fundamentalistiske miljøer. Disse holdninger findes i visse grupper i folkekirken. I debatindlægget "Kristne fundamentalister ville 'helbrede' mig for homoseksualitet" i Politiken (se kilder) beskriver en ung mand, hvordan han i sin ungdom blev udsat for en fundamentalistisk præst i folkekirken, som ville forsøge at "helbrede" ham for hans homoseksualitet.

Indre Mission opstod i midten af 1800-tallet og havde stor indflydelse i samfundet. Med udvalgte bibelcitater i hånden kæmpede de for at bevare de mandsdominerede strukturer, som de opfattede som indstiftet af Gud, og de hævdede på samme vis, at tyendeloven, der gav husbonden ret til at slå sine tjenestefolk, skulle bevares. Gennem en stor del af 1900-tallet kæmpede de indremissionske mod seksualoplysning, prævention og abort.

Politisk har den kristne fundamentalisme udmøntet sig i stiftelsen af Kristeligt Folkeparti (i dag Kristendemokraterne) i 1970 som en protest mod loven om fri abort, frigivelsen af pornografi og kvindelige præsters indtog i Folkekirken.