En iPhone, et lesbisk par og menighedsrådsformanden fra Faaborg Kirke. Det er ikke elementer, man ofte støder på i kunstværkerne i landets kirker. Men det indgår alt sammen på de billeder, som den asatroende kunstner Jim Lyngvild har skabt til Faaborg Kirke på Sydfyn.
Billederne tager udgangspunkt i bibelske fortællinger som Jesu korsfæstelse, Daniel i Løvekulen og Moses og Guldkalven, men de har alle sammen en nutidig æstetik, der ifølge Jim Lyngvild selv skal gøre dem relevante for beskueren og skabe identifikation.
Hvad mener du? Herunder bringer vi de omdiskuterede billeder.





