Prøv avisen
Artikelsamling

Serie: Fem år efter flygtningekrisen

I 2015 søgte tusinder asyl i Danmark. Kristeligt Dagblad undersøger i denne artikelserie, hvordan flygtningekrisen fem år senere har påvirket vores samfund og de mennesker, der kom til Europa. Arkivfoto. Foto: Bax Lindhardt/SP/Ritzau Scanpix

Denne sommer er det fem år siden, at et hidtil uset rykind af flygtninge og migranter til Europa for alvor tog fart. Hvad gjorde massetilstrømningen for vores samfund? Hvad har vi lært, og hvad skete der med de mennesker, der kom til Europa? Det undersøger Kristeligt Dagblad i denne serie

1. Fem år efter flygtningekrisen er der massiv ledighed blandt syriske flygtninge

En ny rapport tegner et dystert billede af de syriske flygtninges integration. Kun hver anden mand og under hver femte kvinde er i job, og nu taler eksperter om, at en hel generation af 2015-flygtninge kan være tabt på gulvet. Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) kalder tallene ”en fiasko”.

Læs artiklen her.

2. Nye tal vidner ifølge Mattias Tesfaye om en tragedie: ”Vi må erkende, at vores integrationsmaskine ikke fungerer”

En ny rapport viser, hvor vanskeligt det er at få syriske flygtninge i beskæftigelse. Det er en tragedie, mener udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), der vil ”holde tilstrømningen nede fra de lande, hvor integrationsproblemerne er størst”.

Læs artiklen her.

3. For fem år siden ankom Husam Abbas helt alene: ”Vores liv er her, og vi vil bidrage til samfundet”

Da den 45-årige Husam Abbas, den 24-årige Reham Abu Rashed og den 44-årige Farouq Hasan kom til Danmark i 2015, fortalte de om deres flugt og om deres håb for fremtiden. Kristeligt Dagblad har besøgt de syriske flygtninge igen.

Læs artiklen her.

4. For Reham har de seneste fem år været en udviklingsrejse: ”Danmark er for mig mulighedernes land”

Reham Abu Rashed er nået langt, siden Kristeligt Dagblad besøgte hende i et dansk asylcenter i 2015. Hun har læst til diplomingeniør i to år og skal på udveksling til England, og så drømmer hun om at tage en ph.d. ”Jeg vil gerne gøre op med forestillingen om, at det går syriske flygtninge dårligt,” siger hun.

Læs artiklen her.

5. Farouq er arbejdsløs flygtning: Mit liv blev ikke, hvad jeg drømte om for fem år siden

Farouq Hasan er arbejdsløs, selvom han elsker at være i sving. Han erkender, at han har gjort for lidt for at lære det danske sprog. Hvis der bliver fred i Syrien, vil han gerne tilbage. Men han tror ikke, at det er realistisk med en fredsløsning.

Læs artiklen her.

6. Yderkommuner og landsbyer spiller central rolle i integration af flygtninge: ”Her betyder slør, religion og hudfarve mindre”

I 2015 tog yderkommuner som Lemvig og Langeland imod langt flere flygtninge per indbygger end de store byer. Kulturkampene udkæmpes over havehække og i børnenes madpakker – men noget tyder på, at den forkætrede integration faktisk lader sig gøre på landet.

Læs artiklen her.

7. Hundredevis af flygtninge og en tilflytter ved navn Rasmus Paludan. Er Rødkærsbro forandret for altid?

Syrerne er blevet så mange, at lokale efter flygtningekrisen i 2015 har kaldt byen for ”Mini-Damaskus”. Og Rasmus Paludan har købt et hus på hovedgaden. Verden er kommet til Rødkærsbro – spørgsmålet er, hvordan landsbyen tager imod den.

Læs artiklen her.

8. Fem år efter flygtningestrøm: Tyskland klarede den – delvist

For fem år siden åbnede kansler Angela Merkel den tyske grænse for rekordmange flygtninge efter sine ord om, at ”vi klarer den”. Den polariserede flygtningedebat er siden næsten forstummet, men mange tyskere føler stadig et svigt efter kanslerens egenrådige beslutning.

Læs artiklen her.

9. Flygtningen bag ungarsk motorvejsmarch: Det er svært at stå på egne ben i Europa

For fem år siden førte Mohammad Zatareyh hundredvis af flygtninge fra Ungarn til Østrig, og folkevandringen fik den tyske kansler Angela Merkel til at holde grænsen åben. ”Jeg drømmer om at bygge et hus og stifte familie, men livet i Tyskland er dyrt og svært,” siger den 29-årige syrer i dag.

Læs artiklen her.

10. Flygtningestrøm udløste den største humanitære mobilisering i årtier

Under flygtningekrisen i 2015 meldte godt 100.000 danskere sig til humanitære foreninger. Det resulterede i, at Danmark ikke mærkede den polarisering, som resten af Europa oplevede på det tidspunkt.

Læs artiklen her.

11. Syriske flygtninge: Vores danske venner er blevet som en familie for os

Harald og Tenna Arnbak meldte sig som venskabsfamilie, fordi de ønskede at hjælpe og som protest mod en stram flygtningepolitik. Venskabet med den syriske familie Ibrahim har vist sig at være lærerigt for begge parter.

Læs artiklen her.

12. 4 ud af 10 syriske flygtninge lider af posttraumatisk stress

Syriske flygtninge er en særligt belastet gruppe, viser ny undersøgelse. Mange lider af eftervirkninger af tortur og en farefuld flugt over Middelhavet. Det kan være en af forklaringerne på, at det er særlig vanskeligt for syrerne at integrere sig, lyder det fra Dignity, der behandler flygtninge med traumer.

Læs artiklen her.

13. Førende udviklingsøkonom: Europa håndterede flygtningekrisen på den værst tænkelige måde

EU fristede mennesker til at sætte livet på spil i flugten over Middelhavet i 2015, mener Oxford-professoren Paul Collier, der ikke kunne forestille sig en værre håndtering af flygtningekrisen. Det danske socialdemokrati har siden lært lektien – går EU og den svenske migrationskommissær den samme vej?

Læs interviewet her.

14. Grænsekontrol og corona har bremset flugten over Middelhavet

Fem år efter at en million flygtninge ukontrolleret rejste ind i Europa, kommer der langt færre migranter ind i EU. Prisen for de lukkede grænser har været høj rent moralsk, for grænsevagter udsætter migranter i blandt andet Libyen for grove overgreb, siger migrationsforskere.

Læs artiklen her.

”Når 17 procent af de syriske kvinder fem år efter ankomsten er i arbejde, må vi erkende, at vores integrationsmaskine grundlæggende ikke fungerer. Særligt ikke over for kvinder fra Mellemøsten. Det er en fiasko,” siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), som er klar til at skærpe indsatsen. Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix
Reham Abu Rashed sidder her ved Syddansk Universitet foran Alssund i Sønder­borg. Den 24-årige palæstinenser fra Syrien har læst til ingeniør i mekatronik, en tværfaglig ingeniøruddannelse, i to år. ”Man kan finde åbne og lukkede mennesker. Mine venner og medstuderende er meget åbne. De accepterer, at jeg går med tørklæde. Men desværre er der også danskere, der har en helt forkert opfattelse af, at man er undertrykt, når går med tørklæde,” siger Reham Abu Rashed. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Syrerne var med over 8600 asylansøgere samtidig med afstand den største flygtningegruppe i 2015. Arkivfoto. Foto: Bax Lindhardt/SP/Ritzau Scanpix
Husam Abbas og Heba Kiwan (tv.) sammen med Muham­med på syv år og Maria på tre en halv måned i rækkehuset i Villes­tofte. ”Jeg er vant til at bo sammen med mange mennesker, og her er så stille. Jeg savner larmen, og nogle gange tænder jeg fjernsynet, når jeg skal sove. Naboerne her er søde og siger hej, men meget mere bliver det ikke til. Man holder sig mest for sig selv, og vi kan godt føle os lidt isolerede,” siger Husam Abbas. Foto: Tim Kildeborg/Ritzau
Selvom livet i Danmark er svært, kan den 44-årige flygtning Farouq Hasan godt lide danskerne. Han elsker at gå ture i og omkring Vejle og ses her i en park nær sin lejlighed. ”Så tænker jeg på, at danskerne fortjener dette smukke land,” siger han. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Nour Basha og manden Abdulrauf var blandt de første syrere i Rødkærsbro. De vil blive boende desuagtet af, at en af byens nyeste tilflyttere er lederen af det højreekstreme parti Stram Kurs. Foto: Julie Meldhede Kristensen
Alle dem, der i 2015 søgte asyl under flygtningekrisen, blev af Udlændingestyrelsen efterfølgende placeret rundt i landet for at undgå ghettodannelser og ophobninger af flygtninge i de store byer. Det gælder også familien her, som Kristeligt Dagblad har mødt. Foto: Julie Meldhede Kristensen
Den massive flygtningestrøm i særligt 2015 og 2016 fik myndighederne i Tyskland til at oprette midlertidige sovesale som den på billedet. Overordnet har tyskerne "klaret den", vurderer eksperter med henblik på kansler Angela Merkels berømte ord. Arkivfoto. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
”I begyndelsen var der mennesker, som ikke ville have, at vi blev, fordi vi havde en anden hudfarve. Men Tyskland har forandret sig. Landet er blevet mere tolerant. Folk har accepteret, at der kom mange udlændinge, og de har set, at vi gerne vil arbejde,” siger den 29-årige Mohammad Zatareyh. Foto: Tobias Stern Johansen
Da syriske flygtninge vandrede langs de danske motorveje, meldte mindst 100.000 danskere sig til humanitære foreninger. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Aftenhygge i familien Arnbaks stue i Trørod. I fem år har familien Arnbak og familien Ibrahim været venskabsfamilier. Bagest i billedet ses Harald Arnbak til venstre sammen med Maen Ibrahim. Forrest til højre Tenna Arnbak og Fatema Ibrahim med Adam på 11 måneder på skødet. Fra venstre Nibal på ni år og Ubada på syv år, der leger med legoklodser. Foto: Leif Tuxen.
I sidste halvdel af 2015 rejste tusinder af flygtninge fra Syrien gennem Danmark. Her er knap 200 flygtninge på vej nordpå ad motorvejen ved Rødby. De fleste havde kurs mod Sverige. Flygtningene var forinden blevet sat af toget fra Tyskland på Rødbyhavn Station. – Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix.
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.
En stabel redningsveste fotograferet på den græske ø Lesbos under flygtningekrisen i efteråret 2015. De seneste fem år er antallet af flygtninge og migranter, der krydser Middelhavet, faldet som følge af styrket grænsekontrol og aftaler med blandt andet Libyen og Tyrkiet. – Foto: Zoltan Balogh/Epa/Ritzau Scanpix.