Prøv avisen
Kommentar

Dronningens nytårstale er sammenhængskraft for åben skærm

Dronning Margrethes nytårstale er blevet et traditions-rigt samlingspunkt for danskerne. Flere end to millioner ser talen, der transmitteres samtidig på DR1 og TV2. I 2004 talte majestæten i sin nytårstale blandt andet om tsunamien i Asien, som berørte hele nationen og verden med. - Foto: Scanpix.

Danskernes interesser går i disse år i stadig flere, forskellige retninger. Men den traditionsrige nytårstale skaber et sjældent fællesskab mellem millioner om det at være dansk

Der er så meget i Danmark, som ikke hænger sammen. Men nytårsaften klokken 18, når Dronningen toner frem på skærmen, samles adskillige løse enkeltdele til en særlig dansk helhed.

Normalt plejer DR1 og TV2 at ligge i konstant konkurrence om at få de fleste seere over til hver deres forskellige tilbud. Men ved begyndelsen af årets sidste aften lægger hovedkanalerne kappestriden til side for i stedet at kunne sende det samme signal med majestætens tale samtidig.

Til daglig bliver danskerne mere og mere optagede af hver deres gøremål og særlige interesser. Men langt over to millioner vælger nytårsaften at gøre præcis det samme på én gang, når de i knap et kvarter ser på og lytter til Dronningens nytårstale.

Med snart seks millioner indbyggere i Danmark er det selvsagt umuligt for hver enkelt borger at kende sine landsfæller personligt. Men via massemediets direkte transmission får en masse mennesker et fælles bekendtskab med den samme person, det samme budskab, den samme historie.

Selvom hver familie, hver vennekreds, hver person kan have sine helt egne måder at fejre nytåret på, så udgør Dronningens nytårstale alligevel en ramme, et folkeligt ritual, som gør alt det forskellige lidt ens.

Dronningens nytårstale er på den måde på én gang et udtryk for, en vedligeholdelse af og en indtræden i et fællesskab mellem borgerne i Kongeriget om det at være dansk.

Majestæten samler opmærksomheden
Næsten alle Dronningens taler er lejlighedstaler, som skal leve op både til faste forventninger og manges meninger. Samtidig er der især med nytårstalen tale om ord, som skaber, hvad de nævner.

Fattigfirserne blev sådan, da Dronningen kaldte dem det ved årtiets begyndelse. Dumsmarte bemærkninger kom til verden, da Dronningen gav dem netop det navn i 1984. Følelsen af at være dansk styrkes, når Dronningen italesætter det live på tv.

Nyhedsstrømmen kører i det digitale Danmark hurtigere end nogensinde før. Hele tiden skifter dagsordenen. Men én gang om året bidrager Dronningen via sin nytårstale til at udpege de begivenheder, der på godt eller ondt virkelig betyder noget. Som da Dronningen nævnte Danmarks indtræden i EF i 1973, Murens fald i 1989, terrorangrebet i USA den 11. september i 2001, tsunamien mellem jul og nytår i 2004 eller finanskrisen i 2008.

Danmark er i religiøs henseende blevet meget mere broget og sammensat, siden Dronningen holdt sin første nytårstale i 1972. Der er kommet et større muslimsk mindretal, og flere ønsker at forholde sig frit til kirkens traditioner. Men Dronningen har fastholdt og tilmed udvidet den bøn for nationen, som afslutter nytårstalen.

"Gud bevare jer alle; Gud bevare Danmark", lød de omfavnende bevingede ord til slut fra majestæten tilbage i 2011.

Dronningen, der selv er symbolsk overhoved for folkekirken, kunne for så vidt godt tale meget evangelisk-luthersk i sin tale; men det gør hun nærmest aldrig. I stedet breder Dronningen perspektivet ud og taler om håb, om glæde og om medmenneskelighed i Danmark på en måde, så også katolikker, jøder, muslimer og flere andre kan føle sig rummet af bønnen for nationens ve og vel.

Den kongelige familie bliver fælles historie
Det er et gennemgående træk i Dronningens taler, at hun forsøger at finde netop de ord og de vendinger, der kan samle, omslutte, opbygge. Uanset hvor kritisk eller nærgående dele af pressen har været i årets løb, så takker Dronningen således også typisk for den varme opmærksomhed og den hjertelighed fra alle dele af samfundet, der har rettet sig mod den kongelige familie.

Majestæten er og skal være upartisk. Men Dronningen må gerne - og skal helst - tale positivt på tværs af generationer og overbevisninger om det gode liv, om den enkeltes ansvar og om de værdier i øvrigt, der knytter borgerne i riget sammen fra det nordligste Grønland over Færøerne til danskerne syd for grænsen, som ikke skal blive glemt.

Karakteristisk er det, at den kongelige familie i sig selv er et af de mest markante samlingspunkter og samtaleemner. Dronningen udpeger selv hvert år i sin tale de største milepæle i form af rejser, runde fødselsdage, bryllupper og dødsfald i familien. De seneste år har prins Henriks forhold fyldt særlig meget. "Livet går op og ned", som Dronningen selv udtrykte det i 2017.

Via nytårstalen og den øvrige mediedækning bliver den kongelige families historie til en del af rigets fælles arvegods. Mødes en grønlandsk fisker fra Upernavik med en dansktalende it-specialist fra Flensborg, så vil de altid kunne tale med om et eller andet, de har set eller hørt om Kongehuset.

For nok er der meget, der til daglig adskiller borgerne i og med tilknytning til Danmark. Men Kongehuset og nytårstalen, som udgør majestætens helt unikke medie til millioner af mennesker, får igen og igen for åben skærm tingene til at hænge sammen.

Gud bevare jer alle; Gud bevare Danmark.

Dronningen, 2011