Prøv avisen

Chef-zoolog: Sådan oplevede jeg dagen, hvor løven blev dissekeret

Sagen begyndte for alvor at rulle i medierne sidste fredag, da BBC Radio ringede og spurgte chef-zoolog Nina Collatz Christensen til dissekeringen af løven i Odense Zoo. Siden da har hun ligget vandret for at svare på spørgsmål fra danske og internationale medier. Foto: Odense Zoo, Ard Jongsma

Dissekeringen af en løve i Odense Zoo tiltrak sig stor opmærksomhed fra danske og udenlandske medier og vækkede forargelse blandt mange mennesker. Chef-zoolog Nina Collatz Christensen stod for håndteringen af pressen, og her fortæller hun, hvordan hun oplevede sagen på nærmeste hold

Det er ikke hver dag, at Odense Zoo stjæler overskrifterne i internationale medier.

Men det har været tilfældet i den forløbne uge, hvor dissekeringen af en løve har ramt blandt andet amerikanske New York Times, britiske The Guardian og russiske Russia Today.

Den pludselige og enorme interesse for Odense Zoo satte chef-zoolog Nina Collatz Christensen på overarbejde.

Det hele startede sidste fredag, da BBC Radio ringede og spurgte hende til dissekeringen. Med en times varsel fik hun at vide, at hun skulle på live, og at det i øvrigt blev sendt over alt i verden - fra Indien til Canada.

Fra den dag tog det fart, og mediedækningen blev så voldsom, at Nina Collatz Christensen besluttede at sløjfe alle aftaler resten af ugen.

Med en opladet mobiltelefon og en lille notesbog med de vigtigste pointer på sig har hun pendlet mellem sit arbejde i Odense Zoo og tv-studier i det danske land.

Vi har spurgt hende, hvordan hun oplevede dagen, hvor løven blev dissekeret, og hvordan hun har reageret på de negative ytringer: 

Chef-zoologens turbulente dag 
Jeg stod op 5.30 og fik en skål yoghurt med müsli, inden jeg skulle møde op i TV2 News 7.15. Så kørte jeg på arbejde, hvor jeg koordinerede dagen med teamleader for dyrepasserne, Michael Wallberg Sørensen, og de to zoo-guider, som skulle foretage dissekeringen af løven.

Min opgave var at tage mod pressen, og det var hektisk. Mange af medierne troede, at de var de eneste, som ville møde op, så jeg modtog en bunke sms-beskeder og opkald om, at de var her nu og gerne ville vide, hvor de kunne parkere. Til sidst kunne jeg ikke tage mod flere opkald, og min telefonsvarer gav besked om, at der ikke var plads til flere meddelelser på telefonen. Derfor måtte jeg få andre kolleger til at stå for at dirigere trafikken.

I alt dukkede 20 danske og internationale medier op til selve dissekeringen, men de fleste medier ankom allerede to og en halv time før. Jeg var spændt op til dissekeringen, men udover pressens tilstedeværelse foregik det, som det plejede.

Da der var 20 minutter tilbage af dissekeringen, løb min mobiltelefon tør for strøm. Jeg løb op på kontoret for at lade den op, drikke en sodavand og bestille billet til København, hvor jeg havde en aftale med Go’ Aften Danmark, Aftenshowet, TV2 Nyhederne og TV2 News.

Jeg nåede lige inden for døren i mit hjem, da jeg fik en meddelelse fra kommunikationschefen om, at jeg havde et live-interview med en norsk tv-station, som jeg fuldstændig havde svedt ud. Det gennemførte jeg så, mens jeg pakkede og smurte madpakke til min togtur.

Min optræden i Go’ Aften Danmark sluttede 18.38, og sammen med en assistent fra TV2 løb jeg gennem Tivolis halloween-marked for at nå at komme i Aftenshowet 18.40 ved Industriens Hus ved Rådhuspladsen. De andre gæster, der skulle være med i Aftenshowet, kunne faktisk genkende mig, fordi jeg havde været så mange gange i medierne i ugens løb.

Bagefter havde jeg en aftale med min datter og min svigersøn på Cafe Lillebror på Jarmers Plads. Her slukkede jeg min telefon under middagen. De er begge journalister, så det, vi talte om, handlede meget om det faglige i mediernes dækning af sagen.

Vi har netop købt et sommerhus sammen, og de ville gerne snakke om alt muligt praktisk i den forbindelse, og det kunne jeg bare ikke koncentrere mig om. Det eneste, jeg kunne tænke på, var at lade op, spise mad og høre, hvad de havde at sige om sagen. 

Jeg snuppede en taxa, så jeg kunne nå ud til TV2 Nyhederne, hvor jeg skulle på klokken 22 og lige bagefter på TV2 News. Da jinglen spillede, spurgte værten mig, om jeg var træt. Det var jeg i den grad, måtte jeg erkende.
Da det var overstået, tog jeg en taxa hjem til min datter og svigersøn på Nørrebro, som havde gjort sofaen klar til mig.

På vej i taxaen forsøgte jeg at lukke øjnene, men alle ting kørte rundt, og jeg kunne høre min egen stemme i P3 i taxaens højtalere.

Da jeg kom op i min datters lejlighed, fik vi snakket kort, inden jeg faldt i søvn med et brag ved midnatstid.

Det har været en utrolig oplevelsesrig uge for mig. Jeg har været overrasket over den respons, vi har fået på noget, vi plejer at gøre. Af en eller anden grund er det gået amok.

Der er blevet skrevet mange ting om os på Facebook i løbet af den seneste uge, men jeg har ikke modtaget personlige trusler, som Bengt Holst fra Københavns Zoo gjorde under Marius-sagen. Derfor har jeg ikke taget mig af alle de negative ytringer. 

Selvom jeg har været dødtræt i hovedet til sidst, så er det mit job, og jeg synes, vi har fået vores budskab frem. Mit mål har været at følge den her sag helt til dørs.

Nu ser jeg frem til min vagt på søndag i Odense Zoo og få samlet op på de ting, jeg ikke har fået gjort hele ugen. Jeg skal jo have kigget på budgettet for 2016.