Dronning, dronning

Tekst og musik: Morten Mikkelsen, journalist på Kristeligt Dagblad

Vi vifter med flag og holder i hænder.
Vi dufter til blomster, der blomstrer i vår.
På afstand af selv de næreste venner
og slotspladsen foran Amalienborg.
Vi mødes i tankernes, hjerternes hjem.
Dronning, dronning – kom nu frem.

April 1940. Besættelsestiden.
Med magtesløs mangel og modstandens mod.
Hun fødtes i mørket, lyset kom siden.
Og opgang og opbrud og ren overflod.
Hun trækker en linje fra dengang til nu.
Dronning, dronning – husker du?

Som barn var hun ikke den fødte til tronen,
det ansvar blev givet af folket ved lov.
Hun er af en tid, hvor man ved, at nationen
kun er monarki, hvis det er et behov.
Det ansvar skal løftes hver eneste dag.
Dronning, dronning – Danmarks sag.

Hun voksed’ med opgaven, skabte sin rolle
som hele nationens samvittighedsrøst.
En revser af danskernes dumsmarte dårskab.
En stemme til omtanke, opmuntring, trøst.
Bevarende ord, når alt byder os trods.
Dronning, dronning – tal til os.

Men bag majestæten er den, kun hun kender.
Det menneske anes i glimt, når vi ser
produktet af tanker og flittige hænder,
som vakler og elsker og føler og ler.
Det levede liv i forandringens vind.
Dronning, dronning – kunstnersind.

Vi holder ved drømmen om, at vi er sammen.
Om otte årtier i vores nation,
hvor troen og sproget udgjorde rammen
og fik et symbol i én enkelt person.
Vi holder i hænder og vifter med flag.
Dronning, dronning – 80 i dag.