De droner, der sendes ind over høstklare græsmarker, er udstyret med et infrarødt kamera, som registrerer varme fra alt levende på jorden.
Og når man ved, hvad man skal kigge efter, er det tydeligt at se, at et rålam afgiver en orange farve med varmen fra sin krop midt i dronefotoets lilla nuancer.
Dennis Birkedal Larsen fra DroneInspect er en af dem, der her i foråret har hjulpet landmænd med at opdage dyrebørn, som trykker sig i græsset, og som ikke flytter sig, selvom høstmaskinerne kommer.
”På de marker, vi har fløjet over de seneste 14 dage, har vi reddet 29 rålam. Kun et enkelt gik til. Det er total optur, at det er en indsats, der hjælper,” siger han.
Hver år omkommer eller lemlæstes 10-20.000 rålam, hareunger, agerhøns og pindsvin, når høsten af vinterfoder går ind i maj og juni måned. Det estimerer Jægerforbundet. Og der findes endnu ikke en overordnet, nem og billig teknologisk løsning på det store dyreetiske problem.
Men med droner kan tabet altså mindskes.
På Aarhus Universitet har man de seneste år kørt et forsøg sammen med tre gårde, to i Jylland og en på Sjælland, for at danne sig et overblik over høstdrab og hvilke arter, der er særligt ramt.
Men resultatet foreligger først senere i år, siger seniorrådgiver ved institut for bioscience, Ole Roland Therkildsen, som oplyser, at man i undersøgelsen har set på den intensive del af landbruget, ”hvor man kører med meget store maskiner på meget store arealer”.
Ifølge ham er udfordringen, at den teknologi, der for alvor vil batte noget, ikke må være ”for bøvlet” eller bekostelig.
”Men her arbejder tiden for os, fordi de fleste teknologier bliver billigere og mere raffinerede med tiden,” siger Ole Roland Therkildsen, som mener, at vejen frem er advarselsanordninger, som integreres i høstmaskinerne og nemt kan aktiveres.
Ulig for eksempel Tyskland, har Danmark ikke en lovgivning, der byder landmanden at tjekke sin mark, inden han høster om foråret, så redninger af dyreunger foregår på frivillig basis.
Men fra Danmarks Naturfredningsforening mener biolog Bo Håkansson heller ikke umiddelbart, at en lovgivning er nødvendig.
”Så snart vi har den rigtige teknologi, vil den blive brugt, for der er en milliard grunde til at gøre alt, hvad vi kan, for at undgå høstdrab. Ud over det etiske aspekt, er landmændene heller ikke interesserede i at få dyr i deres foder – og ingen har glæde af at køre dyr ihjel.”
Bo Håkansson er en af dem, der utålmodigt afventer rapporten om høstdrab fra Aarhus Universitet.
”Når vi har den, har vi også en forhåbning om, at man fra politisk side vil afsætte penge til at løse de problemer, rapporten viser,” siger han.
Men nemt skal det åbenbart ikke være, for selv når man ved teknologiens hjælp opdager dyrebørn i græsset, hersker der en del uenighed om, hvad man så gør.
Flytter man ungerne, risikerer man måske, at moderen ikke kan finde dem igen, og kører man udenom, efterlades de i totter af græs på en ellers bar mark, og det opdager ræve og krager hurtigt.
De forbehold giver man dog ikke meget for i Handewitt i Slesvig-Holsten, hvor foreningen Kitzrettung Nord har gode erfaringer med at redde dyreunger. Foreningen tæller landmænd, jægere og dyrevenner fra flere kommuner i regionen – og fem droner.
”I Tyskland siger loven, at landmanden skal afsøge arealerne, før han høster græs. Og ligger der noget i marken, finder vi det, selv reder med æg,” siger dronepilot i Kitzrettung Nord, Anne-Marie Abildgaard.
Reder markeres, så landmanden kører udenom, eller æggene lægges kortvarigt under en varmelampe, indtil maskinerne er færdige. Fugleunger, harekillinger og rålam samles op med handsker eller græstotter og lægges et skyggefuldt sted tæt ved.
”Der kan godt gå otte timer, før moderen henter sit lam, sådan er det jo. Derfor kan vi ikke fuldkommen garantere, at der ikke kommer en ræv inden da, men det har vi nu aldrig oplevet,” siger Anne-Marie Abildgaard.
Flere tyske kommuner er involveret i droneindkøb, og således har miljøudvalget i Harreslev Kommune ved Flensborg støttet købet af en drone med termisk kamera.
I Danmark er man altså også nogle steder begyndt at bruge droner for at reducere høstdrab, og så er det forbudt at slå brakmarker fra den 1. maj til 31. juli. Det oplyser teamleder i Landbrugsstyrelsen Peter Byrial Dalsgaard.
”Brakmarkerne giver dyrene et pusterum. Græsmarkerne har vi svært ved at gøre noget ved, fordi de er produktionsarealer, men som landmand kan man selv gøre meget for at afsøge marken og for eksempel sætte skræmmemidler op. Maskinførere og landmænd bliver jo også påvirket af det her,” siger han.
På styrelsens hjemmeside –lbst.dk – kan man finde en pjece om, hvad man kan gøre for at opdage og redde dyreunger fra at blive lemlæstet og dræbt i forsommerens høstmaskiner.
